Prøv avisen
Daginstitutioner

Skal minimumsnormeringer løfte alle børn lige meget eller hjælpe de svageste børn mest?

Regeringen og dens støttepartier forhandler i disse dage om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Der er lagt op til, at der højst må være tre børn pr. voksen i vuggestuer og seks børn pr. voksen i børnehaver. Foto: Preben Madsen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

I rød blok er der enighed om, at alle landets daginstitutioner skal have ”et historisk løft”. Men støttepartierne kan ikke blive enige om modellen. Radikale Venstre mener, at normeringerne skal opgøres som et gennemsnit på kommunalt niveau. Men man kan slet ikke tale om minimumsnormeringer, hvis de ikke kommer alle børn til gavn, indvender Enhedslisten

Hvor mange børn må der være pr. voksen i de danske daginstitutioner? Både den socialdemokratiske regering og støttepartierne – Enhedslisten, SF og De Radikale – mener, at der er brug for flere voksne, end der er i dag.

De fire partier er under de igangværende finanslovsforhandlinger blevet enige om, at der i vuggestuer ikke bør være mere end tre børn pr. voksen og i børnehaver maksimalt seks børn pr. voksen. Så vidt, så godt.

Fælles fodslag er der dog ikke helt. De tre støttepartier står delt i spørgsmålet om, hvordan ordningen præcist skal skrues sammen ude i kommunerne.

SF og Enhedslisten plæderer for, at de nye regler skal indføres på institutionsniveau. Det vil sige, at de skal gælde ude i hver enkelt institution. Maksimalt seks børn til en børnehavepædagog.

De Radikale ønsker ordningen indført på kommunalt niveau. Denne model lægger op til, at minimumsnormeringen skal udregnes som et gennemsnit på tværs af alle kommunens institutioner.

Det vil i realiteten kunne betyde, at der er daginstitutioner, som ikke vil få flere pædagoger og pædagogmedhjælpere, end de har i forvejen. Og at en børnehavepædagog i en given institution sagtens kan have ansvaret for mere end seks børn. Omvendt vil der så være børnehaver, hvor der måske er en voksen til fire børn.

Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre, hvorfor mener I, at minimumsnormeringer skal indføres på kommunalt niveau, hvilket vil sige, at normeringen opgøres som et gennemsnit af hele kommunen?

”Vi har hele tiden ment, at det er den bedste måde at få flest mulige hænder ud til børnene. Hvis kommunerne skal bruge en masse tid og energi på at kontrollere, om det er ens alle steder, og om der er den rigtige normering på alle tidspunkter af dagen, så ender en del af ressourcerne med at blive brugt på bureaukrati. Og en masse af de penge, der skulle gå til børnene, ender med at gå til administration.”

Risikerer man ikke med den kommunale model, at der er institutioner, som slet ikke får flere pædagoger?

”Jeg tænker, at alle får et løft, og nogle får så et lidt større løft end andre, fordi man vurderer, at de har et særligt behov. Det er et historisk løft, så det vil kunne mærkes på alle institutioner. Det er ikke ligesom de to tidligere regeringers løft, hvor det ikke rigtigt rykkede noget.”

Bliver I enige?

”Vi er alle meget optagede af, at børneområdet skal løftes. Det nytter ikke noget, at vi kommer ud fra forhandlingerne og siger, at det ikke blev til noget, fordi vi ikke hver især kunne få det på præcis vores måde. Derfor er vi nødt til at finde en løsning, og det finder vi også.”

Jakob Sølvhøj, børneordfører for Enhedslisten, hvorfor mener I, at minimumsnormeringerne skal indføres på institutionsniveau?

”Vi vil sikre, at minimumsnormeringer kommer alle børn til gode. Hvis man udregner dem som et gennemsnit i kommunen, vil støttepersonale eksempelvis tælle med i den udregning. Dette vil være med til at trække antallet af nye voksne, der skal ind i institutionen, ned. Med den model risikerer nogle institutioner slet ikke at mærke noget til de nye regler. Derfor bør minimumsnormeringerne indføres i hver enkelt institution.”

Men der er vel institutioner – for eksempel i belastede områder – som har mere brug for et ekstra løft, end det er tilfældet i andre områder? Er det ikke god venstreorienteret politik at give særligt udsatte institutioner det ekstra løft?

”Hele idéen med minimumsnormeringerne er jo at lave en fælles bund, så hver eneste daginstitution i landet er sikret et vist minimum af voksentimer til et bestemt antal børn. Det løft skal alle have. Ekstra løft som for eksempel sociale normeringer i form af yderligere personale skal lægges oven i det minimum de steder, hvor der er behov for det.”

Bliver I enige?

”Det skal jeg ikke kunne sige, om vi gør. Vi anser det faktisk slet ikke som værende minimumsnormeringer, hvis de ikke er institutionsbaserede. Det er ligeledes vigtigt for os, at normeringerne bliver beregnet på en måde, så det eneste personale, der tæller med i beregningerne, rent faktisk er dem, som er til stede sammen med børnene. Vikarer, ledere på kontor, støttepersonale og studerende vil vi have ud af den beregning.”