Måske var det en ridder i junker Ottos hær, som for næsten 700 år siden gravede sin formue ned i et lerkar i jorden på en mark i Sønder Rind syd for Viborg.
Her er en kæmpe møntskat afdækket siden januar i år: I alt 6673 mønter fra 1300-tallet blev i går overdraget af Viborg Museum til Nationalmuseet som danefæ.
Det var urolige tider, da mønterne sidst så dagens lys: I 1334 udspillede sig et slag ved Taphede, kun 10 kilometer fra det sted, hvor møntskatten er fundet. Danmark var reelt uden konge, og junker Otto, søn af kong Christoffer II (1329-1332), forsøgte at nå frem til landstinget i Viborg for at blive hyldet som konge dér, men blev afskåret ved Taphede af de holstenske grever, som havde meget af Danmark i pant og ville forhindre, at han besteg tronen.
Var det en af kongesønnens mænd, som i al hast gravede sin løn ned i jorden, inden han red de sidste kilometer til slagmarken?
”Fantasien har frit spil, vi finder aldrig ud af det. Men vi er i en tid, der er dybt forankret i kristendommen. Oldtidens offer-handlinger er forbi. Så det er helt sikkert en person, som har følt sig utryg og gemt sine værdier for at hente dem igen, hvilket så aldrig skete,” siger Mikkel Kieldsen, museumsinspektør og danfæansvarlig på Viborg Museum.
Møntskatten er den største skat, der er fundet med metaldetektor i Danmark, men ikke den største i øvrigt: andre møntskatte har talt op til 80.000 mønter.
Indtil videre er kun en del af mønterne renset og undersøgt, og de er alle fra perioden cirka 1310-1330. Det er en turbulent tid, der kulminerer med en periode på otte år (1332-1340), hvor Danmark reelt var uden konge eller nogen form for central styring.
Inflationen galopperede. Møntskatten består af penninge. En almindelig årsløn for en ridder i kongens hær var 12-15 mark sølv. I starten af 1300-tallet gik der 4000-5000 penninge på dét beløb. I slutningen af århundredet gik der 50.000.
”De her mønter er der ikke meget sølv i, men rigtig meget kobber. Der har været mange af dem i omløb, og alligevel finder man meget sjældent så store nedlægninger sammen. Derfor er et gæt, at det måske kan have været en adelig person i kongens tjeneste,” siger Mikkel Kieldsen.
Skatten blev opdaget den 3. januar i år af amatørarkæolog Sidse Stephensen. Den dag havde hun brugt tre timer med sin detektor på marken ved Sønder Rind, men intet fundet.
”Som regel finder man et par knapper eller noget affald. Men den her mark var mere tom end en almindelig tom mark! Derfor var det surrealistisk, da detektoren bippede, og jeg pludselig stod med sådan en borgerkrigsmønt i hånden,” fortæller hun.
Hun fandt 13 mønter den dag, men måtte slukke sin detektor, fordi den konstante bippen forvirrede hende. Hun ringede til Viborg Museum, og næste dag fandt hun med to detektor-venner 89 mønter på en halv time.
De næste tre måneder brugte Sidse Stephensen små 1400 arbejdstimer med detektor-vennerne fra Midtjysk Detektorforening og vejledt af Mikkel Kieldsen på at samle hele skatten.
Krukken med mønterne lå i pløjelaget i kun 30 centimeters dybde. Et plovskær havde snittet krukken tværs igennem, og gentagne pløjninger havde spredt skatten i en ellipseform fra nedlægningsstedet og ud over marken.
”Der var kun få centimeter af selve krukken tilbage, og på bunden af den lå 596 mønter. Den næste pløjning ville have revet resten med,” siger hun, som har regnet ud, at holdet har endevendt 200 kvadratmeter jord.
Også hun har haft tid til at spekulere på, hvem der i sin tid gravede pengene ned.
”Bag enhver skat ligger en tragedie. For ejermanden kom jo ikke tilbage. Krukken er gravet ned ved en korsvej, og hvorfor lige her? Det kan godt være, at det er en stormand, som er kaldt til slaget ved Taphede, men ikke fik fortalt familien, hvor han gemte sin løn,” siger hun.