For fire år siden fødte den i dag 40-årige Ninna Hesselberg et barn til sin kusine og dennes mand. Hun var rugemoder og har siden mødt folks tvivlende blikke, når hun fortæller, hvad hun gjorde engang.
”Det er flot, men det ville jeg aldrig kunne,” siger de typisk til hende.
Kristeligt Dagblad har over to omgange med års mellemrum interviewet Ninna Hesselberg om hendes handling. Selv har hun det godt med den. Men hun forstår også det forbehold, hun mærker i andres kommentarer:
"Det har fået mig til at tænke, at nej, det vil alle nok ikke kunne. Man skal være gjort af et særligt stof," sagde hun, da avisen senest talte med hende i april i år.
Nu afspejler en holdningsundersøgelse den tvivl, hun mærker. I dag er det ikke tilladt i Danmark, at sundhedspersoner hjælper en rugemoder med at blive gravid. Og mens 30 procent af danskerne mener, at den regel skal laves om, så rugemoderskab bliver en form for fertilitetsbehandling, sundhedsvæsenet kan bistå med, mener præcis lige så mange, at det ikke skal være sådan. Resten svarer enten "ved ikke" eller er hverken enig eller uenig. Det viser en meningsmåling, som YouGov har lavet for Kristeligt Dagblad.
Splittelsen afspejler, hvor svært spørgsmålet om rugemoderskab er, mener Leif Vestergaard, formand for Det Etiske Råd.
"Det er den samme splittelse, jeg har personligt, og som jeg mærker, når jeg taler med medlemmer af Det Etiske Råd: I den bedste verden er rugemoderskab en stor gestus: At en kvinde stiller sig til rådighed for nogen, som brændende ønsker sig et barn. Men i den anden ende af skalaen er kvinder, som belastes hårdt og udnyttes i den relation. Og hvordan ved vi, om det er det ene eller det andet?", siger han.
Rugemoderskab er lovligt i Danmark i dag, men en række regler besværliggør, at det finder sted. Blandt andet er det ikke muligt at indgå en juridisk gyldig aftale om, at en kvinde føder et barn, som hun skal udlevere til en anden. Det er også forbudt for danske læger at medvirke til fertilitetsbehandling, hvis de ved, at den kvinde, de hjælper med at blive gravid, skal være rugemor.
Regeringen meldte i foråret ud, at den vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på dilemmaerne omkring rugemoderskab med henblik på at lempe reglerne. I den forbindelse forventer Det Etiske Råd at komme med en udtalelse om rugemoderskab til efteråret.
"Men jeg kan sige med det samme, at vi synes, det er et svært spørgsmål. For der er ringe viden om, hvad det vil sige at være rugemor," siger Leif Vestergaard.
Malene Tanderup Sørensen er læge ved Skive Fertilitetsklinik og i gang med Danmarks første ph.d.-projekt om rugemoderskab ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen afspejler, at rugemoderskab er et af de etiske spørgsmål, som alle har en holdning til, siger hun.
"De fleste kan forholde sig til: 'Kan jeg selv bære en graviditet for en anden eller forestille mig, at nogen gjorde det for mig?'. De har en mavefornemmelse, men den bygger ikke nødvendigvis på en oplyst baggrund om, hvordan rugemoderskab eventuelt kan foregå på en fertilitetsklinik, eller hvad forskellen er mellem altruistisk (uden betaling, red.) og kommercielt rugemoderskab" siger hun og fortsætter:
"Jeg tror, man vil se den samme splittelse blandt politikerne. Derfor bør vi have mere debat, så folk kan få lov at vide mere om det."
Sidste år gennemførte Kristeligt Dagblad en omfattende stikprøve blandt danske læger om deres syn på forskellige etiske spørgsmål vedrørende sundhedsvæsenet.
Her svarede 60 procent ud af i alt 124 læger nej til, at loven skal ændres, så man i sundhedsvæsenet kan hjælpe en rugemor med at blive gravid. 21 procent mente "ja, med egenbetaling", otte procent mente, ydelsen skal være gratis, og resten svarede, at sundhedsvæsenet burde kunne hjælpe "af og til".
Blandt nej-sigerne var Jeppe Hagstrup Christensen, professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital samt medlem af Aalborg Universitets etiske komité. Han begrunder sit nej med et etisk argument, der lyder i mange debatter, hvor teknologiske landvindinger skal vejes op imod, hvilken rækkevidde det kan få at indføre dem.
Han nævner, at der tidligere er eksempler på, at kvinder, der har fået fjernet underlivet på grund af kræft, har valgt metoden med en rugemor til at få børn – men som kort efter er døde, fordi kræften blussede op igen.
"Jeg har ikke noget personligt imod rugemoderskab. Men det er endnu en form for fertilitetsbehandling, som skal afgrænses, hvis den indføres: Må uhelbredeligt syge patienter få et rugebarn? Og hvem er kompetente til at afgøre, hvem der i det hele taget er egnede som forældre til at få denne form for fertilitetsbehandling," spørger han.