Gennem mange år gav Danmark en procent af sin bruttonationalindkomst, BNI, til verdens fattigste lande, men i dag er det kun på 0,7 procent, som er FN’s officielle mindstemål for landes bistand. Nu præsenterer SF imidlertid et udspil, som vil hæve den danske udviklingsbistand markant.
I ”En verden i bedre balance” kræver SF, at den godt 16 milliarder kroner store udviklingsbistand fra 2020 til 2023 skal øges med 300 millioner kroner om året. Det vil sige 900 millioner kroner i alt. Desuden skal den danske klimabistand fordobles fra i dag 540 millioner kroner til en milliard kroner om året. Målet på langt sigt er, at bistanden igen skal op på en procent af BNI.
De krav vil SF tage med til forhandlinger med Socialdemokratiet, hvis de røde partier vinder det kommende folketingsvalg.
”Det er vigtigt at give udviklingsbistand i flygtninges nærområder og i de fattigste lande og ikke mindst til klimapuljen. Jeg synes, det er skamfuldt, at Danmark ikke bidrager mere i klimapuljen. Vi forpligtede os til det med klimaaftalen i Paris, og vi er stadig ikke oppe på målsætningen. De fattigste lande ændrer jo ikke klimapolitik, uden at de har ressourcerne til det,” siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr.
Er det ultimativt, at det skal med i et nyt regeringsgrundlag for en socialdemokratisk ledet regering?
”Nej, men det er et af vores 15 krav, at udviklingsbistanden skal øges, for Danmark skal være en større del af verden, end vi er lige nu. Jeg er bekymret for, om Danmark blevet sig selv nok. Det her er et signal om det modsatte.”
I har et mål om, at udviklingsbistanden på langt sigt skal stige til en procent igen. Hvorfor det?
”Fordi vi er nødt til at bruge langt flere penge på udviklingsbistand, og vi er nødt til at bruge dem i de allerfattigste lande. Afrika står med stigende arbejdsløshed blandt unge mænd, det er arnestedet for terrorisme, og det er der, hvor vi vil opleve mere social uro. Det kan udviklingsbistanden forebygge.”
Men nytter det at sende dansk udviklingsbistand?
”Ja, det gør det, hvis man gør det begavet. Det kan man for eksempel se i Kenya, som er på rette vej. Et andet land er Vietnam, som i mange år har fået dansk udviklingsbistand, og som er ved at blive et mellemindkomstland.”
”Man kan ikke bare sende en check og så tro, at tingene løser sig. Vi inddrager FN’s 17 verdensmål og har fokus på en fattigdomsorientering i vores udspil.”
”Som handelsminister var jeg selv med til at kigge på vandområdet. Hvordan kan vi skabe vandløsninger i disse lande, så det ikke kun handler om, at Rambøll bygger en brønd men om at skabe lokalt ejerskab til vandforsyningen, når virksomheden forsvinder igen? Vandforsyning er afgørende for fremtidens afgrøder og for at kvinderne ikke skal gå så langt. Lidt flabet sagt er kvinderne afgørende for at skabe vækst i Afrika,” siger Pia Olsen Dyhr.
Socialdemokratiets udviklingsordfører Nick Hækkerup afviser SF’s udspil.
”Vi har fremlagt vores egen plan, som indebærer, at den samlede udviklingsbistand skal være uændret, samtidig med at vi opjusterer hjælpen til skrøbelige stater. Der vil vi gå to veje. Dels vil vi bruge flere penge fra den danske udviklingsbistand i nærområderne, dels skal EU bruge en større del af sit budget til en slags Marshallhjælp for skrøbelige stater,” siger Nick Hækkerup.
Socialdemokratiet har tidligere haft som mål, at den danske udviklingsbistand skulle stige til en procent af BNI, men det mål har partiet droppet. Man vil ikke tage penge fra velfærd for ældre og syge herhjemme for at kunne bistanden op, forklarer Nick Hækkerup.
SF vil finansiere en del af sit udspil ved at kontrollere beskatningen af multinationale virksomheder bedre og ved at få et bedre momssamarbejde i EU.