Statsminister Mette Frederiksen (S) bør sige undskyld for, at danske kommunister i 1941 først blev interneret i Danmark og senere for manges vedkommende sendt til koncentrationslejren Stutthof i Polen.
Det siger SF i anledning af, at det søndag er 80 år siden, at kommunistloven blev vedtaget under Anden Verdenskrig.
- Det har haft en kæmpe konsekvens. Både for de mennesker, der kom i kz-lejre, men også for deres børn, familier og efterladte, siger SF's folketingsmedlem Lisbeth Bech-Nielsen.
- Fordi det var den danske regering, et enigt folketing, der lavede kommunistloven og sendte de her mennesker i døden for manges vedkommende.
- Så er det også fra officiel side, at der skal gives en dansk undskyldning til de efterladte, siger hun.
Danske kommunister blev anholdt af dansk politi, to måneder inden kommunistloven blev vedtaget 22. august 1941. Det skete, uden at der var lovhjemmel til det.
Tyskland, der havde besat Danmark i 1940, stillede en række krav til den danske regering om at anholde og internere danske kommunister, krav som blev efterkommet.
De danske kommunister blev interneret i Horserødlejren, men i 1943, da samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland brød sammen, blev 150 sendt til Stutthof af tyskerne. Af disse endte 22 med at dø.
66 efterkommere bad tidligere i år Mette Frederiksen om at give en undskyldning.
Statsministeriet sendte imidlertid sagen videre til Justitsministeriet.
Her var svaret fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i et skriftligt svar til efterkommerne, at han bakkede op om det, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde i 2005:
- Jeg betragter sagen om den grundlovsstridige vedtagelse af kommunistloven som en anden og meget alvorlig fejl, som blev begået under besættelsen, sagde Anders Fogh Rasmussen i maj 2005.
Den daværende statsminister havde i anledning af 60-året for Danmarks befrielse beklaget, at Danmark udleverede uskyldige mennesker til Nazityskland under Anden Verdenskrig.
Historiker og journalist Niels-Birger Danielsen har skrevet adskillige bøger om besættelsestiden, herunder firebindsværket "Modstand".
Han mener, at det vil være på sin plads med en undskyldning til efterkommerne af de danske kommunister.
- Netop når det handler om det her, mener jeg godt, at man kan gøre det, siger han.
Han peger på, at de fleste i 1941 "næsten var lige så meget antikommunister, som de var antinazister".
Niels-Birger Danielsen mener, at en undskyldning primært skal gives, fordi de danske myndigheder ikke sørgede for at lade kommunisterne slippe væk fra Horserødlejren i august 1943, da samarbejdspolitikken brød sammen.
- Det jeg mener, er virkelig utilgiveligt, er, at man fik kommunisterne interneret i Horserød, men så undlod man, at de fik mulighed for at undslippe i tide. Så tyskerne kunne fange dem og deportere dem til Stutthof.
- Der var en markant ligegyldighed og uvilje lige til det sidste under samarbejdspolitikken mod at træde tyskerne over tæerne på det her punkt, siger han.
/ritzau/