Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Skal der lig på forsiden for at skabe forståelse for flygtninge?

Billederne af de historisk store flygtningestrømme har oftest betragtet de flygtende som migranter eller været præget af anonymitet - som eksempelvis de mange døde fundet i en låst lastbil, hvor man kun så lastbilen. Her ses flygtninge ankomme i en gummibåd til den græske ø Kos. Foto: Ulrik Pedersen

Billederne af en død treårig bådflygtning har fyldt medierne og oprørt hele verden. Men de har også skabt en etisk debat om brugen af billederne og om, hvorvidt de overhovedet gør en forskel. Red Barnet advarer mod forråelse

Onsdag morgen blev Aylan Kurdi fundet død på stranden i den tyrkiske by Bodrum liggende på maven med ansigtet ned i vandkanten. Den treårige syriske dreng blev endnu et offer for den massive menneskeflugt over Middelhavet mod nord, som alene i år har kostet 2500 livet.

Få minutter efter fundet af drengen spredte billederne sig gennem de sociale medier via hashtagget #KiyiyaVuranInsanlik - tyrkisk for ”menneskeheden skyllet i land”. Derfra forgrenede billederne sig videre ud til verdens medier, som med forskellig betænkningstid, men i overvejende grad besluttede at offentliggøre billederne.

Torsdag morgen udkom en lang række af verdens førende medier derfor med chokerende og harmdirrende forsider. På hver deres måde gav de udtryk for det, den britiske avis The Independent formulerede sådan: ”Hvis disse ekstraordinært stærke billeder af et dødt syrisk barn skyllet op på en strand ikke ændrer Europas holdning til flygtninge, hvad kan så?”

Siden er fulgt en lige så følelsesladet diskussion om rimeligheden i delingen af billederne. For de bryder med den normale kutyme for ikke at vise døde mennesker. I Danmark bragte flere dagblade billeder af Aylan, blandt andet med henvisning til, at drengen er blevet symbol på den igangværende krise, og at billedet ikke fratager ham værdigheden.

Kristeligt Dagblad bringer dem ikke, for ifølge avisens etiske retningslinjer vises kun døde, når det er absolut nødvendigt for den journalistiske dokumentation. Og ingen behøver et billede for at se for sig, hvordan en død treårig i vandkanten ser ud, forklarer chefredaktør Erik Bjerager:

”Der ligger for mig en skjult sensationalisme i at bringe billederne, for gør man det denne gang, hvorfor så ikke gøre det næste gang, nogen bliver dræbt i en trafikulykke for at vise, hvor vigtigt det er at sætte farten ned? Hvorfor ikke vise billeder af sultedøde afrikanere for at skærpe blikket på hungersnød? Den etisk forsvarlige grænse for at bringe billederne er vanskelig at fastsætte, og derfor er det sikreste at lade være.”

Også Red Barnet har kritiseret mediernes brug af billederne. Især på de sociale medier, hvor erfaringen er, at børn nemt bliver skræmte af at se så voldsomme billeder uden sløring eller forklaring. Kritikken rammer dog også de traditionelle medier, hvor der siden tsunamien i 2004 er sket et generelt skred i, hvad der skal til, før lig kommer på forsiden, siger kommunikationschef Claes Amundsen:

”Vi oplever, at der sker en forråelse, hver gang medierne bryder kutymen for at vise døde børn. Chokeffekten aftager simpelthen. Og så er det vores erfaring, at så hjerteskærende billeder mest af alt vækker afmagt i folk frem for at få dem til at handle. Det, der motiverer folk, er de billeder, som rører dem i hjertet og taler til muligheden for at gøre en forskel. Det kræver noget håb, og det viser billedet af drengen ikke.”

Dertil kommer, at der jo er mange tusinde flygtningebørn, der er døde før Aylan, påpeger Claes Amundsen. Hvad med dem?

”Jeg forstår udmærket vigtigheden i, at dette billede åbenbart virkelig gør noget ved folk, men det er ærgerligt, hvis vi nu indsnævrer synet på flygtningeproblemet til dette ene foto,” siger han.

Det er dog ikke tilfældigt, at det netop er billederne af Aylan, som nu ser ud til at blive ikonet på konsekvenserne af tidens historisk store flygtningestrømme, mener ekspert i visuel kommunikation, lektor Bent Fausing fra Københavns Universitet.

For billederne adskiller sig fra de øvrige billeder, som indtil nu mere har betragtet de flygtende som migranter eller været præget af anonymitet - som eksempelvis de mange døde fundet i en låst lastbil, hvor man kun så lastbilen.

”Jeg tror, man godt kan sige, at vi på en måde har ventet på dette billede. Omtalen af flygtningene har ændret sig, men billedsiden er ikke fulgt med, og billedet af drengen i vandet skærer lige igennem hele debatten og afgør, at der er tale om ufrivillige flygtninge, ikke migranter på jagt efter et bedre liv,” siger Bent Fausing.

Han spår, at billedet får ikonisk status på linje med eksempelvis den napalmbomberamte pige fra Vietnamkrigen, fordi det har en enkelthed og en dyb kompleksitet på samme tid. Det fortæller både den lille og den store historie.

”Man kan sagtens mene, at billedet er for voldsomt og vil virke forrående. Men jeg tror desværre, at det netop er sådan et billede, der er nødvendigt lige nu. Fordi situationen er så desperat, kræver det et desperat billede,” siger han.

Men er vi så i færd med at skære på etikken i et kortsigtet formåls tjeneste? Ejvind Hansen er forskningschef i journalistisk filosofi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og betegner danske medier som generelt meget etisk bevidste i deres billedbrug. Det er netop det, der har gjort argumentationen for og imod billederne særligt vanskelig.

Det, der taler for at bringe dem, er deres ekstreme væsentlighed. Flygtningestrømmene er et af verdens største og mest akutte problemer, og billederne viser virkeligheden uden filter og sætter et kraftfuldt fokus på nødvendigheden af løsninger. Imod taler til gengæld, at billederne vækker en masse følelser, men kan man handle rationelt på baggrund af den slags følelser? Desuden er der hensynet til familien. Drengens far har sagt god for at bruge billederne, men er han i stand til at overskue konsekvenserne af det?

”Vi så senest en tilsvarende diskussion, da billederne af ISIS-henrettelserne kom, hvor grænsen også blev sat forskellige steder. Og det tilbagevendende kerneargument for at bringe billederne er, at de er blevet nødvendige for at kunne råbe befolkningen og politikerne op. Tiden vil vise, om det argument holder denne gang,” siger Ejvind Hansen.

De første indikationer peger i retning af, at billederne får en reel effekt. Den britiske premierminister David Cameron har således lovet at bruge yderligere en milliard kroner til at hjælpe ”tusindvis” af flygtninge fra Syrien. Det sker ifølge britiske medier som en direkte konsekvens af de øgede krav til Storbritannien om at hjælpe, der er opstået efter offentliggørelsen af billederne af treårige syriske Aylan.