”Man skærer da ikke i raske børn.” Denne sætning bliver man som det første mødt af på foreningen Intact Denmarks Facebook-side.
Foreningen ønsker at forbyde omskæring af raske børn, uanset kulturelt tilhørsforhold eller forældrenes religion. Det er grunden til, at foreningen i 2018 stillede et borgerforslag om, at der burde indføres en aldersgrænse på 18 år for rituel drengeomskæring i Danmark. I går blev forslaget nedstemt i Folketinget.
Allerede forud for gårsdagens afstemning stod det klart, at forslaget næppe blev vedtaget. Socialdemokratiet, størstedelen af Venstres og De Konservatives folketingsgrupper samt en del af den radikale folketingsgruppe ville stemme imod en aldersgrænse på 18 år. Det samme gjaldt løsgænger Lars Løkke Rasmussen.
Det forventedes til gengæld, at Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, størstedelen af Dansk Folkeparti og en del hos De Radikale ville stemme for forslaget.
Prognosen viste sig at holde stik. 34 stemte for, 62 stemte imod, og en enkelt var hverken for eller imod.
Til borgerforslaget havde løsgænger Inger Støjberg fremsat et ændringsforslag. Hun lagde i går ud med at nævne, at hun grundlæggende er modstander af omskæring af raske drengebørn, og at man ikke skal udføre livsændrende indgreb på raske børn. Alligevel er hun kommet med det ændringsforslag, der lyder på at forbyde omskæring af drengebørn i Danmark, der er ældre end otte dage, hvilket i jødedommen er reglen for omskæring.
”Jeg stiller ændringsforslaget, ikke mindst fordi danske politikere i efterkrigstiden lovede, at vi altid vil beskytte danske jøder og deres mulighed for at dyrke deres religion. Det er et tilsagn, jeg ikke kommer til at svigte,” sagde Inger Støjberg.
Muslimer omskærer ikke på et fast tidspunkt, men helst inden puberteten. Den problematik fremhævede Inger Støjberg.
”Desværre kunne Styrelsen for Patientsikkerhed i 2020 offentliggøre, at der i de muslimske miljøer ikke altid er en villighed til at betale de 2000-3000 kroner, som en omskæring kræver i gode kliniske rammer. Samlet set giver det derfor god mening at få strammet op og få sat en otte-dages-grænse for, hvornår man skal omskæres,” sagde hun fra talerstolen.
Herefter tog Ole Birk Olesen (LA) ordet og spurgte løsgængeren, om hun troede, at det er bedre for et lille barn at have et åbent sår på sin penis, nede i en ble med urin og afføring, end at det gøres senere, hvor barnet ikke bærer ble. Hertil svarede Inger Støjberg, at hun lænede sig op ad WHO’s rapport fra 2010, hvor man har kigget på tilfælde af komplikationer. Den viste, at det er bedre at omskære i en tidlig alder end senere.
Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der er løsgænger, tog herefter ordet for at belyse borgerforslaget i sin helhed.
”Ethvert menneskes krop og integritet bør være ukrænkelig. Det burde være udgangspunktet for denne diskussion. Uanset religion. Jeg synes, at det er på sin plads at diskutere dette, da det netop handler om børns rettigheder,” sagde han.
Han understregede, at han godt kunne tænke sig til, at forslaget ikke blev vedtaget, men at det stadig er godt, at det kommer op i Folketinget.
”Flere støtter nu op om forslaget. Jeg tror, at hvis vi ser længere frem, så bliver det her forslag vedtaget på et tidspunkt. Det begynder altid med modstand, men på et tidspunkt, så tror jeg, at barnets rettigheder vil vinde over de religiøse og kulturelle grupperettigheder,” sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille.