Det har vakt genlyd over hele verden, at USA’s højesteret i fredags omgjorde en dom – den såkaldte Roe mod Wade – der i 50 år har sikret amerikanske kvinders ret til abort. Fra nu af er det op til den enkelte delstat at beslutte, hvordan statens abortlovgivning skal være. Det forlyder, at op mod halvdelen af de 50 stater vil komme med lovgivning, der begrænser kvinders ret til abort.
Dommen bliver diskuteret heftig ikke mindst i vestlige lande, der ligesom i USA har haft lovsikret ret til abort i årtier. Lørdag reagerede et flertal af det franske parlament således med at udtrykke støtte til et lovforslag, der ønsker at indskrive franske kvinders ret til abort i landets forfatning.
Samme toner lyder herhjemme fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.
Selvom der i Danmark er overvældende opbakning til den frie abort, i modsætning til USA, hvor opbakningen ligger på 55 procent, skrev SF-formanden i weekenden på Twitter:
”SF vil gå den modsatte vej af USA og grundlovssikre retten til fri abort for kvinder i Danmark. Aldrig må sociale fremskridt tages for givet, og vi ønsker at sikre, at kvinders rettigheder ikke tages fra dem igen som i USA. Samtidig vil vi sende et signal til omverden.”
Den seneste grundlovsændring var i 1953, og det er tvivlsomt, om SF-formandens udmelding får realpolitiske konsekvenser. Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Pia Olsen Dyhr, der er gået på sommerferie, men Ida Donkin, læge, ph.d. og medlem af Det Etiske Råd, siger til Kristeligt Dagblad, at hun godt kan forstå, at begivenhederne i USA medfører en reaktion herhjemme:
"I et større perspektiv kan jeg godt forstå, at folk bliver nervøse. Verden er foranderlig. Vi har set, at Polen indskrænker abortrettigheder, og selv inden højesterets afgørelse rullede flere amerikanske stater abortrettigheder tilbage," siger hun og uddyber:
"Der er sket en ændring, hvor vi føler, at vi ikke på samme plan kan tage ting og rettigheder for givet, som vi troede var mejslet i sten. Det skaber en uro om, hvad der kan ske, hvis de forkerte folk kommer til magten."
Selvom hun har svært ved at forestille sig, at vi kommer i en lignende situation i Danmark, mener hun, at det er vigtigt at tage debatten.
"Det er helt udmærket at slå fast, at abort er en kvinderet, men derfra er det tilsvarende vigtigt, at vi tager en åben diskussion om præmisserne, frem for at gøre det en polariseret for-imod debat. For eksempel i forhold til abortgrænsen – har vi sat den det rette sted? At have en løbende debat er altid et positivt tegn og nødvendigt for et demokratisk samfund," siger Ida Donkin.
Også Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har reageret på nyheden fra USA. Brostrøm, der siden maj sidste år har været medlem af Verdenssundhedsorganisationen, WHOs, bestyrelse skrev i et engelsksproget opslag på sin Twitterprofil, at man i kampen for at sikre menneskerettigheder og sundhed for alle ikke kan se bort fra adgang til ”omfattende abortservice”. Videre lød det:
”Som obstetriker/gynækolog og offentlig sundhedsleder er jeg dybt bedrøvet over at se kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder blive begrænset.”
Allerede i begyndelsen af maj var abort på dagsordenen herhjemme. Dengang handlede det netop om abortgrænsen efter at WHOs udsendte en opdateret anbefaling af, at grænsen for abort burde sættes fri, så kvinder kunne få adgang til abort ”når de havde brug for det”.
Dengang lavede Kristeligt Dagblad en rundspørge blandt de danske partier for at høre, om de ville ændre den danske grænse for abort, der siden 1973, hvor retten til abort blev vedtaget, har ligget på 12 uger. Her var meldingen klar: Ingen af partierne havde planer om at pille ved den danske grænse.
”I Danmark er abort ikke et stort slagsmål som i for eksempel USA, og jeg er glad for, at der er en almindelig anerkendelse af, at kvinden har ret til egen krop. Jeg har intet ønske om at ændre på noget, der fungerer," lød det dengang fra Socialdemokraternes sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.