Prøv avisen

Sjofle vittigheder kan føre til krænkelsessager i folkekirken

Uønskede berøringer, sjofle vittigheder og kommentarer er blandt andet eksempler på krænkende adfærd ifølge den nye vejledning fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Foto: Paw Gissel

Det er op til den enkelte person at afgøre, om man er blevet udsat for krænkende adfærd, lyder det i ny vejledning fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd. Man gør krænkelser til en magtfaktor, mener sognepræst

MeToo-bevægelsen imod seksuelle overgreb og chikane har nu sat sit aftryk på folkekirken. Forleden udgav Folkekirkens Arbejdsmiljøråd nemlig en vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende adfærd på arbejdspladsen. Af rapporten fremgår det, at seksuel chikane kan indbefatte uønskede berøringer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner samt sjofle vittigheder og kommentarer.

Samtidig understreger Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad der er krænkende adfærd:

”Det er personens oplevelse af de krænkende handlinger, der er central, og intentionerne er således uden betydning,” lyder det.

Det er en opsigtsvækkende formulering, mener Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby Kisserup Pastorat på Midtsjælland. Han ser det som et udtryk for, at en krænkelseskultur vinder frem, også i folkekirken.

”Jeg og min kvindelige graver fortæller vittigheder til hinanden hele tiden, og de kan også være sjofle. Skal vi nu til at kigge os over skulderen, inden vi siger noget, og vurdere, om det kunne blive overhørt af nogen, som vil opfatte det som krænkende? Alle disse krænkelsesregler gør forholdet mellem mennesker mere og mere vanskeligt. For hvordan kan man tale frit, når det er den enkeltes helt subjektive følelser, der afgør, om man er gået over stregen?”, spørger han og tilføjer, at krænkelseskulturen dybest set handler om magt:

”Krænkelse er blevet en magtfaktor. Vi bruger mere og mere vores krænkelse til at vinde magt eller til at spænde den for en bestemt dagsorden.”

Han bakkes op af kirkeordfører for Liberal Alliance Henrik Dahl.

”Det er en farlig præcedens, hvis vi opsætter regler ud fra, hvad den enkelte føler. I praksis vil det jo betyde, at man vender bevisbyrden om, i og med at den subjektive følelse afgør, om der er tale om en krænkelse. Bliver man beskyldt for at have handlet krænkende, er man skyldig pr. definition ifølge denne vejledning, og dermed er der jo fri jagt på alle dem, de krænkede vil bringe i fedtefadet,” siger han.

Sognepræst i Hals og Hou Kirker i Nordjylland Christian Roar Pedersen ser derimod positivt på vejledningen. Eneste problem ifølge ham er, at den kun gælder for de ansatte i folkekirken, men ikke de mange frivillige eller sognebørn, præsterne er i kontakt med.

”Det er godt, at en krænkelse bliver defineret som noget subjektivt, fordi det er forskellige ting, man føler sig krænket over. Hvis jeg nu skulle være krænket over at blive kaldt drengerøv eller lækkermås, er det min oplevelse, og den kan ingen tage fra mig. Det handler om at tage folks grænser alvorligt, og det er vigtigt at tage den snak på arbejdspladsen. Så vil nogen sige, at så kan alt blive til en krænkelse, men det bliver det jo ikke i praksis,” siger han.

Inge Kjær Andersen, formand for Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, understreger, at formålet med den nye vejledning er at forebygge sager om krænkelse.

”Jeg kan godt forstå, at det kan vække bekymring, men jeg synes ikke, at vi har noget andet valg end at lytte til den enkelte, og hvordan vedkommende oplever det. Vejledningen er til for at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen og for forhåbentlig at tage disse konflikter på forkant, hvis en medarbejder oplever noget ubehageligt,” siger Inge Kjær Andersen, som også er næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd.

Krænkelse er blevet en magtfaktor. Vi bruger mere og mere vores krænkelse til at vinde magt eller til at spænde den for en bestemt dagsorden

Poul Joachim Stender, sognepræst