Skal dit næste hus være med das og brændekomfur? Ny bydel er uden el, vand og varme

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Grobund Brenderup rykker endnu et skridt tætterere på realiseringen af det storstilede projekt med 30 nye såkaldte off-grid huse, der er selvforsynende med energi.
Grobund Brenderup rykker endnu et skridt tætterere på realiseringen af det storstilede projekt med 30 nye såkaldte off-grid huse, der er selvforsynende med energi. Foto: Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.

På denne decembermorgen skal vi både til Kina, USA og to gange til Roskilde. Men vi slutter på Fyn, hvor et helt særligt projekt netop er gået i gang.

Vi starter i Roskilde. I går udkom regeringens årlige parallelsamfundsliste, som tidligere blev kaldt for ghettolisten. Antallet af parallelsamfund er faldet fra 12 til 10. Det skriver Ritzau.

Den allerførste ghettoliste blev præsenteret i 2010 som en del af den politiske plan "Ghetto tilbage til samfundet." I 2018 kom der en ny såkaldt "ghettopakke," som går ud på at rive boliger ned i ghettoområder.

Målet har været at omdanne ghettoerne til almindelige boligområder, hvor der er færre sociale problemer, mindre kriminalitet og mindre arbejdsløshed. 

Mens tre boligområder er røget af listen, er ét område dog kommet på. Det er Æblehaven i Roskilde, hvor Nimet Karabulut bor. Hun er formand for boligbestyrelsen i området og overrasket over, at Æblehaven er blevet placeret på parallelsamfundslisten.

"Jeg bor i en ghetto, men jeg har aldrig låst min dør. En gang imellem er der unger, som laver ballade, men der er ikke skyderier om ørerne på os, og det er jo det, mange tror," siger hun til Kristeligt Dagblad

Nu reagerer Xi Jinping

Vi bevæger os fra Roskilde til Kina, hvor der efter en uges protester mod stramme coronarestriktioner nu bliver reageret fra regerings side. Det skriver Reuters

Hvis man får corona i Kina, har man indtil nu skullet i karantæne på noget, der minder om et coronahotel. Nu må man gerne gå i karantæne derhjemme. Derudover dropper Kina at masseteste, men lader det i stedet være op til den enkelte at opsøge et teststed, hvis man har symptomer eller har været tæt på en smittet eller af en anden grund skal testes. 

I lidt over en uge har tusindvis af kinesere været på gaden for at demonstrere mod de stramme coronaregler. Demonstrationerne opstod som reaktion på en brand i en bygning, hvor ti personer døde. Flere mente, at coronarestriktionerne havde gjort det svært for brandvæsenet at gøre deres arbejde ordentligt - og at så mange var døde, fordi de var isoleret i deres lejligheder.

Biden og Macrons langvarige håndtryk

Selvom det var med lange håndtryk og store smil, at den amerikanske præsident Joe Biden og den franske præsident Emmanuel Macron i går mødte hinanden i Washington D.C. i USA, var det et møde fyldt med spændinger. 

Siden august har der været en særlig stemning mellem USA og Europa, efter Joe Biden lancerede en stor satsning på grøn energi. Det lyder måske meget fornuftigt, men pakken er blevet kritiseret for at komme til at skabe handelskrig mellem Europa og USA. Og det mener især Emmanuel Macron, skriver The Guardian

Den amerikanske præsident Joe Biden og den franske præsident Emmanuel Macron mødte hinanden for at diskutere klima, inflation og krigen i Ukraine.
Den amerikanske præsident Joe Biden og den franske præsident Emmanuel Macron mødte hinanden for at diskutere klima, inflation og krigen i Ukraine. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Klima og økonomi var dog ikke det eneste område, hvor de to statsledere var uenige. Til spørgsmålet om, hvordan de skal håndtere krigen i Ukraine, kom der to forskellige svar. 

Joe Biden fortalte kort og kontant, at han ikke var villig til at tale med den russiske præsident Putin. Macron havde derimod ikke noget imod at skulle tale med Putin om at indgå en fredsaftale. Det skriver CNN

Det er muligt at nedbringe antallet af selvmord

Vi bevæger os tilbage til Danmark, men bliver ved noget, der er mindst lige så alvorligt.

Mens debatten om aktiv dødshjælp så småt er blusset op igen, efter at DR offentliggjorde en dokumentarserie, hvor journalist Anders Lund Madsen følger en mand, der har valgt at få hjælp til at dø, er et særligt argument kommet på banen: Aktiv dødshjælp kan mindske antallet af selvmord. 

I dagens leder fra Kristeligt Dagblad, kan du læse mere om, hvad chefredaktør Jeppe Duvå mener om dét program.

Men hvordan står det egentlig til med antallet af selvmord i Danmark? 

Siden 2007 har antallet været stagneret, men det behøver det faktisk ikke at være. Det fortæller flere eksperter til Kristeligt Dagblad. De fortæller, at en målrettet indsats kan mindske antallet af selvmord med op mod 200 om året. 

Et af de tilbud, der i dag findes for at mindske antallet af selvmord, er Livslinien, som er en rådgivningslinje til personer, der overvejer at begå selvmord. I dagens avis har Kristeligt Dagblad fået lov at sidde med, mens en af Livsliniens frivillige er på arbejde og modtager opkald fra personer, der overvejer at tage deres eget liv. 

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 20 12 01.

Dom i Roskilde Bank-sag

Vi bliver i Danmark, men bevæger os over til noget helt, helt andet. 

I går faldt der dom i en ti år lang retssag mod den tidligere bankdirektør for Roskilde Bank Niels Valentin Hansen. Dommen lød, at han skal betale 231 millioner i erstatning indenfor 14 dage. Det skriver Politiken

Og nu, hvor det er en ti år gammel retssag, må vi hellere lige ridse op, hvad det var, den handlede om. 

Med finanskrisen gik Roskilde Bank konkurs i 2008. Banken havde 30.000 aktionærer, der mistede omkring syv milliarder kroner, og statskassen mistede 10 milliarder. Det fik flere til at tænke: "Hvordan kan det lige ske?"

Det kunne det, ved vi nu, efter dommen er faldet, fordi bankdirektør Niels Valentin Hansen udstedte uansvarlige lån uden at have foretaget en kreditvurdering forinden. Nogle har også berettet, at de fik at vide, at de skulle købe nogle bestemte aktier for at få et lån i banken. Men da de så ville sælge aktierne igen, fik de ikke lov. 

Fynsk by er "uden for nettet"

Med historier om lede bankmænd, uenige statsledere og krig i Ukraine kan man godt få lyst til at slukke for mobilen, flygte ud i skoven, bygge en hule og gemme sig i den.

Hvis du kan genkende den lyst, er det her en god nyhed. For det kan faktisk lade sig gøre, at leve på den måde nu.

Ny bydel på Fyn vil være uden el, vand og varme.
Ny bydel på Fyn vil være uden el, vand og varme. Foto: Johner Images/Johner/Ritzau Scanpix

I Middelfart Kommune på Fyn er den første "off-grid," som betyder "uden for nettet," bydel ved at blive sat i verden. Bydelen vil bestå af 34 små huse uden direkte adgang el, varme eller vand. I stedet skal man op i et fælleshus, hvor der vil vær én kummefryser og én vaskemaskine til alle husene. Det skriver DR

Formålet med bydelen er at sætte fokus på hvor mange ressourcer, vi mennesker bruger - og hvor få, vi er nødsaget til at bruge. 

De 34 grunde er udlejningsgrunde, og lejerne skal selv designe deres huse. Indtil videre er kun 15 af grundene lejet ud, så hvis det lyder som noget for dig, kan du nå det endnu. Det kan du tygge lidt på henover weekenden.

Morgensamling er Kristeligt Dagblads nyhedsoverblik om tro, etik og eksistens. Morgensamling skrives på skift af den digitale redaktions journalister og udsendes som nyhedsbrev alle hverdage. Skriv dig op her.