Flere danskere bliver over 100 år: Seniorer binder samfundet sammen

Danskerne bliver ældre end nogensinde før, fastslår nye tal fra Danmarks Statistik. Ældres tavse viden om livets gang er frugtbar både på arbejdsmarkedet og i familien, vurderer professor

Ældre har i særlig grad forståelse for den sociale virkelighed, hvilket er til gavn for samfundet. Ny statistik viser, at flere og flere danskere bliver over 100 år.
Ældre har i særlig grad forståelse for den sociale virkelighed, hvilket er til gavn for samfundet. Ny statistik viser, at flere og flere danskere bliver over 100 år. Foto: Ritzau Scanpix.

”Få din alder i rabat.”

Sådan har en kampagne hos brillefirmaet Synoptik lydt ad flere omgange. Og hvis det tilbud gentager sig, vil et stigende antal danskere kunne spare en betydelig sum på deres næste brillekøb. For danskerne bliver ældre og ældre.

Faktisk var der ved indgangen til 2016 lidt over 1000 mennesker med en fødselsattest, der var mere end 100 år gammel. Og antallet af ældre mennesker over 100 år er firdoblet de seneste 30 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort i dag.

Ældres viden har værdi

Og det er noget, der kommer til gavn for alle aldersgrupper. De ældres viden har nemlig en stor værdi for samfundet og i den nære familie, mener lektor og ph.d. i aldringspsykologi ved Aarhus Universitet Karen Munk.

”Ældre mennesker kan i særlig grad forstå den sociale virkelighed, og det skaber en tolerance, som er til glæde for samfundet,” siger Karen Munk og påpeger, at det er en kompetence, man i særlig grad vil kunne høste meget glæde af på arbejdsmarkedet.

Ifølge Karen Munk har mange ældre mennesker en særlig evne til at se nuanceret på verden. Deres mangeårige liv har gjort dem i stand til at se mindre sort-hvidt på tingene, hvilket er til stor gavn for samfundet.

Der er dog en undtagelse, påpeger forskeren, for evnen til at se forskellige perspektiver kræver overskud. Det mentale overskud hænger sammen med et rigt, socialt liv, hvor den ældre har reflekteret over livet.

Men også ældres professionelle viden bliver bragt mere og mere i spil, vurderer Karen Munk.

Som eksempel fremhæver hun tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, der ofte bruges i medierne som ekspertkilde. Ældre mennesker har ofte et større mod til at sige tidens sammenhænge højt, lyder det fra Karen Munk.

”Deres historiske erfaring er personliggjort, og den kan man ikke slå op nogle steder,” siger Karen Munk.

Hos Ældre Sagen er chefkonsulent Margrethe Kähler enig i, at den ældre generation skaber sammenhængskraft i samfundet med deres livserfaring.

Ældre er kulturbærere

”De er kulturbærere, der bærer fortiden ind i nutiden. De kan fastholde nogle gode, demokratiske værdier, men også nogle livsfilosofiske værdier, der er til gavn for samfundet” siger Margrethe Kähler.

Ifølge Ældre Sagen har de fleste ældre overskud til at være der for andre mennesker, fordi de har fået deres familie og gjort karriere. Det overskud er ikke kun til glæde for den nære familie, men også i samfundet. For nyligt viste en rapport fra Center for frivilligt socialt arbejde nemlig, at stadigt flere ældre mennesker beskæftiger sig med frivilligt arbejde.

I familien kan de ældre også træde et skridt tilbage og øse ud af deres livsvisdom, mener man hos Ældre Sagen.

”De har ikke noget at miste, for de har det korte tidsperspektiv, før tæppet falder. Det gør, at man bliver mere opmærksom på, hvad der er det vigtige. De kan bruge sig selv i stedet for at løfte pegefingeren,” siger Margrethe Kähler.

Karen Munk, lektor i aldringspsykologi, mener også, at de ældres livserfaring luner i det nære familieliv. Selvom den nogle gange er usynlig.

”Det kloge overhoved kloger sig ikke på de andre. Selvom man opfører sig anderledes, oplever de nye generationer en tavs accept. Det skaber sammenhængskraft,” siger Karen Munk.