Prøv avisen

Siden Hegel har vi forstået verden i historisk lys

Hegel er en af de største filosoffer i historien. I august fylder han 250 år. Foto: Lazarus Gottlieb Sichling/Wikimedia Commons.

Filosofihistorien blev i 1800-tallet forandret for altid af G.W.F. Hegel, og både Danmark og udlandet markerer, at den store tyske filosof i august fylder 250 år. Dagen overskygges dog af Hegels jævnaldrende landsmand Beethoven

Den 27. august holdes der en lille fødselsdagsmarkering på herregården Hofmansgave i Otterup på Nordfyn, hvor en lille kreds af entusiaster vil fejre 250-året for en af de filosoffer, som for alvor ændrede menneskenes måde at tænke på. Samtidig åbner en hjemmeside om ”Hegel i et kvart århundrede”, for det er den tyske tænker Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831), der skal fejres, fortæller manden bag såvel markeringen som hjemmesiden, Otto Carlsen, der er cand.mag. fra Aalborg og forsker i smukt sprog og sproglige begreber.

”Hegel var en af de helt store filosoffer, blandt andet inden for begrebslogikken. Hvor landsmanden Immanuel Kant stod for, at alt ikke lader sig forstå og kategorisere, mente Hegel modsat, at vi kan forstå alt. At læse Hegels bøger er svært, men vedkommende. Desværre har han været glemt i perioder, og mange studerende læser hans værker på engelsk, fordi de ikke er klar over, at der findes gode danske og norske oversættelser,” siger Otto Carlsen, der gerne vil bruge 250-året til at øge kendskabet til Hegel.

Det lille fynske arrangement er ikke den eneste markering af Hegels fødselsdag, da der er planer om Hegel-konferencer og andre markeringer verden over, især i hans hjemland, Tyskland. Men Hegels fødselsdag overskygges af, at hans lige så geniale og mere musikalske landsmand Ludwig van Beethoven også fylder 250 år i år.

Og mens Karl Marx, som Hegel var inspirator for, blev bredt kendt som samfundstænker og meget konkret fik aktiveret mennesker verden over, forblev Hegel en abstrakt tænker for de særligt indviede.

Til gengæld er det ifølge Martin Pasgaard-Westerman, ph.d. i filosofi, svært at overvurdere Hegels betydning for den moderne tilværelse. Martin Pasgaard-Westerman er underviser ved Folkeuniversitetet i København og gennemfører i efteråret et undervisningsforløb, der gennemgår Hegel og hans tanker om historie, æstetik, religion, jura samt hovedværket ”Åndens fænomenologi”.

”Det, som gør, at man i hele filosofihistorien taler om, at der er et før og et efter Hegel, er det blik på den historiske udvikling. Der er ingenting, heller ikke æstetik eller religion, der bare er på en måde, det kan beskrives som en historisk udvikling. Det er i dag så bredt accepteret, at man siger, at vi derfor alle er hegelianere,” forklarer han.

Mindre uanfægtet står derimod hans tanke om en samlet verdensånd, geist, som er med til at påvirke historiens gang. Men når vi i dag taler om, at et eller andet fænomen er udtryk for tidsånden, låner vi et filosofisk begreb fra Hegel – måske uden at være klar over det.

Hegel inspirerede ikke kun Karl Marx, men også landsmanden Friederich Nietzsche og danske Søren Kierkegaard, selvom en drivkraft for Kierkegaard også var at udtrykke opposition til Hegel. Og den dannelse, vi har med fra romantikken i 1800-tallet, bygger blandt andet på Hegels meget ambitiøse projekt om at få sat hele verden i system, fortæller Kim Faurschou, filosofilærer på Grundtvigs Højskole i Hillerød:

”Hegel forsøgte at skrive en hel verdenshistorie frem om den bagvedliggende ånd, der bringer historien videre.”