For nogle år siden bestilte statens Styrelsen for Undervisning og Kvalitet en evaluering af faget, der i folkemunde kaldes seksualundervisning. Analysebureauet Als Research skulle undersøge, hvordan det stod til med det såkaldte SSF-fag – Sundheds- og Seksualundervisning og Familiekundskab - der i mange år er blevet kaldt underprioriteret.
SSF-faget er et såkaldt timeløst fag uden en særskilt plads på skoleskemaet, og derfor er der ikke noget stort marked for at udgive lærebøger. På den måde har interesseorganisationer haft mulighed for at gøre deres dagsordener gældende ved at udvikle undervisningsmateriale, som skolerne kan bruge i dette fag.
Ingen har gjort det bedre end interesseorganisationen Sex & Samfund, og folk med kendskab til folkeskolen har længe sagt, at netop den organisaion reelt har monopol på faget SSF. Det på trods af, at Sex & Samfund har kontroversielle synspunkter om køn som en social konstruktion, om omskæring og andre dagsordener, som det blev beskrevet i Kristeligt Dagblad fredag.
Man kunne forestille sig, at en evaulering af faget ville berøre den problemstilling. Men da rapporten fra Als Research endelig kom, blev interesseorganisationens enorme indflydelse ikke problematiseret et eneste sted. Og ikke nok med det. Sex & Samfund havde selv været med til at udforme evalueringen, som det lød i forordet:
”Evalueringen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet Epinion, der har stået for indsamling af evalueringens kvantitative data samt Sex & Samfund, som har bidraget med faglig ekspertise i relation til kvalificering af evalueringens spørgeskemaer og interviewguides samt med øvrig viden af relevans for analysearbejdet.”
Med andre ord har Sex & Samfund altså været med til at lave den rapport, der skal evaluere et skolefag, hvor Sex & Samfund selv er en afgørende aktør og part.
Som lobbyismeeksperten, professor i statskundskab Anne Skorkjær Binderkrantz, fredag sagde i Kristeligt Dagblad, har Sex & Samfund fået en helt unik position hos undervisningssektoren og andre institutioner, fordi den bliver betragtet som en organisation uden særinteresser. Det gør sig gældende mere end noget andet sted på skoleområdet, hvor flere aktører ligesom Als Research ikke lægger skjul på den ekspertstatus, de tillægger Sex & Samfund.
For eksempel Aarhus Kommune, der har lavet en vejledning for undervisning i SSF-faget, hvor Sex & Samfunds logo står side om side med Aarhus’ byvåben. Som det lyder i indledningen til rapporten har Sex & Samfund udarbejdet vejledningen ”i samarbejde med Aarhus Kommune”. Lige under indholdsfortegnelsen er en antydning af arbejdsfordelingen mellem de to aktører: Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune har stået for layout, mens Sex & Samfund har stået for indholdet.
Sex & Samfund har også været med til udarbejdelsen af vejledningen til samme fag i Silkeborg, Københavns, Fredericia og Varde Kommuner. Her giver rapporten imidlertid ikke indtryk af, at Sex & Samfund har leveret alt indhold, som i Aarhus’ tilfælde.
Når lobbyismeforskeren Anne Skorkjær Binderkrantz fra Aarhus Universitet mener, at Sex & Samfund har fået en usædvanlig position som interesseorganisation, er det især på grund af denne rolle i undervisningssektoren. Ifølge hende ville det være meget svært for andre interesseorganisationer at få samme position.
”Det har nok at gøre med, at organisationen ikke umiddelbart bliver betragtet som en med særinteresser. Hvis en fagforening eller alle mulige andre interesseorganisationer havde forsøgt at vinde indflydelse gennem undervisningsmateriale, var det nok ikke lykkedes, fordi skolerne ville opfatte det som et partsindlæg. Sex & Samfund repræsenterer ikke en bestemt gruppe, men et mere abstrakt, idealistisk formål om at højne seksualoplysning. Derfor har mange måske ikke et blik for, at den også har en ideologisk dagsorden,” siger hun.
I evalueringen af SSF-faget fra Als Research, som Sex & Samfund var med til at udarbejde, kommer det desuden til udtryk, at mange lærere også betragter organisationen som en uvildig ekspert. For eksempel står der i et afsnit, at flere af de adspurgte lærere ikke har taget kurser inden for SSF og kun i begrænset omfang kender målene for faget og læseplanen. Men de føler sig stadig godt rustet til opgaven:
”At lærerne alligevel føler sig godt klædt på til at varetage undervisningen i SSF skyldes for de flestes vedkommende, at de oplever, at der er et godt udbud af viden, inspiration og materialer tilgængelig for deres undervisning i emnet. Lærerne peger på, at der på nettet ligger en bred vifte af materialer og inspiration til undervisning i SSF. Særligt udtrykkes der stor tilfredshed med de materialer, som Sex & Samfund stiller til rådighed for de skoler/undervisere, der tilmelder sig Uge Sex.”
Opfattes som uvildige fagprofessionelle
Andre steder i rapporten bliver Sex & Samfund af de adspurgte lærere betegnet som en ekstern nøgleaktør, der er ”central for varetagelsen af dele af SSF”. Og det er ikke kun eleverne, der får noget ud af samarbejdet med Sex & Samfund, lyder det i rapporten. Forfatterne bag rapporten har nemlig også besøgt flere skoler, der har takket ja til et tilbud om et officielt samarbejde med Sex & Samfund, der blandt andet indebærer besøg af et underviserkorps fra organisationen. Og de adspurgte siger ifølge rapporten, at også lærerne er ”blevet skarpere på området”. En skoleleder bliver citeret af Als Research:
”Det (samarbejdet med Sex & Samfund, red.) er noget, lærerne er ekstremt glade for. De er ekstremt glade for den flerfaglige vinkel, der kan blive bragt i spil. Selvom vi har kanondygtige lærere, der gør deres ypperste for at tilegne sig den nyeste viden og få den i spil, er der jo ikke noget skønnere i en formidlingssituation, end at det er fagprofessionelle, der inddrages, som har en helt specifik viden på nogle særlige områder. Og det kan kun højne kvaliteten.”
Filosof og cand.pæd. Brian Degn Mårtensson har i en del år bemærket, at især skoler, men også andre institutioner har været blinde for, at Sex & Samfund også har en politisk dagsorden. Det er problematisk, men pilen peger mest af alt på de institutioner, der glemmer at være kritiske, påpeger han.
”Jeg vil til enhver tid forsvare Sex & Samfunds ret til at gøre sin dagsorden gældende. Det er det, den er sat i verden for. Jeg vil til gengæld være kritisk over for de medier, politikere og offentlige myndigheder, der giver den en status som uvildig ekspert. Det er ikke Sex & Samfunds, men mediernes, politikernes og skolernes ansvar at vurdere, om der ligger en ideologisk dagsorden bag de udsagn og det materiale, de ophøjer til at være ekspertviden,” siger han.
Med hensyn til skolepolitikken er han skeptisk over for, at Sex & Samfund stort set har fået monopol på seksualundervisning. Det er ikke et problem, at man bruger deres materiale, siger han, men problemet er, at det ikke bliver suppleret med andre syn på køn og seksualitet.
”Når børn har samfundsfag, skal de ikke kun lære om konservatisme. De skal også lære, at der findes noget, der hedder liberalisme og socialisme. I seksualundervisningen burde det også være sådan, at Sex & Samfunds socialkonstruktivistiske tilgang til køn og sex skulle suppleres med andre legitime og udbredte holdninger til det.”
Liberal Alliances undervisningsordfører Henrik Dahl finder det ”ekstremt problematisk”, at Sex & Samfund har noget nær monopol på seksualundervisningen i folkeskolen.
”Jeg mener, at tiden er inde til en ny indoktrineringsdebat. Lærerne må naturligvis mene, hvad de vil, og vi skal ikke have Berufsverbot, men der burde være en retningslinje om, at man ikke må fremstille kontroversielle standpunkter, som om de er ukontroversielle. Det er ikke acceptabelt, at du kan gå ind i et klasseværelse og for eksempel sige, at der ikke findes biologiske køn, som om det er en videnskabelig sandhed, der er fuldkommen ukontroversiel at mene,” siger han.
Kristeligt Dagblad har kontaktet Als Research for at spørge, hvorfor Sex & Samfund blev inddraget i udarbejdelsen af en evaluering af SSF-faget, når Sex & Samfund selv er en central aktør inden for dette.
Chefkonsulent Bjarke Følner skriver i en mail, at Sex & Samfund udelukkende blev brugt til at levere input, feedback og forslag til spørgsmålsformuleringer. Organisationen havde ikke mulighed for at bestemme, hvad der blev spurgt om. Han skriver videre, at der ikke var noget i undersøgelsen, der gav anledning til at kritisere Sex & Samfund, og at formålet med evalueringen primært var at vurdere, om undervisningen levede op til de nationale mål.
Om det tætte samarbejde mellem Aarhus Kommune og Sex & Samfund i kommunens vejledning om seksualundervisning skriver May-Brit Kullberg, kontorchef i Sundhed hos Børn og Unge, Aarhus Kommune:
”Vi har som andre kommuner haft et udmærket samarbejde med Sex & Samfund om vejledningen, som vi vurderer lever op til de indholdsmæssige og pædagogiske kriterier, som den skal.”
Generalsekretær for Sex & Samfund Bjarne B. Christensen skriver i en mail:
”Det er ikke rigtigt, at vi ikke anerkender biologisk køn. Det er lodret forkert, når Henrik Dahl påstår det. Køn og seksualitet er en vekselvirkning mellem biologiske, psykologiske og kulturelle forhold. Alt efter hvad man taler om, vægter vi det forskelligt,” skriver han og fortsætter:
”Vi lægger os op ad Undervisningsministeriets vejledning for seksualundervisning, også når det gælder omtale af køn, og har ikke nogen ´skjulte’ budskaber, vi indarbejder i vores materialer. Det er lærerne på skolerne, der har monopol på seksualundervisningen, og de kan så vælge at bruge vores og alle mulige andres materialer, og det gør de med stor kildekritisk sans. At omkring 20.000 lærere hvert år faktisk benytter vores materialer og deltager i Uge Sex, kan vi kun se som en utrolig opbakning til kvaliteten og lødigheden i det, vi kan tilbyde skolerne.”
”Vi tager udgangspunkt i verden, som den faktisk ser ud ude i klasserne, og ikke hvordan nogen ønsker, at den skulle se ud. Der sidder børn, der ikke passer ind i en lukket dreng/pige-opdeling. Der sidder børn, hvor normerne for at være en ’rigtig’ dreng og ’rigtig’ pige trykker. Der sidder børn, hvis seksualitet ikke passer ind i en snæver heteroseksuel verden. Det er den rummelighed og åbenhed, som Undervisningsministeriet bekendtgørelser ønsker at fremme, hvilket vi bakker 100 procent op om.”