Der har længe været en bekymring for, at mikroplastic i havene ophober sig i de fisk, mennesker spiser.
Men ifølge en ny videnskabelig artikel fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, er der ikke grund til frygt.
”Efter at have sejlet rundt i danske farvande og taget en række vandprøver gennem en årrække, er vi nået frem til, at der ikke engang var én plasticpartikel per 10 liter vand. Selvom der var plastic i samtlige prøver, var det mindre, end vi havde forventet,” fortæller professor ved DTU Torkel Gissel Nielsen.
”Dermed er chancen altså forholdsvis lille for, at en vandloppe – som er det dyr, vi har undersøgt – indtager plasticpartiklen. Desuden viser vores studie, at vandloppen i fire ud af fem tilfælde spytter plasticen ud igen. Og udskiller den gennem sin afføring, hvis den spiser den.”
Sidstnævnte er vigtigt, da mange former for fiskeyngel lever af vandloppen. Derfor er der opstået frygt for, at mikroplasticen i sidste ende ville havne på middagsbordet – og dermed i menneskekroppen.
”På den måde er vores studier både ret opsigtsvækkende og ganske godt nyt. Men det er vigtigt at understrege, at det slet ikke frikender plasticforurening, der er stærkt stigende, og som skal undgås på alle måder. Det større makroplastic dræber en masse dyr, og man bruger en pokkers masse olie til at lave plastic. Det skal man huske på. Vi siger bare, at bekymringen for, at mikroplastic havner i fødekæden i danske farvande er overdrevet,” siger Torkel Gissel Nielsen.
Mangler risikovurdering
Ifølge Kristian Syberg, der er lektor ved Institut for naturvidenskab og miljø ved Roskilde Universitet, efterlyser dog en overordnet risikovurdering, før man kan konkludere, hvorvidt mikroplastic er problematisk eller ej.
”Den grundlæggende udfordring er, at man ikke har lavet den overordnede risikovurdering, som skal til for at konkludere, om der findes en risiko eller ej. Derfor er det for tidligt at gå ud og aflive risikoen ved mikroplast.”
Kristian Syberg peger desuden på, at isolerede målinger på mikroplast kan forvrænge billedet af udfordringer med plastic i naturen, fordi plastic forekommer i både større og mindre størrelser, kaldet henholdsvis makro- og nanoplast. Mikroplastic er størrelsesmæssigt midt imellem de to.
”Men det overblik har vi ikke endnu, og derfor er det i min optik for tidligt at sige, at der slet ikke er en miljørisiko. Det er rigtigt, at de undersøgte vandlopper kan håndtere de givne plasticpartikler, men det gælder ikke nødvendigvis hele miljøet, og konklusionen er ikke draget på baggrund af en systematisk risikovurdering,” siger lektoren.
”Det er bekymrende, fordi vi har mange erfaringer med, at hvis man drager en konklusion for tidligt og dermed potentielt negligerer reelle problemer, kan de komme frygteligt tilbage. Og hvis vi tror, at faren er ovre, kan det blive endnu sværere at gøre noget ved problemet i fremtiden.”
Kristian Syberg fra Roskilde Universitet nævner forskning fra amerikanske San Francisco Bay, hvor der er lavet en risikovurdering, og hvor forskerne kom frem til, at der var risiko forbundet med mikroplast.
”Og derfor siger jeg bare, at det ville være godt med en risikovurdering for danske farvande, så vi har et ordentligt videnskabeligt grundlag, før vi begynder at diskutere, om der er en risiko.”
Den indvending afviser Torkel Gissel Nielsen fra DTU dog.
”Der vil altid være undtagelser, og det kan sagtens være, at der er effekter af for eksempel nanoplastic. Man ved det bare ikke. Og nu har vi slået en streg i sandet, når det kommer til mikroplastic,” siger han.
Frygt for frikendelse
Et andet spørgsmål er, hvad DTU-forskernes undersøgelser af danske farvande siger om verdenshavene. Ifølge Torkel Gissel Nielsen er vandloppen – som de har undersøgt – et af verdens vigtigste dyr, fordi den findes fra Grønland til Antarktis.
”Alle kendte fiskearter lever af dem, når de er små. Så de er en nøgleart i havets fødekæde, og hvis ikke de påvirkes af mikroplast, er det enormt positiv. De dyr, vi her har arbejdet med, repræsenterer dyr fra hele verden. Dog har vores undersøgelser den begrænsning, at det handler om fødekæder, som findes oppe i vandet, ikke dem, der lever nede på bunden,” siger professoren.
Men ifølge Henrik Beha Pedersen, miljøbiolog og stifter af organisationen Plastic Change, som arbejder for at bekæmpe plasticforurening, går DTU-forskernes konklusioner for langt.
”Selvfølgelig kan de ikke bruges til at sige noget om, hvordan situationen er i dele af Asien og Afrika, hvor plasticforureningen er en helt anden. I Danmark er vi jo rige nok til at eksportere vores plastic til andre dele af verden. EU og USA har længe eksporteret sit affald, og jeg er bekymret for, at man nu bruger vandloppens reaktion på mikroplast til at frikende mikroplast fuldstændig,” siger Henrik Beha Pedersen.
”Baggrunden for, at man på onsdag i EU skal stemme om et forbud mod mikroplast i kosmetik og på kunststoffodboldbaner, er jo, at risikovurderingen fra de forskere, som rådgiver EU-Kommissionen, tilsiger, at der er behov for regulering. Simpelthen fordi, man frygter, det kan ophobe sig i fødekæden.”