Et opgør med arabiske æresbegreber er nødvendigt, hvis det stigende hashmisbrug blandt indvandrerdrenge skal bekæmpes. Sådan lyder det fra flere sider, efter at Kristeligt Dagblad i går fortalte, at hashmisbruget er i kraftig vækst blandt unge indvandrere og opleves som det største problem i flere af landets indvandrerghettoer.
Vi skal ud og diskutere meget mere med forældre med anden etnisk baggrund, så vi kan bryde tabuet, siger Unna Madsen, der er leder af Københavns Kommunes afvænningstilbud for unge.
En styrket og mere direkte dialog med forældrene i indvandrerfamilier er nødvendig i Københavns Kommune, da mange af kulturelle årsager undlader at gribe ind over for misbrugsproblemer, vurderer hun.
Hvis en søn ryger ud i et misbrug, så tager mange etniske familier det som udtryk for, at hele familien ikke længere er en succes. De oplever sønnens problemer som skamfulde og æres-krænkende for hele familien og lægger derfor helst låg på, siger Unna Madsen og tilføjer, at dette er årsag til, at flere indvandrerdrenge end danske drenge undgår erkendelse og behandling.
Kulturelle æresbegreber har gjort det vanskeligt for mange indvandrerdrenge at komme i behandling. Det dokumenterer den hidtil største videnskabelige rapport om misbrug blandt etniske minoriteter i Danmark. Misbrugerne såvel som deres familie er bange for sladder og mistet respekt i det etniske netværk, og dette påvirker håndteringen af misbruget, fremgår det af rapporten.
Den anbefaler et opgør med den lukkethed og de fordomme, der hersker i mange indvandrerfamilier, når det kommer til misbrugsproblemer. Opgøret vil bedst lykkes med oplysning om stoffer, misbrug og behandling formidlet gennem de etniske minoriteters egne netværk, vurderer forfatterne.
Anbefalingen er Khaled Miari enig i. Han er misbrugskonsulent i Odense Kommune og fortæller, at det primært er palæstinensere og irakiske familier med arabisk baggrund, der lukker øjnene for deres børns misbrugsproblemer.
Familierne bliver fyldt med skam og har ikke lyst til, at deres nabo skal høre om det. Derfor benægter mange, at deres søn har et misbrug, selvom alle kan se det, siger Khaled Miari.
Det skyldes, at forældrene frygter at tabe ære i vennekredse, der rækker helt fra Vollsmose til Bagdad, fortæller han.
Eksperterne vurderer, at både sociale forhold, kultur og religion kan være årsager til, at unge ikke får rette behandling. Men med hensyn til religion har Khalid Miari de seneste år set en positiv udvikling.
Tidligere har nogle indvandrerfamilier opfattet religion som den eneste vej ud af et misbrug, men den misforståelse har religiøse overhoveder i Odense og omegn været med til at vende. Flere imamer har været gode til at samarbejde med vi misbrugskonsulenter og har i flere tilfælde anbefalet unge at søge i behandling, siger han.