Seniorøkonom: Mindre russisk gas rammer europæisk og dansk økonomi hårdt

Russerne skruer igen ned for mængden af gas, der eksporteres til Europa. Det kommer til at påvirke dansk eksport til især Tyskland

Kristian Skriver har været seniorøkonom hos Dansk Erhverv siden 2017. Fra 2016 til 2017 var han fuldmægtig i Finansministeriet.
Kristian Skriver har været seniorøkonom hos Dansk Erhverv siden 2017. Fra 2016 til 2017 var han fuldmægtig i Finansministeriet. . Foto: Privatfoto.

Fra i dag begrænser det statsejede russiske energiselskab Gazprom igen leverancen af gas til Europa, og i går blev et flertal af energiministrene i EU enige om at begrænse forbruget af gas i medlemslandene fra august til april næste år.

Selvom Danmark ikke i ligeså høj grad som andre europæiske lande er direkte afhængig af russisk gas, kan det komme til at påvirke dansk økonomi kraftigt. Det fortæller Kristian Skriver, seniorøkonom hos Dansk Erhverv.