Har vi danskere det syn på os selv og hinanden, at vi forventer det jævne og gennemsnitlige, men bliver glædeligt overraskede, når nogen gør det godt – måske endda usædvanlig selvstændigt og udmærket? Eller forventer vi i udgangspunktet, at alle præsterer det, der er perfekt uden at være prangende – og så kan vi altid nedjustere en smule, hver gang en fejl indsniger sig?
Det er det filosofiske spørgsmål, som knytter sig til de to seneste karakterskalaer, der har været brugt i det danske uddannelsessystem. 13-skalaen, som blev brugt mellem 1963 og 2006, repræsenterer det ene, og 12-skalaen, også kendt som 7-trinsskalaen, som har været i brug siden, repræsenterer det andet syn.
”Filosofisk set er der en kæmpestor forskel mellem de to skalaer. Den ene har et positivt udgangspunkt, mens den anden repræsenterer et mangelsyn,” siger Tanja Miller, docent på forskningsområdet udsathed og chanceulighed ved Professionshøjskolen UC Nordjylland og ph.d. på en afhandling om karaktergivning.
Ligesom en del andre undervisere og forskere i grundskolen, på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser mener hun, at 13-skalaen rummede en række kvaliteter, som nu er savnet. Først og fremmest mener hun, at skalaen spillede bedre med hele idéen om dannelse.
Og måske er det politisk højst usædvanlige ved at ske, at de folkevalgte reformerer ved at vende tilbage til et gammelt system.
Men også kun måske. Peter Nedergaard, der ikke er karaktergivnings-ekspert, men som professor i statskundskab ved Københavns Universitet ved en del om politiske beslutningprocesser, tvivler stærkt.
”Det kunne måske være en god idé, hvis man gik tilbage til 13-skalaen, ligesom der kunne være gode begrundelser for for eksempel at føre politiet tilbage til tiden før politireformen i erkendelse af, at det er kommet for langt væk fra borgerne. Sagligt set lyder det godt, men politisk er det meget svært. Det kommer alt for let til at ligne en falliterklæring,” siger han.
Der er almindelig enighed om, at da Danmark for 12 år siden – efter et grundigt forarbejde fra en karakterkommission – skiftede skala, skyldtes det især behovet for ”større international sammenlignelighed i karaktererne”, som daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) formulerede det dengang. Men i hvert fald fra europæisk hold er det siden blevet slået fast, at de enkelte lande ikke behøver have karakterskalaer med lige mange trin. Og derfor ønsker Dansk Folkeparti nu, at den ”danske” 13-skala på ny afløser den ”internationale” 7-trinsskala.
”Vi mener, at der er brug for at ændre på den nuværende skala, som der er flere problemer med. Der mangler en karakter for det helt særlige, og der er for store spring mellem karaktererne 4 og 7 og 7 og 10, som gør det svært for lærerne at bedømme mellempræstationerne,” forklarer Dansk Folkepartis undervisnings- og kulturordfører, Alex Ahrendtsen, som ønsker en ny karakterkommission nedsat.
”Vi er både åbne over for at vende tilbage til den gamle skala og for at indføre en helt ny skala, hvis det er muligt at finde én, der fungerer bedre. Men personligt kan jeg godt lide den gamle skala, og det ved jeg, at mange lærere også kan. I sin tid var argumentet for at skifte til 7-trinsskalaen, at skalaen skulle være direkte internationalt sammenlignelig. Men det har jeg nu ministerens ord for ikke er nødvendigt,” tilføjer han.
Det sidste refererer til et svar fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) på en forespørgsel om, hvorvidt det er korrekt, at Europa-Kommissionen siden 2009 har foreslået ”en ny praksis, hvor det enkelte land selvstændigt har sin egen nationale skala”. Europa-Kommissionen er blandt andet ansvarlig for Erasmus-programmet for udveksling af studerende mellem de europæiske lande.
I sit svar bekræftede Tommy Ahlers dette, men tilføjede:
”Det er fortsat et hensyn, at danske karakterer er internationalt anvendelige, så danske studerende understøttes i deres mulighed for at læse deres uddannelse eller en del af den i udlandet.”
I svaret tilføjer han, at karakterskalaen derfor er ved at blive evalueret. Evalueringens konkluderende rapport ventes ifølge ministeriet at blive offentliggjort inden årsskiftet. Indtil den kommer, ønsker ministeren ikke at gå ind i debatten. Tidligere har han imidlertid udtalt sig kritisk over for det meget store fokus, der er på karakterer i dag – og positivt om det gamle 13-tal. Det sidste er han og Alex Ahrendtsen enige om, men ikke det første.
”Dengang vi havde 13-tallet, vidste man, at det var noget helt særligt, der ikke skete ret tit, når der blev givet topkarakter. Jeg mener, at det tog presset af eleverne, at det kun skete så sjældent,” siger Alex Ahrendtsen og tilføjer:
”Mit synspunkt er, at en karakter er et godt og konkret redskab for læreren til at bedømme eleverne med. Og især for elever fra ikke-boglige hjem gælder det, at et tal er en bedømmelse, det er lettere at forholde sig til end en masse ord og argumenter fyldt med skjulte koder, der kan være svære at gennemskue.”
Karaktergivningsforsker Tanja Miller savner også 13-tallet og vurderer, at syvtrinsskalaen med det mindre uopnåelige 12-tal presser elever og studerende mere. Men hun påpeger samtidig, at man ikke lige skal tro, at fortiden lader sig geninstallere så let.
”Det hele er ikke bare løst ved at skifte skala igen eller genindføre et 13-tal. Hele det system, vi har fået i skolen med, at eleverne skal opfylde en række lærings- og kompetencemål, bygger på samme tænkning som syvtrinsskalaen. Rent fagligt går man for hver elev ind og ser, om målene er opfyldt. Kan hun bøje de verber, så skal hun have 12. Det er lidt fabriksagtigt og baner vejen for, at elever og studerende kan klage, hvis de ikke får den rette karakter,” siger hun.
Som nævnt tror heller ikke statskundskabsprofessor Peter Nedergaard meget på, at 13-skalaen lader sig gennemføre. Han påpeger blandt andet, at skalaen med de syv trin ikke primært er sat i verden for at tilgodese Europa-Kommission og Erasmus-programmet, men fordi den minder meget om karaktergivningen på de universiteter i USA, som studerende anser for de mest attraktive i verden.
”Det kan godt være, vi filosofisk har været vant til at tænke karakterer ud fra en normalfordeling, men resten af verden bygger på filosofien om at tælle fejl,” siger han.
På Mariagerfjord Gymnasium bruger lektor i historie, oldtidskundskab og matematik Hans Henning Work karakterskalaen som arbejdsredskab i hverdagen, og han er ikke i tvivl. For fire år siden skrev han en kronik i fagbladet ”Gymnasieskolen”, hvor han anbefalede at gå tilbage til 13-skalaen igen, og siden da er han blevet endnu mere overbevist om, at det er det rigtige, siger han:
”Med den nuværende skala mistede vi nogle nuancer, som var vigtige. Når jeg skal give karakterer, mangler jeg både 8-tallet og 13-tallet. Jeg mangler en retfærdig, elegant differentiering på midten, og jeg mangler den særlige topkarakter til dem, der har fortjent det.”