Op gennem gymnasiet og universitetet har den nuværende ungdomsgeneration vænnet sig til at gå til enhver undervisningstime med tændt computer og smartphone og forsøge at lagre så meget som muligt af indholdet elektronisk.
Men et forsøg på et dansk universitet, hvor en underviser forbød skærme i en del af sin undervisning, tyder på, at de studerendes nærvær, fordybelse og evne til at skelne vigtigt fra mindre vigtigt bliver skærpet af de skærmfri seancer.
Det viser et nyt studie, som Katrine Lindvig, postdoc ved institut for naturfagenes didaktik på Københavns Universitet, har gennemført sammen med forskerne Kim Jesper Herrmann og Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet, og som er publiceret i tidsskriftet Journal of Further and Higher Education.
”Det er ikke usædvanligt, at en underviser opfordrer sine studerende til at lægge skærmene væk, men meget sjældent, at de får at vide, at de ikke må have skærme. Og vi kan se, at det på den ene side falder mange for brystet, for hvordan skal de tage noter? På den anden side kan de unge godt lide at blive tvunget til at være nærværende,” siger Katrine Lindvig.
Hun understreger, at projektet ikke gik ud på et berøve de studerende adgang til skærme i al undervisning, og at konklusionen heller ikke er, at skærmbrug er entydigt dårligt for de studerendes nærvær, dybdelæring og evne til at sortere i den information, de får. Men da en underviser på et dansk universitet, som i studiet er anonym, forbød skærme i den del af undervisningen, hvor de studerende skulle diskutere, vurdere og nuancere stoffet, blev fordelene tydelige.
”Man lærer på en anden måde, hvis man skal skrive ned i hånden. Mange studerende tager notater ved, at de transskriberer alt på en computer. Med håndskrevne noter er man nødt til at sortere og tænke over, hvad man skal skrive ned, og det kan de studerende anerkende værdien af,” forklarer Katrine Lindvig.
Hun peger på, at det i høj grad er usikkerhed om, hvad man skal præstere til eksamen, der får mange til at forsøge at gemme så meget information som muligt. De meget grundige notater kan være en god metode til forelæsninger, der mest er envejskommunikation. Der findes også programmer, som kan bruges til at involvere de studerende digitalt, mens de sidder i auditoriet.
Men erfaringen fra projektet er, at undervisere med fordel kan kuratere de studerendes skærmbrug. Det vil sige være med til at bestemme, hvornår det er hensigtsmæssigt, at der er skærme i undervisningen, og hvornår det ikke er.
”En studerende siger, at vi jo ikke skal tilbage til stenalderen. Det handler ikke om at forbyde skærme, for de er et godt hjælpemiddel, men de rummer også alle mulige distraktioner,” siger Katrine Lindvig, som anbefaler aftaler om fælles skærmpraksis mellem undervisere og bedre information om eksamen.
Ifølge Dorte Ågård, seniorrådgiver og forsker i klasseledelse ved Aalborg Universitet, kan universiteter, som ønsker at begrænse skærmbrug, lære af flere gymnasier,
”Gymnasierne blev for 10 år siden taget på sengen af alle de nye devices . Det gik over gevind, og der viste sig tydelige bivirkninger i form af forstyrrelser, dårlig koncentration og mindre kontakt mellem lærer og elev, men nu er det ved at vende,” siger hun,
Også Bent Meier Sørensen, professor ved CBS Handelshøjskolen og forfatter til bogen ”Skærmens magi”, støtter idéen om skærmfri oaser i universiteternes undervisning:
”Det er supergodt, at der kommer forskning på dansk grund, som viser skærmens begrænsninger på et tidspunkt, hvor corona ellers ser ud til at have solgt os helt til tech-giganter og fjernundervisning. Vi står i en situation, hvor mundtlighed og kontakt ansigt til ansigt risikerer at tabe helt til skriftlighed og kontakt skærm til skærm, og vi har kun en vag fornemmelse af, hvor meget vi mister.”