Prøv avisen

Sindslidende efterlyser viden om elektrochok

Peter Stage på 43 år har ikke kunnet huske almindelige dagligdags ord, navne på venner og personlige oplevelser, siden han for femten år siden blev behandlet med elektrochok. Foto: Peter Kristensen

Siden Peter Stage for 15 år siden fik elektrochok-behandling, har han haft problemer med at huske og koncentrere sig om hverdagsting. Psykiatere skal blive bedre til at informere om bivirkninger, mener Landsforeningen af Psykiatribrugere

På papiret har Peter Stage levet i 42 år. Men på mange måder endte hans liv, da han var 27 år. På grund af en svær depression blev han dengang behandlet med elektrochok, og det blev et "skæringspunkt" i evnen til at huske og orientere sig, fortæller han. For selvom han ikke kan udelukke, at både medicin og selve depressionen kan have påvirket hans hukommelse, er han ikke i tvivl.

– Alt blev mere sløret efter behandlingen. Jeg er sikker på, at jeg fik en skade, som har varet i mange år, siger han.

De fleste psykiatere er enige om, at patienter kan risikere at få problemer med hukommelsen umiddelbart efter behandlingen, som forsvinder i løbet af højst et par måneder. Sådan gik det ikke med Peter Stage.

– Det første halve år var ekstremt invaliderende. Jeg kunne snakke med et menneske den ene dag, og overhovedet ikke kende vedkommende den næste.

Siden blev det en anelse bedre, men som han selv udtrykker det, var hans stedsans fortsat "helt hen i vejret", korttidshukommelsen svigtede, og han havde vanskeligt ved at lære udenad. Almindelige dagligdags ord, navne på venner og personlige oplevelser kunne han ikke længere grave frem i erindringen. Sådan var det i omtrent 13 år.

– Jeg har ikke kunnet læse en bog eller lære et eneste telefonnummer udenad siden elektrochokkene. Før kunne jeg huske telefonnumre på alle vennerne.

I løbet af de sidste to år har Peter Stage deltaget i genoptræningskurser, hvor han sammen med andre sindslidende øver sig i at fortælle sin livshistorie og holde en samtale i gang. Det, mener han, har givet ham selvindsigt og hjulpet ham til bedre at kunne huske og koncentrere sig. I dag er han overbevist om, at terapi og menneskelig kontakt ville have været et værdigt alternativ til elektrochok-behandlingen. Han lider stadig af depression, men de tidligere erfaringer har afskrækket ham fra igen at forsøge sig med elektrochok.

– Set i bakspejlet skulle jeg ikke have haft den behandling, men jeg havde en svær depression og var desperat.

– Men jeg fik intet at vide om risikoen ved behandlingen. I dag ville jeg sige 100 procent fra, siger Peter Stage.

Peter Stage er langt fra den eneste, som har fået langvarige skader på hukommelsen efter elektrochok-behandling. Det mener Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP). Karl Bach Jensen, som er konsulent for LAP og ofte i kontakt med elektrochok-patienter, har ikke megen tillid til, at behandlingen er blevet mere skånsom med årene. Han mener, at patienter får alt for lidt at vide om den risiko, som elektrochok indebærer.

– De psykiatere, som præsenterer elektrochok som noget uskadeligt, bør give information om skadevirkninger. Patienter skal vide, at der er risiko for varige skader, så de har mulighed for at vælge på det grundlag, siger Karl Bach Jensen.

Så langt vil overlæge og formand for Psykiatrifonden, Jes Gerlach, ikke gå. Men han afviser ikke, at informationen om bivirkninger ved elektrochok er sparsom.

– Det kan godt være, at man ikke er tilstrækkelig grundig til at informere pårørende, fordi koncentrationsevnen hos den deprimerede ikke fungerer optimalt og vedkommende ikke er i stand til at tage al information ind. Men information om de få, der får vedvarende bivirkninger, vil skræmme patienter væk uden grund. Risikoen er jo så lille, og der er risiko ved al medicin, siger Jes Gerlach.

Risikoen for skader ved elektrochok-behandling var oppe at vende i folketinget sidste år, hvor tidligere kulturminister og folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen (RV) påpegede, at behandlingen virker ved at ødelægge en del af hjernen og derfor går hårdt ud over hukommelsen.

– Når man nu er i tvivl om virkningen, så mener jeg at tvivlen skal komme patienterne til gode, siger hun og peger på, at behandlingen bruges meget forskelligt fra sygehus til sygehus, hvilket ifølge Elsebeth Gerner Nielsen er udtryk for, at der ikke er åbenbar enighed om elektrochok.

Landets ledende psykiatere holder dog fast ved, at elektrochok er nødvendigt for svært depressive og selvmordstruede patienter.

– Når vi ved, at nogen bliver påvirket i negativ retning, skal vi være meget omhyggelige med at tilbyde behandlingen. Man skal ikke løbe en overflødig risiko, og man skal kun behandle patienter med en svær depression, siger Poul Videbech, psykiatrisk overlæge og formand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

johansen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta om elektrochok

Danmark ligger sammen med resten af Skandinavien i toppen i antal af behandlinger

Antallet af elektrochok-behandlinger har været stigende siden begyndelsen af 1990erne

I 2005 blev 1814 danskere behandlet med elektrochok, Hvilket er en stigning på cirka 200 om året siden 2003

Ifølge en undersøgelse fra 2003 var 83 procent af patienterne tilfredse med effekten af elektrochok

30 procent var i høj grad generet af hukommelsesbesvær, mens 20 procent ikke oplevede bivirkninger

Kilde: Sundhedsstyrelsen