Prøv avisen

Skarp kritik af Kristelig Fagbevægelse

Medlemmer af "gule fagforeninger" skal ikke længere have gratis adgang til overenskomstgoder, lyder det fra LO-forbund

Medlemmer af "gule fagforeninger" skal ikke længere have gratis adgang til overenskomstgoder, lyder det fra LO-forbund

Det skal være slut med, at lagerarbejdere, elektrikere og smede organiseret i LO-forbund via deres høje kontingenter betaler for, at de gule medlemmer får gratis overenskomster, uddannelse og arbejdsmiljø.

Det skriver Ugebrevet A4.

Som noget helt nyt kræver toneangivende fagforbund som 3F og Dansk El-Forbund nu, at den million lønmodtagere, der i dag er uorganiserede eller medlemmer af de gule fagforeninger, fremover betaler for de overenskomst-goder, som de også nyder godt af.

LÆS OGSÅ:Unge danskere iler mod gule fagforeninger

Og de penge, fagbevægelsen sparer, skal gå til at sænke kontingenterne, lyder det fra flere LO-forbund.

Ifølge formand for Industrigruppen i 3F og næstformand i forhandlings-fællesskabet CO-Industri Mads Andersen vil et centralt krav ved de kommende overenskomstforhandlinger nemlig være, at LO-medlemmerne ikke længere skal betale hele regningen for at sikre overenskomsterne.

»Vi skal tage trykket af kontingenterne i de faglige organisationer ved at lægge nogle af udgifterne til for eksempel tillidsrepræsentanternes uddannelser og det fagretlige system over på overenskomstrammen,« siger Mads Andersen og uddyber:

»I dag er det jo de klassiske fagforeninger, der forhandler og sikrer overholdelsen af overenskomsterne foruden at udvikle uddannelse, arbejdsmiljø og så videre. Det er dyrt, men det skal der ændres på nu.«

Også forbundsformand i Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen mener, at de uorganiserede samt gule medlemmer skal betale deres del af regningen for overenskomsterne.

Derfor stiller El-Forbundet ved de kommende forhandlinger krav om, at alle på arbejdspladsen skal indbetale til en fond, der skal vedligeholde overenskomsten og uddannelserne.

»Hvis vi forestiller os, at arbejdsgiverne skal betale for eksempel ti øre pr. time pr. ansat - altså udregnet fra virksomhedens samlede lønsum - så giver det 16 kroner pr. måned. Og tilsvarende 32 kroner pr. måned, hvis beløbet er 20 øre. Det beløb kan vi bruge til at nedsætte kontingentet for de betalende medlemmer. De vil dermed reelt få pengene som en lønstigning, mens pengene fra de uorganiserede går direkte til arbejdet med overenskomsterne,« forklarer Jørgen Juul Rasmussen.

Formand for Krifa - Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen har forståelse for ønsket om at få betalt udgifterne til at forhandle og vedligeholde overenskomsterne.

»Men sådan en fond vil kun være acceptabel, hvis vores medlemmer og alle andre ansatte får indflydelse på, hvordan pengene bruges. Dem, der betaler musikken, skal også være med til at bestemme, hvad der spilles,« siger Søren Fibiger Olesen.

Professor på CBS, Handelshøjskolen i København, Ove Kaj Pedersen kan sagtens se fidusen i at oprette en fond til at finansiere overenskomst-vedligeholdelsen, der er så vigtig for et stabilt arbejdsmarked som det danske. Men han forudser stor modstand fra arbejdsgiverne.

»Tillidsmændene og det fagretslige system varetager fællesskabets interesser, og derfor er det også rationelt at løfte finansieringen i fællesskab, selv om arbejdsgiverne nok vil stritte voldsomt imod,« siger Ove Kaj Pedersen.

Organisationen for arbejdsgiverne i industrien DI ønsker ikke at kommentere forslaget om en fond.

KILDE:Ugebrevet A4