Skæbnefortællinger står i kø, når kirkebøger og andre gamle dokumenter digitaliseres

Der er flere projekter i gang, som gør gamle dokumenter søgbare og tilgængelige for forskere, offentligheden eller begge dele. Sundhedsfremme, historisk indsigt og selvterapi er nogle af gevinsterne

Flere og flere arkivalier som kirkebøger og folketællinger bliver tilgængelige digitalt, og det har fået slægtsforskningen til at blomstre som her på et AOF-Kursus for begyndere i Kolding.
Flere og flere arkivalier som kirkebøger og folketællinger bliver tilgængelige digitalt, og det har fået slægtsforskningen til at blomstre som her på et AOF-Kursus for begyndere i Kolding. Foto: Michael Drost-Hansen.

”Vi kommer til at kunne skrive en helt ny danmarkshistorie for 1800-tallet.”

Det er professor i historie ved Københavns Universitet Anne Løkke, der siger det. Og hun siger det, fordi universitetet i samarbejde med Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv arbejder på et stort digitaliseringsprojekt, ”Link-Lives”. Over en femårig periode skal livsforløb for næsten alle danskere rekonstrueres ved at forbinde historiske oplysninger om dem fra folketællinger, kirkebøger og begravelsesprotokoller fra 1787 til 1968. Når projektet, der er finansieret af Innovationsfonden og Carlsbergfondet, er afsluttet i 2024, vil forskere have tilgængelig data til at kunne blive meget klogere på påvirkninger, der har formet menneskers livsforløb historisk. Men også almindelige interesserede danskere kan søge på deres forfædre og blive klogere på, hvordan deres liv har været fra fødsel til død.

Link-Lives er ikke det eneste digitaliseringsprojekt, der gør brug af den såkaldte machine learning -metode, hvor man fodrer en computer med eksempler, der gør den i stand til selv at skabe lignende forbindelser med andre menneskeliv. Det gør også Organisationen Danske Arkiver, der i disse år igennem projektet ”Retrodigitaliseringen” gør sognerådsprotokoller fra perioden 1842 til 1970 søgbare og tilgængelige for alle.

”Der ligger en masse lokalhistorie og slægtshistorie i de protokoller,” fortæller Søren Bitsch Christensen, der er stadsarkivar i Aarhus, og som leder projektet.

”Der er omtale af titusindvis af mennesker, og fordi de daværende sogneråd behandlede en masse nære spørgsmål om eksempelvis tildeling af fattighjælp og tvangsfjernelse af børn, vil det være meget interessant at kunne søge i dem, hvis man forsker i sin slægt,” siger Søren Bitsch Christensen.

Når slægtshistorie er så interessant for så mange, skyldes det, at flere og flere arkivalier som kirkebøger og folketællinger bliver tilgængelige digitalt. Men det skyldes også jagten på eventyret, vurderer Søren Bitsch Christensen.

”Og så bruger folk historien forskelligt. Nogle kigger tilbage for at få en forståelse af det samfund, vi bor i, eller den religion, vi har, eller måske er de interesserede i at blive klogere på, hvorfor eksempelvis integration er så svært. Andre kigger tilbage for at finde deres egne rødder, og for nogle kan motivationen komme af et ønske om at forstå hændelser i familien bedre. Jeg tror, den selvterapeutiske funktion spiller en stor rolle for nogle af dem, der forsker i deres slægt.”

Den nye teknologiske udvikling kommer også til at kunne gavne danskernes fremtidige sundhed. Det vurderer Jeppe Klok Due, der er chefkonsulent hos Rigsarkivet og leder af et projekt skabt i samarbejde med universiteterne i Aarhus og København og finansieret med 38 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden. Her vil man lave et såkaldt multigenerationsregister, som skal gøre det muligt for forskere at koble eksempelvis data fra de unikke danske sundhedsregistre ud fra familieoplysningerne fra kirkebøgerne, sådan at man kan nå op på tre til fire generationer lange slægtled. Cpr-registeret blev indført i 1968, hvorfor studier i sundhed, sygdom og social mobilitet, som det er i dag, kun belyses en til to generationer tilbage. Multigenerationsregistret er et forskningsregister og vil ikke blive tilgængeligt for almindelige borgere.

”Når registeret er færdig i 2025, får vi mulighed for at få langt større forståelse for familierelaterede sygdomme,” siger Jeppe Klok Due.

”Så der er ingen tvivl om, at kirkebøgerne vil få en fantastisk betydning for fremtidig forskning og forebyggelse. En betydning, hvis omfang vi endnu ikke helt kan forestille os.”

Liv&Sjæl side 15, 16 og 17