Prøv avisen
Politisk set

Det halter med ligestillingen i regeringen

Alle de vigtige ministerposter går til mændende, og kvinderne er mest til for at lefle for de kvindelige vælgere. Men det kan give bagslag at lefle for kvindelige vælgere på en alt for gennemskuelig måde, mener politisk kommentator Tim Knudsen. På billedet ses Kristian Jensen og Anders Samuelsen, da der mandag var ministerskifte i Udenrigsministeriet. Foto: Polfoto

Den ny regering har flere kvindelige ministre, men det er stadig mændene, der sidder på de mest magtfulde poster

Der har været kritik af, at den nye trekløverregering er en mandsdomineret regering. Er det rigtigt?

Et af de største skel mellem vælgergrupper går mellem mænd og kvinder. Kvinderne stemmer i højere grad ”rødt” end mænd. Ikke mindst Liberal Alliance og Venstre har ikke altid held med at appellere til kvinderne. Det ved partilederne naturligvis.

I modsætning til sidst, hvor der blev dannet regering med kun fem kvindelige ministre ud af regeringens 17 ministre, kunne statsminister Lars Løkke (V) forleden præsentere ni kvinder blandt de 22 ministre. Så helt galt står det vel ikke til?

Måske alligevel. At regeringens kerne udgjordes af mænd fremgik allerede af, at det var syv mænd, der på Marienborg havde forhandlet om regeringsdannelsen. De samme syv mænd stod øverst på den officielle ministerliste, som angav ministerrækkefølgen i Statsrådet.

Kvinderne fik en række mindre betydningsfulde poster. Reelt er der fire ministre, der kun er viceministre. Ingen af dem får deres eget ministerium. Det er fire kvinder.

Ulla Tørnæs (V) skiftede fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til et område, hun tidligere er blevet degraderet til: Udviklingssamarbejde. Her placeres hun i Udenrigsministeriet. I forhold til personalet er hun dermed afhængig af et andet partis leder, Anders Samuelsen (LA), som udenrigsminister.

Karen Ellemann (V) blev reduceret til faktisk viceminister under udenrigsministerens personaleansvar ved at blive minister for ligestilling og Nordisk Samarbejde. At ligestillingsarbejdet er godt placeret i Udenrigsministeriet er ikke indlysende.

Kun én minister, den sygeplejerskeuddannede Thyra Frank (LA), er fundet uden for Folketinget. Stor politisk erfaring har hun ikke, selvom hun tidligere har siddet i Folketinget, og hendes bedrift er, at hun tidligere har været en meget anerkendt plejehjemsleder. Hun er placeret i det hidtidige Sundheds- og Familieministerium som minister for ældredelen. Sundheden skal klares af en Venstre-minister. Men forholdene for de ældre styres især i kommunerne. Et af de store spørgsmål er, om Thyra Frank kan blive andet end symbolminister.

Sophie Løhde (V) blev minister for offentlig innovation. Hun skal residere i Finansministeriet. Også hun er nu reelt viceminister, men i personalemæssig henseende dog kun afhængig af en finansminister fra samme parti, Kristian Jensen (V).

Regeringen har fem faste udvalg: I Koordinationsudvalget, Økonomiudvalget, Sikkerhedsudvalget, Ansættelsesudvalget og EU-implementeringsudvalget er der samlet 27 pladser. Ingen af disse blev besat med en kvinde. Den egentlig ledelse af regeringen kommer til at ligge især i Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget.

Kvinder har tidligere været brugt som symbolministre. Den socialdemokratiske regering fik i 1947 Fanny Jensen som ”minister uden portefølje med særligt henblik på hjemmenes, husførelsens og børnenes interesser inden for sociale og forsyningsmæssige områder og på selverhvervende kvinders interesser”.

Den lange ministertitel dækkede over meget lidt. Der var intet ministerium, kun nogle lejlighedsvise indvielser af børnehaver og lignende. Fanny Jensen foretrak ikke at fortsætte, da hun fik lejlighed til at forlade regeringen. Det kan give bagslag at lefle for kvindelige vælgere på en alt for gennemskuelig måde.

Tim Knudsen er uafhængig politisk kommentator.