Prøv avisen

Skal danske småøer sælges til investorer?

Orø i Isefjorden er en af de 27 småøer der har sluttet sig sammen i Sammenslutningen af danske småøer. Formanden af sammenslutningen forstår ikke, at der overhovedet er en diskussion om at lukke øerne. Foto: Bjarne Jakobsen

De små danske øer er en underskudsforretning, der skal sælges, mener forsker. Det vil kun øge polariseringen mellem land og by, mener Center for Landdistriktsforskning

Færgerne er dyre, befolkningstallene daler, og jobmulighederne skrumper ind.

Fremtiden for de små danske øer ser visse steder særdeles dyster ud, og derfor bør de lukkes ned og sælges til større investorer, der bedre kan udvikle øer i tilbagegang, mener Jørgen Møller, lektor og forsker ved Aalborg Universitet med speciale i kommunal planlægning, landsbyer og småsamfund.

”Det handler om, at der er nogle driftsomkostninger, som tilfalder den offentlige sektor. Og jo færre mennesker, der er til at dække disse omkostninger, jo dyrere bliver det for resten af samfundet,” siger han.

Lektor Pia Heike Johansen forsker blandt andet i relationerne mellem land og by på Center for Landistriktsforskning ved Syddansk Universitet.

Hun mener, at der er to strategier. Enten kan man rydde øerne, eller også kan man forsøge at redde det, der er tilbage.

”Spørger man Jørgen Møller, så rydder man det. Spørger man mig, gør man ikke. Vi skal overveje, hvilket samfund vi ønsker at skabe,” siger hun og uddyber:

”Sådan et forslag skaber en større polarisering mellem land og by, og det kan jeg ikke se det hensigtsmæssige i. Byen kan noget, og landet kan noget andet. Hvis man nedvurderer det, landet kan, og ser dem som uselvstændige hjælpeløse mennesker, der skal opkøbes af rige folk, så får man skabt en forestilling om den største del af Danmark som noget ikke særlig attraktivt.”

Jørgen Møller, lektor og forsker ved Aalborg Universitet, er imidlertid ikke enig.

”Det er jo så få mennesker og meget små lokaliteter, vi snakker om. Jeg tror ikke, det betyder noget i det store billede, når man taler om forskelle mellem land og by,” siger han.

Han mener, at man i Danmark ganske enkelt er nødt til at blive bedre til at håndtere tilbagegang. Der er for mange steder, der bliver holdt i live, hvor man bliver nødt til at se de fremtidige realiteter i øjnene.

”Hvis man kan dokumentere, at der fremover vil være skoler og gode jobmuligheder for de kommende beboere, så er det fint at fortsætte. Men det er der ikke nogen, der kan. Det går ned ad bakke. Og hvis der ikke er håb om bedring på længere sigt, hvor længe skal vi så blive ved med at investere?” siger Jørgen Møller, der ser det som et spørgsmål om ressourcer:

”Vil vi have et samfund, hvor vi betaler, hvad det koster at holde liv i det, der nu er, eller vil vi bruge pengene på en anden lidt smartere måde, hvor vi lukker nogle samfund ned. Til gengæld har vi så ressourcer til at sørge for, at det går godt der, hvor der er en reel fremtid.”

Hos Sammenslutningen af Småøer er man glad for at være en del af de små samfund. Formand Dorthe Winther bor selv på Omø, hvor der sidste år var 157 indbyggere. Hun forstår ikke, at der overhovedet er en diskussion om at lukke øerne.

”Jeg savner, at vi tager fat i, hvordan vi får udviklet øerne og får øget befolkningen i stedet for kategorisk at slå fast, at tingene er for dyre og skal lukkes. Vi småøer er jo ikke en del af et matadorspil, hvor man bare kan købe og sælge grunde. Dem, der kommer herud, søger den natur, kultur og ro, som kun småøerne kan tilbyde. Det skal der da være plads til i Danmark,” siger hun.

Hun køber ikke præmissen om, at de små øer er store udgiftsposter i de danske budgetter.

Ifølge hende er transporten til og fra fastlandet den eneste rigtig store udgift, når man skal opretholde øernes drift.

”Det, der er dyrt, er færgerne, men de er jo ikke kun til gavn for øernes beboere. Færgerne er småøernes landeveje. At sige, at de er for dyre, svarer til, at vi begynder at diskutere, om der skal være en nordjysk motorvej, eller om det bedre kan betale sig at flytte nordjyderne ind til de større byer,” siger Dorthe Winter.