En historisk dag for kvinders rettigheder, for ligestilling og for retssikkerheden. Sådan lød det, da Enhedslisten, SF, De Radikale og Socialdemokratiet på et pressemøde den 1. september sammen offentliggjorde, at Danmark nu fik en samtykkebaseret voldtægtslovgivning.
På samme pressemøde udtalte SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, at arbejdet med at anerkende ofrene kun lige var begyndt. I næste uge fremsætter retsordføreren et forslag om at gøre psykologhjælp gratis for ofre for vold, voldtægt og røveri.
"Hvis regeringen virkelig mener al den her snak om at tage ofre alvorligt, så skal den også snart til at indføre nogle tiltag, som både beskytter ofrene bedre og giver dem bedre hjælp, når overgrebet er sket," siger hun.
I dag er ofre for vold, voldtægt og røveri omfattet af de almindelige henvisningsregler til psykologhjælp, dog med en egenbetaling på 40 procent. Ifølge Karina Lorentzen holder netop egenbetalingen mange ofre fra at søge hjælp.
Sundhedsministeriet anslår, at det vil koste 7 millioner kroner at afskaffe den nuværende egenbetaling. Derudover vurderer ministeriet, at beløbet vil stige til omtrent 22 millioner kroner som resultat af et øget forbrug af psykologhjælp. Det skriver ministeriet i et skriftligt svar til retsordføreren.
"Det antyder, at nogle i dag holder sig tilbage, fordi de ikke har råd," siger Karina Lorentzen om de foreløbige beregninger.
Og det samme viser en ny undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der konkluderer, at det langt fra er tilfældigt, hvem der bliver offer for en voldsforbrydelse. Sociale og økonomiske baggrundsforhold har nemlig stor betydning.
Det er især børn og voksne fra hjem med få socioøkonomiske ressourcer, der har risiko for at blive udsat for en voldsforbrydelse, ligesom 16-19-årige kvinder i bunden af det socioøkonomiske spektrum har over tre gange så høj risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb.
Mange af dem, der bliver voldtaget er således også dem, som oftest har sværest ved at betale.
"Det skal ikke være sådan, at man skal holde sig fra at få den hjælp, man har brug for, hvis man har været udsat for en forbrydelse," siger Karina Lorentzen.
For Julie, en 24-årig pædagogstuderende fra København, er det helt afgørende, at forholdene for voldsofre forbedres.
I november for to år siden var hun selv udsat for et seksuelt overgreb. I dag kan hun ikke huske de tre måneder, som fulgte, hvor hun også afslog at få psykologhjælp.
"På det tidspunkt var jeg ikke klar til at snakke om det, og jeg prøvede egentlig bare at leve min hverdag, som om intet var sket," fortæller den studerende, hvis efternavn redaktionen er bekendt med.
I september i år stillede Julie et borgerforslag med det formål at forlænge henvisningstiden til psykologhjælp fra de nuværende 6-12 måneder til, at offeret altid skal kunne modtage den nødvendige hjælp. Samtidig vil hun med borgerforslaget appellere til, at spor skal gemmes i længere tid end tre måneder, før de destrueres. I skrivende stund har forslaget 586 støtter.
I dag har Julie ventet på psykologhjælp et par måneder.
"Fordi der var gået mere end et år, da jeg endelig havde brug for at snakke om det, kunne jeg ikke blive henvist til psykolog. Jeg endte med at blive diagnosticeret med angst, så jeg var 'heldig' at blive henvist på baggrund af den, men der er stadig ventetid," fortæller hun.
Ifølge Julie skal SF’s forslag gå hånd i hånd med nye henvisningsregler, så ofre altid kan få hjælp, når de selv føler sig klar.
"En ting er at gøre det gratis. Det ville være en kæmpe sejr. Men når man åbner op for sine følelser, så har man brug for at få hjælp nu og her."
Kristian Hegaard, retsordfører i Radikale Venstre, er ikke afvisende over for at støtte SF's forslag til de kommende finanslovsforhandlinger, men vil gerne se, hvordan forslaget skal finansieres, inden partiet tager endelig stilling.
"Det lyder spændende, særligt fordi det her problem har en social slagside. Det er forfærdeligt, at nogle mennesker på baggrund af deres sociale status er længere tid om at bearbejde traumer. Det at blive udsat for voldtægt eller vold er så intim en krænkelse, at man har brug for hjælp til at komme videre," siger han.
Rosa Lund, retsordfører i Enhedslisten, har selv gjort sig lignende tanker på baggrund af den givne undersøgelse og udtaler, at partiet har tænkt sig at støtte SF’s forslag til de kommende finanslovsforhandlinger.
"Det er simpelthen så indgribende i et menneskes liv at være udsat for den her type af kriminalitet, at det kun vil være retfærdigt, hvis man får gratis psykologhjælp. Netop også, fordi det rammer skævt," siger hun.
Også retsordfører i Dansk Folkeparti Peter Skaarup er positivt indstillet over for det nye forslag.
"Vi skal hjælpe ofrene på en bedre måde, end det er tilfældet i dag ved at holde dem i hånden gennem systemet, og det kan psykologbistand medvirke til, så det er vi for," siger han.
I en sms til Kristeligt Dagblad skriver politisk leder for Liberal Alliance Alex Vanopslagh, at partiet endnu ikke har taget stilling til, om de vil støtte forslaget.
Det har ikke været muligt at få fat på retsordførerne fra Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Alternativet.
Efter planen skal forslaget behandles engang i næste uge i forbindelse med de igangværende finanslovsforhandlinger.