SF vil have tidsplan for dansk bistandsmål

Danmark skal sætte sig et mål for, hvornår man når op på én procent til udviklingsbistand, mener udviklingsordfører i SF, Trine Pertou Mach. Samtidig vil hun have flere penge til fattigdomsbekæmpelse og er skeptisk overfor at samle handel og udvikling hos én minister

Oplev "Per Kirkeby & Grønland. Det hemmeligereservoir". Søndag den 22. april 2012 kl. 10.45.
Oplev "Per Kirkeby & Grønland. Det hemmeligereservoir". Søndag den 22. april 2012 kl. 10.45. Foto: Christian Als/ Denmark.

Inden for en årrække, står der i regeringsgrundlaget fra november 2011. Når væksten kommer, har skiftende udviklingsministre sagt siden da - så sent som sidste uge sagde handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) det igen til Altinget.dk.

Men nu er det tid til at sætte en dato for regeringen mål om at give én procent af Danmarks bruttonationalindkomst i udviklingsbistand.
Det mener SF's udviklingsordfører, Trine Pertou Mach, der afløste tidligere SF-formand Villy Søvndal i Folketinget kort efter nytår.

"Det vil være på sin plads, hvis regeringen lagde en plan for, hvor vi skal ramme én procent i udviklingsbistand. Samtidig vil det være et stærkt politisk signal at sende til den borgerlige opposition, der skriger på nedskæringer af bistanden," siger hun.

LÆS OGSÅ: Slut med bilateral bistand

SF trådte ud af regeringen i starten af februar 2014 og har ikke offentligt i den periode kritiseret, at regeringen ikke havde en klar plan for, hvornår bistandsmålet skulle nås.

"Hvis man køber præmissen om, at den økonomiske krise i Danmark var så dyb, at bistandsmålet måtte vente, holder den præmis ikke mere. Jeg vil ikke gå ind i diskussion af, om vi er ude af krisen eller ej. Men vi står i en helt anden økonomisk situation end dengang," lyder det fra Trine Pertou Mach, der var forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke fra 2007-2013.

"Sådan var gamet"

Hun afviser at komme med sit bud på en dato for at nå målet.
"Jo før, jo bedre. Det skal ikke være en kamp om datoen. Jeg vil bare gerne have en dato," siger hun.

Men er du enig i, at Danmark skulle vente med at hæve bistanden til én procent af sin BNI, til der kom gang i væksten igen?

"Nej, der var jeg heller ikke dengang. Men jeg anerkender, at sådan var gamet, og der var ikke mange penge. Men argumentet holder ikke længere," siger hun og fortsætter:

"De allerfattigste i verden bliver også i allerhøjeste grad ramt af den økonomiske krise og klimaudfordringerne, som især er skabt af verdens rigeste lande. Derfor havde vi et ansvar, og i dag er situationen som sagt en anden."

LÆS OGSÅ: Danskerne vil indstille bistand til Afghanistan

Senest vurderede EU-kommissionen for få dage siden, at Danmark vækst i 2014 lander på 1,7 procent og 1,8 procent i 2015, mens væksten i 2013 lå på 0,3.

Bedre balance

De over 16 milliarder kroner, som Danmark bruger årligt på udviklingsbistand, går også til f.eks. erhvervssektorprogrammer og udgifter til asylområdet i Danmark. Faktisk viser en analyse fra 2013, at 0,68 procent af Danmarks BNI gik til fattigdomsbekæmpelse i 2012.

Og det er alt for lidt, lyder det fra Trine Pertou Mach, der vil ændre balancen mellem den såkaldte fattigdomsramme og den globale ramme, som tilsammen udgør udviklingsbistanden.

LÆS OGSÅ: Demokrati fylder for meget i dansk bistand

"Vi følger de internationale standarder for at udregne udviklingsbistanden. Så selvom vi bør presse på for at ændre dem, sker der nok ikke noget i den retning med det samme. Men Christian Friis Bach skal have ros for at adskille det i en global- og en fattigdomsramme," siger hun.

Hvordan vil du sikre flere penge over fattigdomsrammen?

"Det vigtige er, at vi er klar over, hvordan vi bruger pengene. Min pointe er bare, at den fattigdomsorienterede del skal højere op. Væsentligt højere. Ellers er risikoen, at f.eks. handelsdelen får mest fokus, og stigningen bliver lagt her," siger Trine Pertou Mach.

Farlig kobling

Hun er i forlængelse heraf bekymret over, at udviklings- og handelsområdet er samlet under én minister, da Socialdemokraternes Mogens Jensen blev minister for begge områder i starten af februar 2014.

"Vi vil holde øje med, hvordan de to områder bliver varetaget i praksis under en enkelt minister. I SF er vi meget fokuseret på, at bistanden bliver brugt på fattigdomsbekæmpelse, der i høj grad også handler om en omfordelingstanke mellem rige og fattige lande," siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Partier vil omlægge dansk Uganda-bistand

"Et øget fokus på danske handelsinteresser kan meget hurtigt og nemt flytte fokus i dansk udviklingspolitik fra de allerfattigste til middelklassen, hvor det er nemmere at afsætte danske varer Vi vil vi holde øje med, at koblingen ikke får en negativ virkning på fattigdomsbekæmpelsen."

Udviklingsprioriteter først

Hun mener, at det bør være omvendt, så de danske udenrigspolitiske interesser i højere grad indtænker de udviklingspolitiske målsætninger.

"Når vi diskuterer global handelspolitik eller danske erhvervsinteresser internationalt, skal det være gennemsyret af vores udviklingspolitiske ambitioner om fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder," siger hun og fortsætter:

"Af samme grund er jeg kritisk overfor fokusset på grøn vækst, fordi vi risikerer at flytte fokus væk fra fattigdom. Men modsætningen behøves ikke være der. Og idéen om, at Danmark skal støtte er rigtig. Vi står midt i både en fattigdoms- og klimakrise. Hvis man ikke sammentænker de ting, løser man ingen af problemerne."

Hun peger blandt andet på eksemplet med den sammenstyrtede fabriksbygning i Bangladesh, der i 2013 førte til mange dødsfald blandt lokale medarbejdere.

"CRS-erklæringer skal man også kunne se i virkeligheden. Dansk erhvervsliv bør påtage sig et ansvar, når de har produktion i et udviklingsland. F.eks. i forhold til arbejdstagerrettigheder. Det er ikke nødvendigvis noget, vi skal styre fra Christiansborg, men den forventning må vi have, så f.eks. erhvervsstøtten ikke bliver afkoblet fra menneskerettigheder eller fattigdomsbekæmpelse," siger hun.

Trine Pertou Mach håber, at Danmark på et tidspunkt - ligesom i EU - med alle nye love vil analysere og vurdere, hvordan det vil påvirke udviklingslandene.

"Det ville også være godt, hvis Danmark lagde sig forrest her," siger hun.