Et bræt med 64 felter, 32 brikker og 2 mennesker over for hinanden.
Skakspillet er på en gang praktisk simpelt og intellektuelt komplekst.Nu viser det sig, at spillet kan bruges som katalysator i udsatte boligområder for både indlæring og sociale kompetencer. Det er i hvert fald erfaringen fra Randers.
Det er en succeshistorie ingen tvivl om det. Vi kan tydeligt mærke, at det har gjort en forskel socialt. Det har givet mange af børnene nogle helt nye muligheder og har forgrenet sig videre, så børn og deres familier har været af sted til skakturneringer, har mødt andre børn og har haft nogle rigtig gode oplevelser sammen, fortæller Louise Hou Kragh.
Hun er sekretariatsleder i Bysekretariatet, som står for den boligsociale indsats i Randers Nordby.
Her har man det seneste år taget del i projekt The Right Move (det rigtige træk), som er udviklet af Dansk Skoleskak med penge fra satspuljemidlerne til hen over en fireårig periode at udvikle nye samarbejdsmodeller mellem lokale skoler og boligorganisationer.
Det er ikke første gang, Dansk Skoleskak underviser socialt udsatte børn, men med den nye model håber organisationen at skabe en mere fast forankring for hjernegymnastikken i udsatte boligområder. Målet er at involvere tre kommuner, seks skoler og 2000 børn og unge i løbet af fire år.
LÆS OGSÅ: Et træk i den rigtige retning
Det seneste år er det i Randers lykkedes at oprette et lokalt skoleskaktilbud i boligområdet Jennumparken, samle 450 børn til aktiviteter og få børn og forældre med på en familieskaklejr i Slesvig, fortæller generalsekretær i Dansk Skoleskak Mads Jacobsen.
Skakspillet har en ret høj status hos nydanske forældre. De er typisk meget optagede af, at børn får en uddannelse og klarer sig godt, og derfor kan det være svært for dem at forstå, at børnene skal gå til håndbold. Men skoleskak er noget, der styrker intellektet, og det kan de godt se pointen i. Og så er det en aktivitet, hvor forældrene kan involvere sig, for mens de nydanske forældre kan have svært ved at følge med i lektier, er skakspillet noget, hvor ikke mindst fædrene har nogle kompetencer.
Louise Hou Kragh fortæller, at Bysekretariatet har støttet projektet økonomisk det første år og nu stiller lokaler til rådighed, så det kan fortsætte.
Det kan være rigtig svært at motivere de mennesker, der bor her, men skak har fænget mange ikke mindst fædrene. Og det er ellers en gruppe, vi ikke tidligere har kunnet aktivere i forhold til deres børn, så det er virkelig stort, siger hun
Tre skoler i Randers er også involveret. Skoleskak har været på skemaet i forløb af otte uger og har været inddraget i blandt andet matematikundervisningen.
På Nørrevangsskolen satser man på de allermindste elever og bakker op om at fortsætte projektet, fortæller skoleleder Peter Sabroe.
Det er gået over al forventning. Det er ikke noget, vi har målt på, men jeg er ikke i tvivl om, at det giver større koncentrationsevner. Og så er der også det, at når man spiller skak, hænger man ikke på gadehjørnerne eller gør dumme ting, og det er væsentligt, når man som os ligger i et skoledistrikt med to såkaldte ghettoer.
Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, er ikke overrasket over de gode erfaringer i Randers.
Hvis vi ser på den udenlandske forskning, er der solid evidens for, at skak har en positiv betydning for elevernes indlæring. Det er i virkeligheden ikke så mærkeligt, for ved at spille skak skærper man koncentration, strategi og samarbejde. Det er heller ikke uvæsentligt, at man befinder sig i et socialt rum to personer over for hinanden. Og så er det jo så vidunderligt, at skak findes i alle kulturer.
Danmark side 2