Det er et udtryk for et slapt forhold til den danske kultur, når børnehaver og skoler i områder med mange indvandrere vælger kun at servere halalslagtet oksekød eller helt dropper flæskestegen.
Det mener lektor ved Aarhus Universitet Michael Bøss, der blandt andet forsker i national identitetsdannelse.
Det er principielt forkert, at mange danske institutioner ændrer deres spisevaner i forhold til et kulturelt mindretal som muslimerne, lyder det fra Michael Bøss.
LÆS OGSÅ: Halaldebat splitter regeringen
Diskussionen om halal-slagtet kød i Danmark har gentagne gange været fremme de seneste 10 år, og den fik ny næring, da Ekstra Bladet i løbet af sommeren afdækkede, hvordan en række daginstitutioner og Hvidovre Hospital bruger halalslagtet oksekød. Desuden har flere børnehaver helt bandlyst svinekød. Diskussionen kulminerede, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i et interview med DR Nyheder advarede mod at glemme dansk kultur:
I julen plejer vi eksempelvis at synge salmer, spise flæskesteg og frikadeller, og det skal vi kunne gøre side om side, mens vi tager hensyn til andre religioner, lød det blandt andet fra statsministeren.
Ifølge Michael Bøss rammer Helle Thorning-Schmidt ind i en central værdidebat:
Antropologer har traditionelt påpeget, at maden og den måde, den tilberedes på, er central for en kulturs identitet. Derfor kan det ikke være ligegyldigt, hvordan fødevarerne er slagtet, siger Michael Bøss.
Han mener, at danske institutioner bør indrettes på danske kulturelle normer. Derudover bør de børn, der af religiøse årsager ikke kan indtage bestemte retter, få tilbudt særlig kost.
Det er at vælge den dovne løsning, når institutioner for eksempel kun tilbyder halalslagtet oksekød og afskaffer svinekød. Man gør det med et argument om at være praktisk, men i virkeligheden er det udtryk for, at man slet ikke forstår betydningen af kultur og kulturelle skikke herunder madkultur og tager den alvorligt. Man kan også se det som en måde at krybe uden om de reelle problemer og konflikter, der opstår i kulturmødet, siger Michael Bøss, som mener, at den udbredte accept af halalkød hænger sammen med, at mange danskere har en slap holdning til deres egne traditioner:
Der er en tendens i venstrekulturelle kredse til at afvise selve forestillingen om en særlig dansk kultur. Men selvom Danmark i dag rummer mennesker med forskellig kulturel baggrund, indebærer det ikke, at vi så må indrette vores samfund på de kulturelle mindretals betingelser, men at vi tager behørigt hensyn til mindretallene uden at opgive vores egen levevis.
Madsociolog og adjunkt Jon Fuglsang fra Professionshøjskolen Metropol er ikke enig. Han fremhæver, at halal er en slagtemetode, og at den mad, der serveres, er dansk.
Til gengæld mener jeg, det er en forkert prioritet, når nogle børnehaver helt afskaffer svinekød. Institutionsmad er en del af en almen dannelse, og det er vigtigt at servere nogle af de mest almindelige danske retter, siger Jon Fuglsang.
Han påpeger, at mens debatten om halalkød fylder meget rent værdipolitisk, så er det ifølge en tidligere undersøgelse fra Aalborg Universitet ikke et emne, der optager forældrene.
Når spørgsmålet fylder meget politisk, tror jeg, det hænger sammen med, at det er en muslimsk måde at slagte på. Vi ser ikke samme debat om, hvordan den amerikanske kultur påvirker danske madvaner, siger Jon Fuglsang.
Direktør for den private fond Københavns Madhus Anne-Birgitte Agger, hvis virksomhed hjælper mere end 900 institutioner med at udvikle kvalitetsmad, afviser også, at det er at give køb på dansk madkultur at bruge halalslagtet kød.
Jeg synes personligt, det er en skam at gøre slagtning af kød til et politisk og religiøst emne. Institutionerne bruger metoden af praktiske årsager for at ikke at skulle tilberede flere retter, lyder det fra Anne-Birgitte Agger.