Prøv avisen

Sjælsmarks børn er fanget i en gordisk knude

Sjælsmark har været genstand for kritik, siden den gamle Sjælsmark-kaserne blev taget i brug som udrejsecenter for afviste asylansøgere i 2015. Foto: Liselotte Sabroe

Debatten om vilkårene for børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er blusset op på ny. Fra flere sider foreslås det, at børnefamilierne får mulighed for at bo uden for Sjælsmark. Man har taget al mening ud af hverdagen for børnene, lyder det fra lokal præst

En video af en femårig dreng, der nægtes kartofler og broccoli på grund af sin alder, har genantændt diskussionen om børnenes levevilkår på Udrejsecenter Sjælsmark i Hørsholm i Nordsjælland, og hvorvidt beboerne skal have ret til at bo et andet sted. På Sjælsmark lever 118 afviste asylansøgere under 18 år med deres forældre.

Sjælsmark har været genstand for kritik, siden den gamle Sjælsmark-kaserne blev taget i brug som udrejsecenter for afviste asylansøgere i 2015. Beboerne på Sjælsmark, som kommer fra lande som Iran, Eritrea og Syrien, kan ikke sendes hjem, eller også vil de ikke rejse af frygt for egen sikkerhed.

Ifølge Anne la Cour, chef for asylafdelingen hos Røde Kors, som har psykologer, sundhedsfolk og pædagoger tilknyttet Sjælsmark, er hovedproblemet, at børnene bor alt for længe i uvished på udrejsecentret.

”Og det særlige ved det her sted er, at der er en mistrøstighed, fordi de er omgivet af andre familier, der også har det dårligt over at have fået et endeligt afslag og skulle hjem. Så de er både vidner til, at deres egne forældre reagerer, men også at andre voksne bryder sammen. De oplever håbløshed, magtesløshed og desperation,” siger Anne La Cour.

I en ny rapport fra Ombudsmanden konkluderes det, at forholdene ikke strider mod internationale konventioner, og endvidere forklares det, at det ikke er selve faciliteterne på Sjælsmark, som giver børnene problemer, men at ”det centrale spørgsmål om deres trivsel er, om de skal bo i Udrejsecenter Sjælsmark, eller om de skal have mulighed for at bo i det almindelige samfund”.

”En vurdering vil således naturligt kunne variere fra barn til barn, ligesom trivslen for børnene i betydeligt omfang vil kunne bero på forhold, som myndighederne ikke har kontrol over – herunder relationen mellem børnene og deres forældre,” skriver Ombudsmanden i sin redegørelse for rapporten.

Socialdemokratiet har meldt ud, at man i yderste konsekvens kan tvangsfjerne børn, såfremt de mistrives. Men ifølge flere organisationer samt store dele af den politiske venstrefløj skal man nærmere give børnefamilierne mulighed for at bo uden for Sjælsmark det første år efter afslag på asyl, således at man kun skal opholde sig på centret, når hjemrejse er nært forestående. Det er blandt andet ønsket fra Børns Vilkår.

”Grundlæggende kan man kun skabe afgørende forbedringer i trivslen for de her børn, hvis de får lov at bo uden for en institution,” siger direktør Rasmus Kjeldahl.

Men ifølge den gældende lovgivning kan man ikke placere Sjælsmarks afviste asylsøgere udenfor centret. Rasmus Kjeldahl erkender, at situationen er en ”gordisk knude”.

”Men det er en gordisk knude, som politikerne selv har skabt. Og vi må også forvente, at der kommer politiske bud på, hvordan vi kan løsne op. Jeg synes, det er meget svært at forstå, at vi som samfund skal begå kollektivt omsorgssvigt mod hundredvis af børn, at det ligesom nu er det bærende princip i dansk udlændingepolitik,” siger han.

Det bakker Anne la Cour op om. Men som situationen er nu, hvor politiske tiltag for at flytte familierne et andet sted hen ikke er på vej, kan mindre ændringer i familiernes forhold være med til at løfte levestandarden.

”Vi mener, at man så vidt muligt bør forsøge at opretholde forældrerollen. Et sted, man kunne tage fat i, er, hvorfor forældrene ikke kan få lov at lave mad til deres børn. Sådan at man giver forældrene ansvaret, der hvor de kan have det. Man skal være opmærksom på, at forældrene er de vigtigste personer i deres børns liv,” siger Anne la Cour, som dermed anerkender, at det også er forældrenes ansvar at sørge for børnenes trivsel:

”Jo, det er det jo. Men vi mener bestemt også, at de gør, hvad de kan. Forældrene yder en rigtig fin indsats i langt de fleste tilfælde. Det skal man også huske – det er ikke alle børn, der har det dårligt, og det er heller ikke alle forældre, der ikke er velfungerende,” siger hun.

I Ombudsmandens rapport konkluderes det, at børnene har en del fravær i skolen, blandt andet fordi de holdes hjemme til fordel for familiemæssige forpligtelser som husholdning, pasning af mindre søskende og tolkning. Samtidig kom cirka halvdelen af underretningerne om bekymrende adfærd hos børn i Hørsholm Kommune de første 11 måneder af 2018 fra Sjælsmark.

Hos Grønnevang Kirke i Hillerød, hvor Sjælsmarks beboere har mulighed for at gå til gudstjeneste hver søndag, påpeger Claus Øland-Christensen, sogne- og indvandrerpræst, at man bør give forældrene bedre muligheder for at tage et ansvar for børnenes trivsel på sig. Det sker, siger han, kun med friere tøjler i dagligdagen, så presset mindskes, og forældrene får mere overskud til deres børn. Her kan noget så simpelt som retten til at lave mad betyde meget, mener han.

”Det er jo en forældreopgave at få børnene rettet ind på reglerne. Men hvis man tager al mening ud af hverdagen, så mistes der også autoritet. Mange af forældrene og især fædrene oplever jo, at børnene bare ikke gør, som forældrene siger,” mener Claus Øland-Christensen og uddyber:

”Hvis du forestiller dig at komme fra et samfund, hvor mange af kvinderne står for hjemmet, passer børn og laver mad, så er det jo hele deres liv.”