Prøv avisen

Skærpede krav til journalister skal genskabe tillid til pressen

Mark Blach-Ørsten, der er leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet, tilføjer, at der også fra politisk hold netop nu er øget fokus på, at borgere skal kunne forsvare sig og have mulighed for at blive renset igen, hvis medierne fremsætter beskyldninger imod dem, som viser sig ikke at holde vand. Foto: Kristian Kirk Mailand

For ni år siden blev kirkeministerens daværende spindoktor, Henrik Gade Jensen, ramt hårdt af en usand avisartikel. I dag er mediers indbyrdes kritik skarpere, men et højere nyhedstempo fastholder risikoen for fejl

Den 25. november 2003 udkom dagbladet Information med en artikel med overskriften Højre-ekstremist er spindoktor for Tove Fergo. Artiklen rummede en række alvorlige beskyldninger imod den daværende Venstre-kirkeminsters presserådgiver, Henrik Gade Jensen. Blandt andet insinuerede artiklen kraftigt, at Gade Jensen skulle have haft nazistiske sympatier. Allerede samme morgen blev artiklen citeret i andre medier, især TV 2, uden at oplysningerne blev kontrolleret ved opkald til de citerede kilder.

LÆS OGSÅ: Tyrkiet kritiseres for at undertrykke pressefrihed

Da dagen var omme, havde Henrik Gade Jensen sagt sit job op for ikke at skade sin minister og regeringen. At det siden kom frem, at den famøse artikel byggede på både urigtige oplysninger og fejlciterede kilder, gav ham ikke jobbet tilbage. Sagen fik store konsekvenser for Gade Jensen og hans familie. Der gik to år, før han fik et job, og selvom han klagede via sin advokat, gik der næsten et år, før Information trykte en beklagelse på forsiden, som endda var ret uldent formuleret. I mandags blev Gade Jensens historie fortalt i DR tvs mediekritiske programserie Hængt ud på forsiden. Først derefter har Informations daværende chefredaktør, David Trads som havde sagt nej til at medvirke i tv-udsendelsen undskyldt personligt over for Henrik Gade Jensen.

Det er svært at finde ekspempler på en lige så grel sag med grundløse anklager siden sagen om Henrik Gade Jensen. Desuden er der sket det, at konsekvenserne af fejlen er meget anderledes. Dengang gik avisens fejl næsten upåtalt hen. I dag har vi meget mere debat i medierne om mediernes metoder, for eksempel i programmer som Hængt ud på forsiden, Detektor og Presselogen, siger Mark Blach-Ørsten, der er leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet og forsker i presseskandaler. Han medvirkede også som ekspert i DR-programmet.

Mark Blach-Ørsten tilføjer, at der også fra politisk hold netop nu er øget fokus på, at borgere skal kunne forsvare sig og have mulighed for at blive renset igen, hvis medierne fremsætter beskyldninger imod dem, som viser sig ikke at holde vand. Men intet tyder på, at den slags situationer opstår særlig ofte. Han har i et projekt undersøgt nyhedsartikler i de tre store morgenaviser, et lokalt dagblad og en ugeavis samt de to store tv-stationers nyhedsudsendelser. Alle kilder til artiklerne er blevet kontaktet og spurgt, om de er citeret korrekt. Fejlprocenten viste sig at være 14,1 for store som små unøjagtigheder. I en omtrent tilsvarende undersøgelse fra 2006 var fejlprocenten en anelse højere, og i tilsvarende amerikanske undersøgelser er fejlprocenten mellem 30 og 60.

I den aktuelle debat er der stærke røster for, at pressen foretager samme kontrol. Altså at det ene medie ringer det andet medies kilde op og spørger, om citatet er korrekt, inden det bliver formidlet videre:

En stor udfordring for mediernes troværdighed i dag er, at der dels er en skarp konkurrence om at komme først med en nyhed, dels at kunne følge hurtigt op på andres nyheder. I den proces er en stor del af kildekritikken sparet væk. Når historierne udvikler sig fra time til time på nettet, tv eller radio, er der ikke tid til at tjekke alle oplysninger. Jeg har talt med Pressenævnet om det, og her mener man principielt, at det er ethvert medies pligt at kontrollere alle citater, siger Mark Blach-Ørsten.

De grundlæggende midler, en person kan gribe til, hvis han eller hun bliver hængt ud i pressen, er de samme som for 10 år siden: Man kan gå til Pressenævnet, domstolene eller andre medier. Problemet er bare, at i mange situationer er skaden sket, inden personen får oprejsning, og mediet får en påtale. Derfor mener Jens Otto Kjær Hansen, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at der er et stort behov for at skærpe journalisters etik og interne faglige kritik.

Jeg har arbejdet med journalistik i 40 år, og i løbet af den periode er der sket den markante forandring i samfundet, at fokus er flyttet fra sager til personer. Dette ændrede fokus kan man ikke alene bebrejde pressen, men det får nogle højst uheldige følger i medierne, hvor personjagten ofte bliver set som mere interessant end den sag, der skulle være jagtens årsag, siger han.

Som eksempel nævner han en anden mediesag fra dagbladet Information, nemlig avisens dækning i 2011 af, at Integrationsministeriet fratog en lang række statsløse flygtninge det statsborgerskab, de havde krav på. Artikelserien udløste tidligere i år journaliststandens fineste hædersbevisning, Cavlingprisen, men ifølge Jens Otto Kjær Hansen var andre mediers interesse for sagen moderat, indtil den blev en personjagt, fordi det stod klart, at sagen kunne vælte daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Rektoren glæder sig i øvrigt over, at David Trads i denne uge undskyldte den ni år gamle Information-artikel, for selvom han er enig i, at medierne er blevet skarpere til at gå kritisk til hinanden, er selverkendelse stadig i for lav kurs.

Det er positivt, at medier ikke længere dækker over hinanden, og at journalister arbejder med at udøve kritik i forhold til deres eget fag. For en generation eller to siden var det faktisk kun Information, der beskæftigede sig med, hvad andre medier gjorde, påpeger rektoren.

Han støtter i øvrigt tanken om, at ethvert medie bør kontrollere alle citater, de viderebringer, selvom det vil gøre deres arbejde en hel del vanskeligere. I hvert fald indtil læsernes tillid er genskabt, som han formulerer det:

Når man ser på dagbladsudviklingen de senere år, er der sket et stort fald, og det er påfaldende, at det største fald er sket på formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet, mens de store morgenaviser også har mistet oplag. Bedst går det for nicheaviserne Information, Kristeligt Dagblad, Børsen og Weekendavisen. Jeg tror, der er en sammenhæng imellem den troværdighed, disse medier opretholder ved hjælp af selvstændig og grundig journalistik, og den kendsgerning, at de ikke mister læsere i samme omfang som de andre.

Han kan godt se paradokset i, at det netop er Information, der har tradition for at arbejde selvstændigt og kritisk, der gik helt galt i byen med Henrik Gade Jensen-artiklen i 2003:

Den sag viser, at ingen er ufejlbarlige. Og så tror jeg, at sagen viser, hvordan man kan blive offer for sit eget fjendebillede. Det er sværere at bevare den kritiske sans, når historien bekræfter ens fordomme.