Skærmtid giver problemer: Alarmklokkerne bør ringe, hvis dit barn taler bedre engelsk end dansk

Børns tidlige brug af skærme forsinker sprogudviklingen. Pædagoger og lærere fortæller om børn, der har sværere ved at indgå i sociale sammenhænge, og eksperter er stødt på fænomenet iPad-engelsk

"Jeg kan mærke, at flere børn kommer til kort sprogligt, når de skal lege på egen hånd, eller når der opstår konflikter," siger Marianne Giannini, der er børnehaveklasseleder op Langelinieskolen i København.
"Jeg kan mærke, at flere børn kommer til kort sprogligt, når de skal lege på egen hånd, eller når der opstår konflikter," siger Marianne Giannini, der er børnehaveklasseleder op Langelinieskolen i København. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix.

Marianne Giannini har været børnehaveklasseleder på Langelinieskolen i København i over 25 år, og hun har bemærket, at der inden for de senere år er sket noget med børnenes sprog.

"Jeg kan mærke, at flere børn kommer til kort sprogligt, når de skal lege på egen hånd, eller når der opstår konflikter. Det handler dybest set ikke om deres ordforråd, men om at de har fået sværere ved at kommunikere med hinanden, når de for eksempel skal finde ud af, hvem der skal bestemme i en leg, eller hvem der skal være prinsen og prinsessen," siger hun.

"Børnene øver sig i at kunne bruge sproget funktionelt og kreativt, når de snakker sammen, leger sammen og spiller kort, brætspil eller lignende sammen med deres forældre og legekammerater. Men i takt med at børnene bruger mere tid alene foran skærmen, lader den evne til at være udfordret," siger Marianne Giannini.

Hendes oplevelse bliver bakket op af en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening fra 2022. Den viser, at 61 procent af børnehaveklasselederne mener, at børnene mangler sproglige færdigheder.

I et debatindlæg i torsdagens udgave af Kristeligt Dagblad beskrev pædagog og medlem af Den Danske Sprogkreds Mette Bek Nielsen et møde med en pæredansk toårig dreng, som foretrak at udtrykke sig på engelsk, fordi det er det sprog, han ofte møder på sin iPad. Justin Markussen-Brown, ph.d. i sprogpædagogik, bekræfter, at det også er et fænomen, han i stigende grad hører om. 

"Hvis barnet klarer sig strålende på alle parametre, er det ikke noget problem, men hvis man omvendt har et barn, som ikke er skoleklar, fordi de ikke behersker det danske sprog, så er det klart en udfordring," siger Justin Markussen-Brown.

Han påpeger, at mere og mere tyder på, at der er en sammenhæng mellem skærmtid og børns sprogudvikling.

Han fremhæver blandt andet et canadisk studie fra 2017, hvor man fulgte næsten 900 børn i alderen 6-24 måneder. Undersøgelsen viste, at for hver halve time, som barnet brugte med en tablet eller smartphone dagligt, steg risikoen for forsinket sprogudvikling med næsten 50 procent. 

"Siden er der kommet mange andre studier, der viser det samme. Det korte af det lange er, at forskerne ikke kan finde nogen fordele ved, at børn under to år har skærmtid. Derfor giver det rigtig god mening, at vi er meget, meget forsigtige," siger han. 

For børn over to år afhænger det af tidsforbruget og kvaliteten af indholdet. For eksempel kan det gavne sprogudviklingen, at børn i selskab med deres forældre ser eksempelvis DR Ramasjang eller andre programmer, hvor der ligger pædagogiske overvejelser bag.

"Problemet er, at mange børn har en tendens til selv at sidde med iPad'en på Youtube, hvor 90 procent af indholdet er det rene bras rent sprogligt," siger Justin Markussen-Brown.

Laila Kjærbæk, som er lektor ved center for sprog og læring ved Syddansk Universitet, har også bemærket tendensen med iPad-engelsk og mener, at alarmklokkerne bør ringe:

"Hvis ens barn begynder at blive bedre til engelsk end dansk, så bør man i dén grad se på, hvad det er for et sprogmiljø, der omgiver barnet."

Hun tilføjer, at jo tidligere børn begynder at bruge skærme, jo større er den negative effekt.

"For de små børn bliver skærmtiden en erstatning for alle de andre gavnlige ting, de kunne have lavet. Små børn har ikke brug for at lære den virtuelle verden at kende, men at opleve den virkelige verden. Det sociale aspekt og interaktionen med forældre og andre børn er i høj grad det, der driver sprogtilegnelsen, og det forsvinder, når børnene sidder alene med en skærm," siger Laila Kjærbæk, der pointerer, at børn også husker og lærer bedre, når de bruger flere sanser på én gang.

Også Torkil Østerbye, som er lektor på VIA University College i Aarhus og ekspert i børns sprogtilegnelse, mener, at den "sociale ping-pong" er bærende i sprogtilegnelsen. Tablets, telefoner og computere er dog ikke nødvendigvis direkte skadelige for den sproglige udvikling, påpeger han.

“Det vigtigste er, at der en tanke med at give børnene en skærm. Man kan jo både være aktiv og passiv bag skærmen, og nogle børn producerer også indhold til andre og øver sig derfor i formidling. Min anbefaling til forældre og andre voksne er, at de gør op med sig selv, hvad børnene bruger skærmen til, og i hvilke situationer den bruges. Det værste er den passive fylden på, som ikke kræver noget af børnene,” siger han.

Det kan være svært at afgøre, om skærmtid generelt har gjort børn dårligere sprogligt sammenlignet med tidligere generationer. I sit arbejde hører Justin Markussen-Brown dog fra pædagoger og lærere, som har lignende oplevelser som Marianne Giannini.

"Pædagoger siger til mig, at børnene ikke nødvendigvis er sprogfattige i forhold til ordforråd, men de mere kommunikative ting, hvor man skal indgå i sammenspil med andre: at holde øjenkontakt, lytte til den anden, skiftes til at tale og kunne aflæse, om den anden har forstået, hvad man har sagt. Det er ikke så interessant at tale med et barn om, hvad vedkommende har lavet i weekenden, hvis personen bare sidder og stirrer ned i sine sko," siger han.