Endnu en arbejdsdag er ovre, men inden man skal hjem, skal man lige forbi supermarkedet og handle. Det er travlt, og butikken er proppet. Køen til kassen er lang. Det er kun kasse et, der er åben. Og pludselig begynder at kunde at råbe og skælde ud på den butiksansatte, som med det danske sprogs værste gloser får at vide, at der skal åbnes en kasse mere.
Denne situation oplever landets butiksansatte ganske ofte, viser nu en undersøgelse, foretaget af TeamArbejdsliv for HK Handel.
Både ansatte i butik, handel og kontor har deltaget i undersøgelsen, som viser, at 71 procent af de adspurgte har oplevet, at kunder har talt grimt eller nedsættende til dem. I en lignende undersøgelse fra 2019 var det 68 procent, der havde oplevet det samme. Den nye undersøgelse er opdelt i grupper, og det er især de butiksansatte, som ofte oplever hårde ord fra kunderne. Hele 80 procent af de butiksansatte har oplevet at blive skældt ud. Derudover har 14 procent af de butiksansatte oplevet at blive truet verbalt af kunderne.
Inge Correll er takt-og-tone-ekspert og holdt fra 1987 til 2012 kurser i etikette på Havreholm Slot i Nordsjælland. Hun mener, at det er et tegn på manglende dannelse, når folk overfuser butikspersonalet.
“Vi mangler noget hensyntagen og venlighed i dagligdagen. Men det er også noget, som går begge veje. Der er desværre også mange ekspedienter, som ikke er så venlige, som de var i gamle dage. De glemmer lidt smilet og venligheden. Men det undskylder ikke de kunder, som overfuser personalet. De kan ikke være det bekendt,” siger Inge Correll.
Problemet kan også skyldes en acceleration i samfundet, lyder det fra Ole B. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og har forsket i køkultur. Ifølge ham handler det ofte om en frustration over at spilde tid, når der ryger en finke af panden i køen, uanset om det er i trafikken eller i supermarkedet.
“Vi lever i en højeffektivitetskultur, så tanken om at spilde tid, penge eller energi, den bryder vi os ikke om. Fordi samfundet omkring os bevæger sig hurtigere og hurtigere, bliver tolerancen for at spilde ens tid langsomt mindre,” siger Ole B. Jensen.
Derudover peger han på, at der er mange situationer, hvor man befinder sig i en kø-tilstand. Det kan være i forlystelsesparken, i lufthavnen eller i supermarkedet.
“Mængden af de situationer, der kan pirre vores tids effektivitet, er stigende. Samtidig er der et stigende pres på vores tidsbudget i hverdagslivet. Det kan skubbe nogle lidt tættere på en uciviliseret adfærd,” siger Ole B. Jensen og fortsætter:
“En kø betyder dybest set, at der er en knaphed af ressourcer. Derfor er køen også et udtryk for en civilitet. Hvis der ikke var en kø, ville den store og stærke bare kunne rage til sig og tage først. Så det at stille sig om bag i en kø er at give afkald på noget og indrette sig på et fællesskabs præmisser.”
Det hurtigere samfund bærer en del af skylden, ifølge Inge Correll, men det handler også om at være tilstede.
“Travlhed er absolut en faktor, men det handler også om, at folk er optaget af alt muligt andet. Forleden dag i supermarkedet stod der tre mennesker med hver deres mobiltelefon. Og det er virkelig et udtryk for mangel på dannelse. Man skal prioritere sin tid rigtigt, og er man ude og handle, må man engagere sig i det og tage sig tiden til det. Så får man måske også sendt et smil til de andre i køen og ekspedienten,” siger Inge Correll.
Psykolog og ph.d. Jens Einar Jansen, der er ekspert i behandling af vejvrede, peger på, at skældud og vredesudbrud, når man er fanget i en kø, blandt andet hænger sammen med stress og ens egne forventninger.
“Vredesudbrud i trafikken eller andre køer handler ofte om, at man er lidt for tidsoptimistisk. Man har en forventning til, at det burde gå hurtigere, som ikke bliver indfriet. Hvis man ofte bliver vred i køer, er det derfor en god ide at reflektere over ens planer og prøve at lave mere realistiske tidsplaner,” siger Jens Einar Jansen.