Prøv avisen

Skal vi give tiggere penge?

Foto: Helena Lundquist/Gonazales Photo/ritzau

Tiggere er i stigende grad en del af gadebilledet i især København, men også i andre større danske byer. Tiggeri er ulovligt i Danmark, og i 2016 blev der rejst 76 sigtelser for betleri. Kristeligt Dagblad har spurgt hjælpeorganisationer og politikere, hvordan man som almindelig dansker skal håndtere at møde en tigger på gaden, og hvilke etiske dilemmaer, der er forbundet med mødet

Det er bedre at købe Hus Forbi: Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Venstre og ordfører på regeringens forslag om at skærpe straffen for tiggeri, der blev vedtaget inden ferien.

”Betleri har været ulovligt i mange, mange år, og det skal man selvfølgelig efterleve. Jeg synes, vi har en stor gruppe hjemløse i Danmark, som vi skal støtte og værne om og rose for at have organiseret sig efter loven, typisk ved at sælge de hjemløses avis, Hus Forbi. Man kan som almindelig dansker hjælpe hjemløse på gaden på mange måder inden for lovens rammer, for eksempel ved at købe Hus Forbi. Og man kan leve inden for lovens rammer i Danmark som hjemløs, uagtet om man er dansker eller udlænding. Lever man som hjemløs med respekt for samfundet, skal vi selvfølgelig vise størst mulig solidaritet og hjælpe hinanden. Jeg har haft rigtig interessante debatter med kirkelige organisationer om, hvor stregen går. Det er rent juridisk politiet, der bestemmer, hvornår noget er utryghedsskabende, men rent menneskeligt skal man selvfølgelig altid hjælpe et menneske i nød. Men der er forskel på et menneske i nød og så grupper af unge udenlandske hjemløse, som på aggressiv manér beder om penge.”

Tiggeri fastholder mennesker i udsathed: Robert Olsen, forstander for Kofoeds Skole, der hjælper arbejdsledige og socialt udsatte mennesker i København.

”Kofoeds Skoles grundlægger Hans Christian Kofoed har i sine erindringer beskrevet, hvordan han møder tiggere, der kommer til hans dør. I første omgang giver han dem penge, men det resulterer i, at der kommer flere og flere, og han oplever, at de faktisk fungerer bedre på gaden, end når de står foran hans dør.”

”Hvis man giver penge til tiggere, fastholder det mennesker i tiggeriet, der kommer flere tiggere til, og mennesker forsøger at gøre sig dårligere fungerende, end de måske i virkeligheden er, for at få penge. Hvis socialt arbejde går ud på at løfte folk fra deres sociale udsathed til et andet og bedre niveau, så skal man lade være med at give penge, men i stedet gøre alt muligt andet, som at etablere kontakt til sociale hjælpeorganisationer, til de hjemløses avis Hus Forbi, eller forholde og forsøge at afhjælpe de problemer, som gør, at folk tigger i første omgang. Der er mange ting, man kan gøre, men den dårligste af dem er at give penge.”

Forkert at straffe tiggeri: Rune Lund, Retsordfører for Enhedslisten, som stemte imod stramningen af tiggerlovgivningen.

”Jeg synes, det må være op til folk selv, om de giver penge til tiggere eller ej. Selv er det sket, at jeg giver tiggere penge, men mest køber jeg bare Hus Forbi og lægger nogle gange lidt ekstra oveni. Tiggeri og det at samle flasker er noget, nogle fattige mennesker gør, fordi de ikke har lyst til at begå kriminalitet, og derfor synes jeg, det er helt forkert, at man straffer tiggeri og ligestiller det med straffen for voldskriminalitet, bare for at række hånden frem for at få lidt penge til en kop kaffe. Det er ikke en straf værdigt. Det sociale system og de sociale ydelser burde kunne dække folks livsfornødenheder, men det, at der eksisterer tiggeri, og at danske statsborgere ser sig nødsaget til at tigge, er et udtryk for, at der er plads til forbedringer, og vi ikke har gjort det godt nok for at hjælpe de her mennesker eller ej.

Penge til tiggere kan være effektiv u-landsbistand: Maja Løvbjerg Hansen, jurist ved Gadejuristen, der yder juridisk bistand til udsatte på gaden i København.

”Personligt giver jeg sjældent penge til tiggere, jeg ikke kender, for så kunne jeg give penge til mange. Men jeg er heller ikke generet over, at tiggerne er der. Det må være et personligt valg, om man vil give penge til tiggere. Men internationalt argumenterer flere og flere for, at vi skal give penge direkte til de fattige frem for at give penge til ngo’er. Jeg tror personligt, at det er en effektiv form for u-landsbistand, når migranter for eksempel samler flasker. Vi kommer uden om laget af hvide middelklassefolk, der skriver rapporter i bistandsorganisationerne. Migranter sender på verdensplan tre gange så mange penge hjem, som den samlede u-landsbistand. Hvis nogle mennesker i Vesteuropa får det bedre af at give penge til tiggere, og pengene samtidig bliver brugt til at give familier i hjemlandet et bedre liv, så er det ikke et problem. Men det er et problem, hvis man ikke ønsker at tigge og reelt hellere vil være i hjemlandet. Så skal man hjælpes til det. Og så skal vi huske, at der stadig er danske hjemløse, som tigger. Hvis de har brug for lidt penge til at klare sig, indtil deres sager bliver afklaret, så skal det være muligt.”

Støtte til tiggere er et personligt valg: Helle Christiansen, præst og chef for Kirkens Korshær.

”Jeg mener, at det er op til hvert enkelt menneske, om man vil give penge til tiggere. Hvad enten det drejer sig om kristendom eller andre religioner, så er der i de forskellige trossamfund foreskrifter på, hvordan man hjælper mennesker i nød og fattigdom. Nogle kan tage deres udgangspunkt i religion. Andre kan tage deres udgangspunkt i et humanistisk livssyn eller noget helt tredje. Mødet med fattigdom og tiggeri kan være grænseoversskridende, fordi vi ser fattigdommen i øjnene. Derfor kan man argumentere for, at det kan være lettere at give til en organisation.”

”Tiggeri er et spørgmål om fattigdom, og det tiggeri, vi ser blandt fattige tilrejsende fra Øst- og Centraleuropa, er et udtryk for, at den situation, man rejser fra, er elendig. Men vi ser også en stigende fattigdom i Danmark, og vi ser, at flere mennesker i Danmark er i risiko for at blive socialt udsatte.”

Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Venstre og ordfører på regeringens forslag om at skærpe straffen for tiggeri, der blev vedtaget inden ferien. Foto: FRANDSEN FINN
Robert Olsen, forstander for Kofoeds Skole, der hjælper arbejdsledige og socialt udsatte mennesker i København. Foto: HOUGAARD NIELS
Rune Lund, Retsordfører for Enhedslisten, som stemte imod stramningen af tiggerlovgivningen.
Maja Løvbjerg Hansen, jurist ved Gadejuristen, der yder juridisk bistand til udsatte på gaden i København. Foto: Leif Tuxen
Helle Christiansen, præst og chef for Kirkens Korshær.