Sensationelt helleristningsfund på Bornholm

Fundet af en billedsten fra bronzealderen er det største af sin art de sidste 120 år -- så arkæologerne fra Bornholms Museum og Nationalmuseet har svært ved at få armene ned

For det utrænede øje ser det ud, som om skibene her på Sandvig-stenen er tilfældigt placerede, men det er ikke tilfældet. (Foto: Bornholms Museum)
For det utrænede øje ser det ud, som om skibene her på Sandvig-stenen er tilfældigt placerede, men det er ikke tilfældet. (Foto: Bornholms Museum).

Det store klippeparti med helleristninger lå gemt under krat og buske i baghaven hos to intetanende husejere ved Sandvig på Nordbornholm. Men så kom museumsassistent Mogens Jensen fra Bornholms Museum forbi, og de gamle billedtegn kom atter frem i dagens lys.

"Den morgen i oktober stod solen lavt og gav en fin skyggevirkning på klippen. Et skib og et solkors trådte tydeligt frem på billedstenen", husker Mogens Jensen. "Lysforholdene er afgørende for at kunne se helleristninger, så jeg var mere end heldig den dag".

Mogens Jensen fik hurtigt forstærkning fra museet. Og som dagen og arbejdet skred frem, dukkede der flere helleristninger op. Der er fundet godt 70 i alt; heraf 16-18 skibe, 53 skåltegn, et solkors, en spiral og en slangefigur.

De nye tegn fra Sandvig yder et væsentligt bidrag til forskningen og giver nye muligheder for at afkode tankerne bag bronzealderens helleristninger. Mange af motiverne stammer nemlig fra tidens religiøse univers. Centrale elementer i solkulten som solkors, skibe og slangefigurer optræder hyppigt på de hellige klipper.

Skibet var det vigtigste billedmotiv. Det hellige skib fragtede nemlig solen gennem døgnet og sikrede derved verdens beståen", fortæller museumsinspektør Flemming Kaul fra Nationalmuseet.

Solskibet optræder både som dag- og natskib på billedstenene. Om dagen sejlede skibet over himlen fra venstre mod højre og om natten under jorden fra højre mod venstre. Andre skibe er afbildet bemandet eller i en billedscene, der viser en rituel handling.

Skibsbillederne kan også afsløre noget om tidens vigtige helligdage. Mogens Jensen har studeret helleristninger i forhold til solens op- og nedgang på bestemte dage af året. Både skibe og solkors retter sig ind efter solen blandt andet på dagene omkring midsommer og midvinter.

"Placeringen af helleristninger på en klippeflade kan umiddelbart virke ret tilfældig. Men skibe og solkors er indhugget meget præcist i forhold til solens gang. Så forskellige skibe havde betydning på forskellige dage af året. Man kan så forstille sig, at de blev brugt i forbindelse med rituelle handlinger på netop den bestemte dag", forklarer Mogens Jensen.

Skibene på Sandvig-stenen er også bevidst placeret. 12-13 af dem sejler nord-syd, hvilket er usædvanligt i forhold til andre bornholmske skibsbilleder. Men de kan være en anden version af dag- og natskibene. Ifølge gammel nordisk tro var nord nattens hjemsted og syd dagens – og det kan forklare de nord-syd vendte skibe.

"3-4 skibe peger mod øst i retning af Christiansø. Her lå der efter fundene at dømme en helligdom i bronzealderen, og den kan meget vel have haft betydning for folkene fra Sandvig", påpeger Mogens Jensen.

Skibsmotiverne afslører også, hvornår helleristningerne er indhugget. Skibene ved Sandvig varierer i form og type, så de er lavet over en længere periode. Arkæologerne tipper, at det er sket mellem 1100 og 400 f.Kr. De fleste af skibene stammer fra slutningen af yngre bronzealder (700-500 f.Kr.), men et enkelt sniger sig længere op i tid:

"Vi har fundet et skib med en tværstreg, der kan være en styreåre - i så fald vil det være Danmarks første skibsbillede med styreåre. Styrerårer kom først i brug omkring 500 f.Kr., så denne skibsristning må være lavet senere på overgangen til førromersk jernalder".

De nye helleristninger er allerede begyndt at fortælle deres historier om bronzealderen og dens mennesker – mennesker, som arkæologerne efterhånden lærer bedre og bedre at kende.

indland@kristeligt-dagblad.dk

$CLASS=rubfakta$Helleristninger

Helleristninger betegner figurer og billeder hugget i sten. Ordet helle kommer fra det svenske "häll", som betyder flad klippe.

De danske helleristninger stammer primært fra bronzealderen (1800-500 f.Kr.). De tilhører en skandinavisk tradition udbredt i Bohuslän, Östergötland, Småland og Skåne i Sverige samt ved Rogaland og Oslo fjord i Norge.

De fleste danske helleristninger findes på Bornholm. Der er fundet enkelte i Nordsjælland og Jylland, men de er indhugget i løse sten modsat de klippefaste på Bornholm.

Helleristningerne kan opdeles i to typer: symboltegn og billedristninger. Skåltegnet er et udbredt symboltegn forbundet med frugtbarhed. Billedristningerne omfatter motiver som skibe, solkors, mennesker, fodaftryk og scener af rituelle handlinger.