Forfatter til bog om kvindekamp: Skal jeg vælge mellem fosteret og kvinden, så vælger jeg kvinden

Det Etiske Råd er ikke "modig" og "konsekvent" nok. Grænsen for fri abort bør ligge ved 22. graviditetsuge, mener Pia Fris Laneth 

Pia Fris Laneth er politolog, journalist, foredragsholder og forfatter til en række historiske bøger om blandt andet kvindekamp og moderskab. - Foto: Flindt Pedersen Rasmus/Ritzau Scanpix.
Pia Fris Laneth er politolog, journalist, foredragsholder og forfatter til en række historiske bøger om blandt andet kvindekamp og moderskab. - Foto: Flindt Pedersen Rasmus/Ritzau Scanpix.

Det er kvindens ret til selvbestemmelse, som fremhæves, når Det Etiske Råd nu anbefaler, at abortgrænsen skal hæves til 18. graviditetsuge. I dag ligger abortgrænsen ved udgangen af uge 12 – hvilket den har gjort lige siden den 1. oktober 1973. Men efter 50 år er tiden inde til et opgør med abortgrænsen og med Det Etiske Råds anbefalinger, mener journalist og forfatter Pia Fris Laneth. 

Hvad tænker du om, at flertal i Det Etiske Råd anbefaler at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge og begrunder det med, at man derved bedre imødekommer ”hensynet til kvinders ret til selv at bestemme”?

"Jeg synes ikke, de er konsekvente og modige nok. I dag kan kvinder få bevilget legal abort frem til udgangen af uge 22. Bevilget! Det betyder, at et samråd bestående af en læge, en psykiater og en socialrådgiver – som aldrig har mødt kvinden – beslutter, om hun skal gennemføre sin uønskede graviditet eller ej. Vildt fremmede mennesker bestemmer altså, om sociale begivenheder i kvindens liv eller fosterets misdannelser er tilstrækkeligt alvorlige til at få en legal abort. Det er forfærdeligt, at cirka fem procent af ansøgerne får afslag, altså 50-60 kvinder årligt. Og urimeligt, at andre kan tvinge en kvinde til at fortsætte sin graviditet, så længe fosteret ikke er levedygtigt uden for livmoderen," siger hun og tilføjer:

”Et mindretal i Det Etiske Råd mener, at der er et ønske hos fosteret om at leve. Det forstår jeg simpelthen ikke. Og jeg forstår ikke, at man tillægger fosteret mere værdi, jo længere det kommer hen i graviditeten. Så længe fosteret befinder sig inden for 22. graviditetsuge, hvor det ellers ikke ville være levedygtigt uden for livmoderen, så er det, hvad det er: et foster. Og så må og skal kvinden selv have ret til at kunne bestemme.”

Mener du selv, at abortgrænsen bør ligge ved 22. graviditetsuge?

”Ja, det gør jeg.

I et interview til Bibelselskabet har du fremhævet Brorsons salmelinjer som nogle, der har gjort stort indtryk på dig. Her står der blandt andet: ”Det mindste, han har skabt, er stort og kan hans magt bevise”. Hvordan betragter du dén sætning i spørgsmålet om fri abort, og at abortgrænsen skal hæves?

”Jeg er ikke længere religiøs. Det var jeg. Den salmelinje gjorde mig religiøs, da jeg begyndte i skole. Og jeg synes stadig, den udtrykker underet ved den verden, vi lever i. Jeg synes stadig, det er et under, at der kan skabes liv. Men det rykker ikke ved, at livet gror og vokser inde i kvindens mave. Og skal jeg vælge mellem fosterets ret til at blive født og leve og kvindens ret til at bestemme over sit liv og sin krop, så vælger jeg sidstnævnte."

Er din egen holdning udtryk for, hvor abortdebatten står i dag – altså at kvinder bør have endnu mere selvbestemmelse, og fosterets rettigheder fylder mindre?

”Jeg tror, det er meget individuelt, hvilket også fremgår af Det Etiske Råds delte meninger i de nye anbefalinger. Da jeg var ung og fulgte abortdebatten, så var argumentet, at et foster ikke var et liv. Det var unuancerede paroler, som var nødvendige i kampen for fri abort, så man slap for at se i øjnene, hvad en abort var og stadig er: et fosterdrab.”

I Kristeligt Dagblad har du tidligere udtalt, at man i kampen for fri abort reducerede fosteret til ”en geléklump” eller ”en samling celler”. Hvordan ser man på fosteret i dag?

”Abort er et indgreb, som mange kvinder reagerer meget stærkt på. Det gør de, fordi de ved, hvad handlingen indbefatter – nemlig at fosterets liv bringes til ophør. Selvom vi i dag benytter mere renskurede ord som ’abort’ eller ’svangerskabsafbrydelse’, så ændrer det ikke ved, hvad det er, kvinder skal tage stilling til, når de vælger at få fosteret fjernet. Så nej, man betragter ikke længere et foster som ’en geléklump’ eller ’en samling celler’. Og heldigvis for det.”