Det er ikke mange uger siden, at hungrende ”Game of Thrones”-seere verden over sad parate på tværs af tidszoner for at se med i det øjeblik, streamingtjenesten HBO offentliggjorde første afsnit af tv-seriens sidste sæson. Gennem de seneste otte år har HBO-abonnenterne nemlig fulgt med i kampen om jerntronen i det fiktive univers Westeros, og siden sidste afsnit af seriens syvende sæson, der sluttede med lidt af en cliffhanger, blev sendt i august 2017, har de ventet på at få spændingen udløst.
I mellemtiden har de måske så muntret sig med andre af tidens serier. De har læst de seks bind i Karl Ove Knausgårds selvbiografiske romanserie ”Min kamp”, eller de har lyttet til nogle af tidens mange podcastserier som ”true crime”-podcasten ”Serial”. For serier – fra tv-serier over film-, computerspils- podcast- og romanserier – dominerer vores kulturforbrug i dag.
Det siger litteraturhistoriker Tore Rye Andersen, forfatter til bogen ”Serier”, der udkommer på mandag, og som ironisk nok selv er en del af en serie, nemlig den populære Tænkepause-serie fra Aarhus Universitetsforlag.
”I tidligere historiske perioder har serier været dominerende inden for bestemte medier og genrer, men i dag er der serier stort set over det hele,” siger forfatteren.
Og det er ikke mærkeligt, at serier er blevet så populære. For serier, hvad enten der tales om tv-serier, romanserier eller noget tredje, har en særlig evne til at skabe afhængighed, siger Tore Rye Andersen.
”Både de billige kneb som cliffhangers og det, at man lærer personer at kende over længere tid og kommer til at indgå i parasociale forhold, hvor man føler, de er ens venner, er noget, der fastholder folk,” siger han.
Lige sådan er pauserne, der ligger mellem afsnittene i en serie, med til at skabe en følelse af afhængighed. For her tænker man på de medvirkende og taler med kolleger og venner om, hvad der mon sker i serien næste gang.
Professor emeritus ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet Torben Kragh Grodal peger også på, at der bliver flere og flere serier, og at serier har en særlig indvirkning på os.
”Hvis man følger nogle karakterer over flere år, opstår der en anden form for binding til dem. Det er ikke meget forskelligt fra betydningen af, om man møder en person i bussen og taler sammen i 20 minutter, eller om man bor sammen og taler sammen i årevis,” siger Torben Kragh Grodal.
Andreas Lindegaard Gregersen, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i mediebrug, mener, at afhængighed er et forkert ord at bruge, men peger på, at serier skaber loyalitet.
”Det, at man kan fortælle en historie over meget længere tid, er en af grundene til, at folk godt kan lide at se med. For det giver mulighed for at opbygge et forløb af forventninger, spændinger, overraskelser og forløsninger. Vi er meget spændte på at se, hvad der sker næste gang, for vi ved, at der sker noget. Det er sådan en slags gymnastik for hjernen,” siger Andreas Lindegaard Gregersen.
Ifølge Tore Rye Andersen kan seriernes afhængighedsskabende karakter få bogforlag, streamingtjenester og andre medieproducenter til at spekulere i at lave serier frem for at lave en enkelt bog eller film. Men det er ikke kun negativt, at der er økonomiske bagtanker. For de mange afsnit giver plads til en kunstnerisk udvikling undervejs, som der ikke altid er plads til i film, mener han.
”Derfor findes der i dag også mange kvalitetsprægede tv-serier,” siger Tore Rye Andersen.