Sigrid oversatte en ”arbejdsmarkedsgyser” og sagde sit job op: Mit liv skulle ikke forsvinde i en tåge af arbejde

Den amerikanske roman og såkaldte arbejdsmarkedsgyser "Det nye mig" spørger, hvad der sker for de mennesker, som ikke kan indfri det moderne samfunds forventning om succes

Undervejs i sin oversættelse af "Det nye mig" sagde Sigrid Kraglund Adamsson sit faste job op. I dag arbejder hun som oversætter og litteraturkritiker på freelancebasis.
Undervejs i sin oversættelse af "Det nye mig" sagde Sigrid Kraglund Adamsson sit faste job op. I dag arbejder hun som oversætter og litteraturkritiker på freelancebasis. . Foto: Sarah Marie Winther.

Da Sigrid Kraglund Adamsson for første gang læste romanen "Det nye mig", kunne hun ikke lægge den fra sig igen. Hun blev så optaget af bogens til tider hadske og sarkastiske hovedkarakter, Millie, at hun læste den flere gange og begyndte at oversætte den til dansk. Når hun betragtede Millie, var det som at se sig i spejlet, uden at hun rigtig kunne genkende eller lide det, hun så. Jo mere hun kom ind i tankerne på den udbrændte Millie, jo mere gik det op for hende, hvor udbrændt hun selv var. Og så sagde hun sit faste arbejde op. 

”Jeg kunne genkende mig selv i den identitetskrise, Millie gennemgår i bogen, som jeg blev ramt af som nyuddannet uden selv helt at vide det. Jeg følte, at jeg skulle se hele mit liv igennem en karrierelinse, og man kan virkelig få det dårligt med sig selv, hvis man pludselig kommer til at tænke over, hvad man er, når man ikke er sit arbejde,” siger Sigrid Kraglund Adamsson. Hendes historie vender vi tilbage til. 
 
"Det nye mig" er en roman af den amerikanske forfatter Halle Butler. En satirisk arbejdsmarkedsgyser, der illustrerer, hvad der kan ske, hvis idéen om succes og karriere bliver et mål i sig selv. Bogens hovedkarakter, Millie, er en privilegeret, universitetsudannet kvinde i start 30’erne fra Chicago. Hun kan ikke få et fast arbejde, og mens hun springer fra det ene meningsløse vikarjob til det andet, lægger hun planer for sit fremtidige jeg, hvor hun både er ydmyg, selvsikker og taknemmelig - men først når hun har fået styr på sit liv, forstås det. Karriere fylder alt for karaktererne i romanen og er det eneste, de stræber efter, mens det paradoksalt nok ikke bidrager med nogen som helst mening til deres liv.

En kritik af det moderne arbejdsmarked

Bogen kan læses som en kritik af det moderne samfund, hvor man forventes at elske sit job og være hovedarkitekt for sin egen succes, mens den undersøger, hvad der sker for de mennesker, der ikke kan indfri denne forventning. Som Sigrid Kraglund Adamsson skriver i efterordet til bogen, så handler den om “de måder, idéen om en forbindelse mellem ambition og lykke kan bruges til at give det enkelte menneske skylden for, at det ikke er lykkeligt.” 

For hvad sker der, hvis man fejler og dermed står til ansvar for sin egen fiasko? 

”Millie jagter jobs og drømmer om succes, men det er tydeligt, at manglen på et fast arbejde ikke alene er det, der er problemet. Det er, som om Millie fuldstændig har glemt, hvad der gør livet værd at leve, hvis det ikke er at være succesfuld. I den her roman findes der ikke rigtig nogen mening med livet - ud over den mening, man kan få gennem sit arbejde. Når man får et indblik i hendes privatliv, går det hurtigt op for én, at det slet ikke eksisterer. Millie er isoleret og fortabt. Hun har ikke nogen at tale med tvivlen om, og hun tror, at hun skal være i kontrol og klare det hele selv,” siger Sigrid Kraglund Adamsson. 

Selvom romanen foregår i USA, kunne den lige så godt være skrevet i Danmark, mener Sigrid Kraglund Adamsson. For det er de samme forventninger og idealer, der er på spil her, som gør, at mange, især unge mennesker, brænder ud allerede tidligt i deres arbejdsliv. 

“Vores statsminister har lige været ude at sige, at vi skal arbejde mere, og at det ikke skal være lystbetonet. Selvfølgelig findes der en masse nødvendigt arbejde, der ikke er - eller nødvendigvis kan være - drevet af lyst, og det er kun de rigeste, der slipper for at lave gentagelsespræget arbejde. Men når hun som statsminister kommer med en sådan udtalelse, klinger det hult, for hun lægger ansvaret over på den enkelte i stedet for at forsøge at ændre på de forhold, som folk arbejder under, og som hun har magt til at ændre," siger Sigrid Kraglund Adamsson.

Vi står midt i en åndelig krise

Millies tanker er fyldt med små selvjusteringer og lange lister over ting, hun drømmer om at gøre, men ikke kan fuldføre. Hun er ineffektiv på sit arbejde, hvor bunken af papirer, der skal makuleres, bliver større for hver dag, for selv de mindste opgaver er uoverskuelige for hende at få gjort.

“Hun kan ikke finde mening eller engagere sig i noget af det, hun laver, fordi hun ikke har nogle større idealer, end de, der optimerer hendes karriere. Millie har altid gjort, hvad der er blevet forventet af hende, så intet af det, hun laver, kommer fra hende selv. Fra vi er børn, bliver vi presset til at tænke over, hvad vi gerne vil være. Og det vi gerne 'vil være', handler altid om, hvad vi gerne vil arbejde med. Millies historie er et skrækeksempel på, hvordan dette fokus på karriere allerede tidligt i et barns skolegang kan være med til at smadre et voksenliv totalt,” siger Sigrid Kraglund Adamsson. 

"Det nye mig" udstiller, hvordan et ensporet fokus på arbejde og karriere betyder, at det enkelte menneske i jagten på egen lykke kun har overskud til at fokusere på sig selv. At tænke mere over tingene bliver dermed et selvoptimerende mål, som da Millie dagdrømmer om at tage yogatimer, så hun i fremtiden kan praktisere taknemmelighed og accept: 

“Vi er så meget i vores egne tanker, venter på at noget vil ske, forestiller os det ske, at kroppen og verden udenfor næsten lige så godt ikke kunne eksistere, så lidt går vi op i den,” tænker Millie, mens hun drømmer om at deltage i den fysiske verden. 

“Jeg tror, vi står midt i en åndelig krise. Det hele går så stærkt, og de fleste, jeg kender, har ikke tid til at engagere sig som borgere eller være politisk aktive, fordi vi hele tiden forventes at passe vores karriere og egen selvrealisering. Jeg drømmer om at have tid til at være engageret som borger, at kunne gå op i, hvad der sker i lokalsamfundet, og at kunne engagere mig og deltage i diskussioner om, hvordan samfundet skal indrettes,” siger Sigrid Kraglund Adamsson. 

Selvom Millies liv virker håbløst, får vi i et kort glimt et indblik i, hvad der kunne give hendes liv mening; “At bruge sin tid der, hvor man kan mærke, man har noget at sige, men også bliver lyttet til,” tænker hun, mens hun sidder på bagsædet af hendes forældres bil. 

“Den sætning siger alt. Det er meget simpelt, her kan hun pludselig mærke, hvordan det føles at være glad, og at det også indebærer, at hun føler sig hørt. Hun render rundt i sin hverdag uden at have nogen forbindelse med andre mennesker og uden at udtrykke selvstændige tanker,” siger Sigrid Kraglund Adamsson. 

Hvordan det ender for Millie, kan vi ikke afsløre, men vi kan fortælle, hvad der skete med Sigrid Kraglund Adamsson, da hun sagde sit arbejde op efter at have arbejdet med bogen. 

I dag arbejder hun som freelancer med blandt andet oversættelser og boganmeldelser. Før hun sagde sit faste arbejde op, følte hun, at hun var ved at ødelægge sig selv. Det blev tydeligt for hende, da en af hendes venner en dag mindede hende om, at hun havde et langt arbejdsliv i vente og derfor nok hellere måtte bremse op nu, inden hun knækkede helt: 

"Jeg tror, at mange kan genkende denne her idé om, at man får tid til at gøre mere af det, man faktisk kan lide, når man bliver gammel, men jeg havde ikke lyst til at mit liv skulle forsvinde i en tåge af arbejde. Da jeg kun havde karriere i hovedet, var jeg mere egoistisk og drevet af at realisere mig selv og kunne knap nok selv se, at det var sådan, det hang sammen. Det er netop det, jeg vil bryde med nu ved at arbejde med nogle andre mål for øje og dermed forhåbentlig få mere tid og frirum til faktisk at engagere mig i verden omkring mig,” siger Sigrid Kraglund Adamsson.