Prøv avisen

Skal ekstremister mødes med tavshed?

Flere politikere udtrykker kritik af, at ultranationalistiske politikere såsom den græske ultranationalist Georgios Epitideios fra partiet Gyldent Daggry skal tale til dette års folkemøde. Her er det Gyldent Daggry-tilhængere, som demonstrerer i Grækenland. Foto: Robert Geiss

Man kan ikke forbyde politikere med ekstreme holdninger at tale ved folkemødet på Bornholm, men man kan lade være med at lytte, lyder det fra politikere og fortalere for ytringsfrihed. Andre er klar til dialog med ”tosserne”

Hvis man er blandt dem, der er utilfredse med, at Folkemødet på Bornholm får besøg af islamkritiske og ultranationalistiske politikere, lyder rådet således: Lad være med at gå hen og lytte til dem.

Flere politikere har udtrykt kritik af, at den islamkritiske hollandske politiker Geert Wilders og den græske ultranationalist Georgios Epitideios fra partiet Gyldent Daggry skal tale til dette års folkemøde. Den sidste på invitation af det ultranationalistiske Danskernes Parti. Men der er også enighed om, at man ikke kan forbyde dem at komme.

Ifølge grundlovsordfører for De Konservative Brian Mikkelsen er det lovgivningen, som sætter grænser for, hvem der kan være med på folkemødet.

”Jeg synes ikke, de folk hører hjemme på Folkemødet, og jeg opfatter det som en provokation, at de er blevet inviteret. På samme vis synes jeg heller ikke, at rockere eller islamister skulle være der, men hvis det ikke er forbudt ifølge lovgivningen, skal folk have lov til at dukke op, hvis de bliver inviteret. Der er højt til loftet, og Danmark er én stor havregrød, hvor alle kan komme til orde. Men jeg fatter ikke, hvorfor de er blevet inviteret,” siger han.

Liberal Alliances grundlovsordfører Simon Emil Ammitzbøll kalder repræsentanterne fra Danskernes Parti og Gyldent Daggry for ”skrupskøre tosser”.

”Vi tager selvfølgelig fuldstændig afstand fra nazister, som man må sige, at dem fra Gyldent Daggry er, men man skal også passe på ikke at give dem alt for stor opmærksomhed. Det eneste, man får ud af al den virak, der nu skabes om det arrangement er, at Danskernes Parti nu får taletid, og det er helt åndssvagt,” siger han.

Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard er heller ikke begejstret.

”Jeg synes, det er møgirriterende, at nazister fra Grækenland kommer til Folkemødet, og det ærgrer mig med den omtale, de får. Det kan muligvis også trække suspekte elementer til fra den anden side, men hvad skal man gøre? Vi kan jo ikke forbyde dem at rejse ind. Jeg vil bare ønske, at pressen ikke flokkes om dem, når de er her,” siger hun.

Daglig leder af foreningen for ytringsfrihedsfortalere, Dansk Pen, Mille Rode ser ikke forbud som den rette vej at gå.

”Jeg synes ikke, det handler om at begrænse ytringsfriheden, fordi folk siger noget, vi ikke kan lide. Vi har en forpligtelse til at modgå islamisme, nazisme og de onder, de repræsenterer, men i stedet for forbud skal vi imødegå deres ytringer med diskussion,” siger hun.

Mille Rode tilføjer, at spørgsmålet ikke er, hvorvidt mennesker har lov til at deltage og ytre sig, men hvordan man bedst muligt sikrer, at demokratiet kan overleve deres ytringer.

”Derfor må hver enkelt gøre op med sig selv, om de vil lægge ører til ytringerne. Hvis jeg skulle derover, ville jeg definitivt boykotte netop den del af mødet, for jeg bryder mig ikke om indholdet. Men vi kan stadig ikke begrænse nogen af den grund,” siger Mille Rode.

Det samme mener direktør i tænketanken Justitia Jacob Mchangama.

”Der er uendeligt mange arrangementer til Folkemødet, og man kan sagtens bare lade være med at gå og lytte til dem med voldsomme holdninger. Jeg har været med til alle folkemøder og synes, stemningen er fantastisk. Jeg tror ikke, at en som Geert Wilders kommer til at dominere, medmindre man vil lade ham dominere,” siger han.

Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, mener modsat, at man altid må prioritere dialogen, og hun forstår ikke dem, der har meldt afbud med henvisning til alt det politi, der nu skal være på mødet.

”Nej, så er der da så meget mere grund til at være der og vise, at der er andre stemmer. Man kan ikke tale om en dialog, hvis der ikke er en modvægt,” siger Lisbeth Trins-kjær.

Hun efterlyser, at medierne giver mere omtale af alle de andre debatter og temaer, som tages op på Folkemødet.

På spørgsmålet om, hvorvidt Højskolernes Forening ville stille op til dialog med Gyldent Daggry, falder svaret klart:

”Det ville vi da sagtens kunne.”