Prøv avisen

Vidunderbørn har taget magten på skakbrættet

Magnus Carlsen fra Norge og Fabiano Caruana fra USA har begge en fortid som skak-vidunderbørn. Dette foto stammer fra en turnering i Stavanger tidligere i år. – Foto: Ritzau Scanpix/NTB/Carina Johansen

Fra fredag den 9. november og tre uger frem forsvarer 27-årige Magnus Carlsen fra Norge sit verdensmesterskab i skak mod den 26-årige italiensk-amerikaner Fabiano Caruana. Kampen illustrerer, at skak på topniveau i løbet af et par generationer er skiftet fra at være et spil for voksne til at være børn og unges domæne. Ifølge den norske skakforfatter Arne Danielsen er verdensmesterens største svaghed tabet af hans barnlige uskyld

For 60 år siden indledte den amerikanske skakspiller Bobby Fischer en sand skakfeber i sit hjemland, da han i en alder af bare 15 år blev stormester i skak. Året forinden havde han vundet det amerikanske mesterskab. At Fischer var noget særligt, illustreres af, at han omkring dette tidspunkt lærte sig selv russisk for at kunne følge med i tidens førende skaktidsskrifter.

På det tidspunkt bestod skak-verdenseliten mest af modne mænd fra Sovjetunionen. Verdensmesteren, Mikhail Botvinnik, var i 1958 47 år. At børn tidligt kunne blive gode til skak, vidste man. Men en 15-årig i det eksklusive selskab af stormestre var uhørt.

Den amerikanske skakfeber kulminerede i 1972, da en nu 29-årig Bobby Fischer erobrede verdensmesterskabet fra en anden sovjetisk spiller, Boris Spasskij, som den første og eneste amerikaner nogensinde. Desværre valgte vidunderbarnet, som blev verdensmester, derefter at trække sig tilbage og levere skakkens kongekrone tilbage til russerne.

Meget er forandret siden da. Sovjetunionen og den sovjetiske skakskole er fortid. Og skakelitens gennemsnitsalder er faldet drastisk. I dag er vidunderbørn næsten mere reglen end undtagelsen.

Fra i dag spilles i London en match om verdensmesterskabet i skak. For første gang siden Fischer har en amerikansk spiller kæmpet sig hele vejen til at udfordre den regerende mester.

Han hedder Fabiano Caruana og er født i USA af italienske forældre. Allerede som femårig viste han stort talent for skak. Da han blev stormester i 2005, var han 14 år, 11 måneder og 20 dage gammel. Nu er han 26 år og kan, hvis han bliver verdensmester, også overgå Fischer aldersmæssigt på dette parameter.

Men det er hans modstander, nordmanden Magnus Carlsen, som er favorit.

Han har været verdensmester, siden han for fem år siden, nogle dage før sin 23-års fødselsdag, vandt titlen fra inderen Viswanathan Anand. I 2014 forsvarede han den mod Anand og i 2016 mod ukrainsk-russeren Sergej Karjakin. Magnus Carlsen var blot 13 år, 4 måneder og 27 dage, da han i 2003 blev stormester.

Det er altså to tidligere vidunderbørn, der dyster om at blive skakkens konge, og måske er ungdom endda blevet så vigtig en faktor i spillet, at den knap 28-årige Magnus Carlsen allerede er ved at være for gammel.

Forud for et skakparti i den hollandske by Wijk aan Zee konfronterede den norske skakjournalist og forfatter Arne Danielsen i 2010 den dengang 19-årige Magnus Carlsen med, at han én eller anden dag vil møde en skakspiller, der er yngre og har mere appetit på spillet end ham selv, og tabe. Den ellers afbalancerede norske dreng udbrød:

”Det tror jeg ikke på!”.

Episoden er gengivet i Danielsens bog ”Mesteren – skakfænomenet Magnus Carlsen”, som udkom på dansk i 2014.

Episoden er interessant i dag, fordi den endnu yngre spiller, som unge Carlsen skulle spille mod dengang, netop var Caruana. Carlsen var lige ved at tabe, men holdt remis og vandt turneringen.

”Det var en helt speciel episode. Intet varer evigt, og der er er mange meget talentfulde spillere blandt de helt unge i dag. Men det er fortsat min vurdering, at der er noget helt specielt og meget sjældent ved Magnus Carlsen som skakspiller,” siger Arne Danielsen, der har skrevet flere bøger om skak og er redaktør for Norsk Sjakkblad.

Gennem de mange år, han har fulgt Magnus Carlsen, har han hæftet sig ved, at når den norske spiller har været bedst, har han ligesom kunnet bevæge sig ind i en boble af koncentration.

”Mens andre skakspillere har en formkurve, som går lidt op og ned, har Magnus to tydelige niveauer. Når han har ramt det første, er han en klasse over alle andre. På det andet niveau er han den første blandt ligemænd. Den fransk-algierske stormester Kouatly har sagt, at det specielle ved Magnus Carlsen ligger i en særlig uskyld. I dag er Magnus Carlsen en voksen mand. Måske har han ikke det første niveau længere,” siger Arne Danielsen.

Vidunderbørn er et fænomen, som kendes på mange andre områder end skak. For eksempel klassisk musik, hvor der også er almindelig enighed om, at et talent skal opdages tidligt og derefter arbejdes flittigt med, hvis sand mesterklasse skal opnås.

Arne Danielsens gennemgang af skakvidunderbørnenes historie er interessant, fordi den illustrerer, hvordan man inden for skiftende perioder og ideologier har set på begreber som talentudvikling og træning.

I 1840’erne vakte amerikaneren Paul Morphy opsigt ved at være en ualmindelig stærk skakspiller allerede som niårig. Senere gav han blindskak-opvisninger, hvor han spillede mod otte modstandere på én gang uden selv at se på skakbrættet, og 21 år gammel besejrede han Europas stærkeste spiller, Adolph Anderssen, i en match.

Hvis titlen verdensmester havde været opfundet, var den i 1858 tilfaldet Morphy som den yngste nogensinde. Ligesom Fischer over 100 år efter trak han sig derefter fra at spille mere skak.

Morphy blev i tidens ånd set som et guddommeligt geni, en Aladdin, der havde fået en skakbrik i turbanen i stedet for en appelsin. Næsten samme opfattelse havde verden af cubaneren José Capablanca, som blev cubansk mester som 11-årig i 1899 og var verdens klart stærkeste spiller, længe inden han formelt blev verdensmester i 1921.

Capablanca trænede aldrig hårdt, hvilket gav ham en status som ”naturbegavelse”. I tidens pædagogik var der tanker fremme om, at sprog ligger lagret i børn fra fødslen og skal opdages frem for indlæres. Capablanca havde tilsyneladende et stort lager af det sprog, der består i et flytte brikker på et ternet bræt. Allerede i 1927 mistede han dog sin titel til den mere praktisk og videnskabeligt arbejdende russer Alexander Aljechin.

Barnlig uskyld har været et af Magnus Carlsens trumfkort. Her ses den dengang 13-årige norske skakspiller under en stormesterturnering i Libyen i 2004. – Foto: Yousef Al-Ageli/AP/Ritzau Scanpix
I 1950’erne vakte amerikaneren Bobby Fischer opsigt, da han som stor knægt blev en del af verdenseliten i skak, her i en turnering i Jugoslavien i 1959. – Foto: Ritzau Scanpix/AP