SF fyrer op under den politiske kamp om genåbningen

Med SF’s forslag om at åbne skoler og små butikker, ændrer den politiske debat sig fra at handle om, hvornår samfundet skal genåbnes, til hvordan det skal ske

SF’s udspil om, at grundskoler, efterskoler, højskoler og mindre forretninger åbnes den 1. marts, er bemærkelsesværdigt, fordi partiet under hele coronaforløbet har holdt sig meget tæt til regeringens linje, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg på Stolpedalskolen i Aalborg under genåbningen af skolerne i maj sidste år.– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
SF’s udspil om, at grundskoler, efterskoler, højskoler og mindre forretninger åbnes den 1. marts, er bemærkelsesværdigt, fordi partiet under hele coronaforløbet har holdt sig meget tæt til regeringens linje, skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen (S) under et besøg på Stolpedalskolen i Aalborg under genåbningen af skolerne i maj sidste år.– Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

De blå vil åbne, de røde vil holde lukket.

Sådan har billedet længe set ud, når det handler om coronarestriktionerne. Men nu er der slået skår i enigheden på den røde side. SF’s leder, Pia Olsen Dyhr, foreslår i et interview med DR, at grundskoler, efterskoler, højskoler og mindre forretninger åbnes den 1. marts, når de nuværende restriktioner udløber.

Udspillet er bemærkelsesværdigt, fordi SF under hele coronaforløbet har holdt sig meget tæt til regeringens linje, hvor Enhedslisten indimellem har ønsket flere restriktioner.

De borgerlige partier har talt stadigt højere om behovet for at lukke samfundet op igen, og de er begejstrede over de nye toner fra SF. Regeringen holder fortsat fast i sit forsigtighedsprincip, og på et pressemøde på Christiansborg lød det fra flere ministre, at hvis der skal åbnes mere, skal der også testes langt mere for corona end i dag. Præcist hvor meget mere vil afhænge af beregninger af, hvad den hidtidige åbning af skoler fra 1. til 4. klasse har betydet for smittespredningen.

Regeringen vil købe 10 millioner nye tests, som har den fordel, at de ikke skal stikkes langt op i næsen som de nuværende hurtigtests, men derimod kun nogle få centimeter. Man har også aftalt med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at flere borgere skal testes to gange om ugen – en monstrøs opgave, kaldte justitsminister Nick Hækkerup (S) det.

Udspillet vil kræve en tidobling af den nuværende testkapacitet, og prisen vil løbe op i flere milliarder kroner månedligt.

Problemet med den hidtidige teststrategi har været, at opsporingen af kontakter til smittede ikke har fungeret ordentligt, og spørgsmålet er, om det bliver bedre, hvis man mangedobler testkapaciteten.

I SF er der da heller ikke stor tiltro til, at man i praksis vil kunne teste så mange børn så tit. Partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, siger, at hun ikke bare klapper ad regeringens forslag, og at mindre børn i skolen ikke skal testes to gange ugentligt. Det kan der til gengæld være andre, der skal. For eksempel undrer hun sig over, hvor lidt der testes på store produktionsvirksomheder, og at medarbejdere ikke bare sendes hjem, hvis de har haft tæt kontakt til en smittet person.

Derfor ser hun det som en mulighed, at man kombinerer åbningen af skoler og små forretninger med en mere restriktiv kurs over for store virksomheder og store forretninger, der har kunnet holde åbent under hele nedlukningen.

På skoler bør man samtidig tage flere forholdsregler, for eksempel med forskudt undervisning, undervisning i det fri og mindre lærerrotation mellem klasserne, mener SF.

Forslagene illustrerer, at den politiske kamp om genåbningen af samfundet har bevæget sig ind i en ny fase. Det handler ikke længere så meget om, hvornår det skal åbnes som om hvordan.

Både regeringen og Enhedslisten mener, at SF går for hurtigt frem, og at man er nødt til at afvente smitteudviklingen de næste to uger, før man lægger sig fast på, hvor meget der kan åbnes. De vil især gerne vide, hvordan den britiske, mere smitsomme variant, B117, kommer til at påvirke antallet af smittede. Overordnet er de dog enige med SF i, at skoleområdet står først i køen.

De borgerlige partier har længe efterlyst en genåbningsstrategi for både skoler og erhvervsliv. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, mener ikke, at man kan vente på, at der opbygges mere testkapacitet, før man åbner – man er nødt til at indstille sig på, at smitten vil være i samfundet i lang tid endnu, men man kan ikke blive ved med at holde det nedlukket, mener han.

Smitten er fordelt meget ulige i landet – med høje smittetal i hovedstadsområdet og meget lave tal i andre områder. Det har fået regeringen til at se på, om man kan åbne hurtigere i regioner med lav smitte. Det kan blive vanskeligt at administrere, men regeringen kan bruge det som et alternativ til den mere vidtgående åbning af skoler i hele landet, som både SF og de borgerlige partier nu taler for.