Skal dit pensionsselskab til at investere i våben? Ikke alle selskaber er afvisende over for ideen

Dansk Industri og fagforeningen 3F's pensionsselskab vil "ikke afvise" at bruge de øgede militære budgetter som et springbræt til nye investeringer i virksomheder, der laver våben

Der er lagt op til massive danske investeringer i alt fra krudt og kugler til tanks og droner, efter et bredt flertal i Folketinget i sidste uge blev enige om et nyt "nationalt kompromis" i forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Der er lagt op til massive danske investeringer i alt fra krudt og kugler til tanks og droner, efter et bredt flertal i Folketinget i sidste uge blev enige om et nyt "nationalt kompromis" i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

PensionDanmark, en af landets største pensionskasser, er klar til at investere yderligere i virksomheder, som producerer våben og teknologi dertil.

Meldingen kommer, efter der i de seneste dage er blevet lanceret markante politiske løfter om voldsomt øgede forsvarsbudgetter i hele den vestlige verden.

"Vi kan ikke afvise, at der kan opstå muligheder, og at vi kan komme til at spille en rolle nu, hvor forsvarsbudgettet skal udgøre to procent af bruttonationalproduktet. Men det er for tidligt for os at sige, hvad der kommer til at ske, og hvordan vi kommer til at agere," siger Claus Stampe. Han er chef for investeringer i PensionDanmark, der har knap 800.000 medlemmer og er ejet af blandt andre fagforeningen 3F og Dansk Industri.

Allerede i dag har PensionDanmark investeringer i en række virksomheder, der producerer våben, fortæller investeringschefen.

"Det kan man godt forsvare. Vores holdning er ikke, at vi skal lade være med at investere i våben, så længe vi har et dansk forsvar. Og det er understreget af situationen i Europa, som viser, at der er brug for et forsvar og våben."

Hos landets største pensionsselskab, PFA, er man helt på det rene med, at "den planlagte europæiske oprustning vil have stor betydning for en lang række sektorer og leverandører, som vil blive involveret i at levere teknologi og udstyr til landenes forsvar."

"Men vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvordan oprustningen kommer til at påvirke vores investeringer," skriver Christian Storm Schubart, chef for bæredygtige investeringer i PFA, i en mail til Kristeligt Dagblad.

Industriens Pension oplyser, at de har og vil fortsætte med at have investeringer i vestlige våbenproducenter, der lever op til internationale konventioner for krigsførelse.

Etisk rigtigt?

Meldingen fra pensionskasserne kommer efter at regeringen og et bredt flertal i Folketinget søndag gav håndslag på at leve op til Nato-målsætningen om at bruge to procent af bnp på Forsvaret. Fra 2033 og frem er det et årligt løft på 18 milliarder om året.

Tendensen er den samme i Tyskland og resten af Vesten.

I forsvarsindustrien begræder man selvsagt den russiske invasion i Ukraine. Men i gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad lagde Dansk Industris branchedirektør Joachim Finkielman ikke skjul på, at han forventer, “at industrien vil vokse."

Vurderingen er den samme hos Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

“Der er nogle industrier og virksomheder, hvor man må forvente højere aktivitet, mere omsætning og formentlig højere indtjening, end investorerne havde regnet med for bare bare få uger siden,” siger han.

Et eksempel på det, er den den tyske våbengigant Rheinmetall. Værdien af aktierne i virksomheden, der blandt andet producerer tanks og luftforsvarsudstyr, er steget med 60 procent på to uger.

Problemet er dog, at investeringer i våben står i modsætning til de såkaldte ESG-parametre, der sætter en standard for virksomheders ansvarlighed inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. I kølvandet på krigen er der dog opstået en EU-diskussion om, hvorvidt "ikke kontroversielle våben" skal blåstemples med ESG-mærkatet.

I Jacob Pedersens øjne er det ikke usandsynligt, at det massive politiske fokus på et stærke forsvar vil gøre det mere legitimt for pensionsselskaber at investere i virksomheder, der er involveret i våbenproduktion.

“Det, der er politisk legitimt, er også lettere at legitimere i forhold til investeringer," siger han og fortsætter:

"Men det er virkelig et dilemma for dem, der sidder på pengene. Vil de fortsætte som hidtil? Eller vil de gå efter de afkastmuligheder, der kan opstå, selvom det konflikter med deres syn på, hvad der er etisk rigtigt?"

Alt er vendt på hovedet

Hos Danica Pension, der heller ikke kan se sig fri fra at have penge investeret i forsvarsindustrien, vil man "ikke bruge krigen som en anledning til at investere i våben."

Det fortæller investeringsdirektør Poul Kobberup.

Så det er helt udelukket, at I kommer til at investere yderligere i våben og militært udstyr nu, hvor efterspørgslen vil stige?

“Der er andre måder, vi foretrækker at investere på. Men det er klart, at alt er vendt på hovedet nu,” siger han.

Hos AkademikerPension, hvor Jens Munch Holst er direktør, "fylder våben cirka 0,1 procent af den samlede portefølje."

Ville det ikke være en god forretning for jeres medlemmer, hvis I gik mere målrettet efter våbenindustrien?

"Nej, ikke nødvendigvis. Vi har en ansvarlighedspolitik, og hvis investeringerne ikke lever op til den, så ryger de ikke ind i vores bøger," siger Jens Munch Holst.

I en mail afviser Topdanmark, at situationen i Ukraine har givet "anledning til ændringer" i investeringsstrategien.

"Heller ikke udgangspunktet for investeringer i våbenindustrien," lyder det.