Der er ikke altid langt fra ord til handling i dansk politik. Efter at kurdiske militser måtte opgive at bevogte nogle af de fangelejre, hvor hundredvis af Islamisk Stat-krigere og deres familier – heriblandt sympatisører med dansk statsborgerskab – befandt sig, frygter regeringen, at IS-fremmedkrigerne vil vende tilbage til Danmark.
Et lovforslag, der forventes at blive vedtaget i Folketinget i dag, skal gøre det muligt for udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) egenhændigt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab, uden at de nødvendigvis bliver stillet for en dansk domstol.
Flere juridiske organisationer kritiserer i skarpe vendinger lovforslaget og den forhastede behandling i deres indsendte høringssvar. Høringsfristen er normalt fire uger, men var forkortet til en uge i efterårsferien. Formand i Landsforeningen af danske forsvarsadvokater Kristian Mølgaard ser forslaget som en overtrædelse af menneskerettighedernes paragraf seks om retten til en retfærdig rettergang.
”Hastværket øger risikoen for lovsjusk. Fratagelse af statsborgerskaber er en meget kompleks situation, som kræver en grundlæggende behandling, men som man politisk forenkler alt for meget. Jeg synes, at kravet til grundig behandling stiger i takt med alvoren i et politisk indgreb, og her taler vi altså om et meget alvorligt indgreb,” siger han.
Retspolitisk Forenings formand Bjørn Elmquist mener, at lovforslaget afspejler en tendens, hvor Folketinget i stigende grad udfordrer princippet om magtens tredeling.
“Vi har på de seneste set mange tendenser fra lovgivers side – herunder også fra medlemmer af Folketinget – til, at de ønsker og tror, at de kan gå vandet, så at sige. Vi oplever, at politikere forsøger at præge verserende sager i forhold til udfaldet, og det er en grundlæggende krænkelse af Grundlovens paragraf 3 om magtens tredeling. I det her tilfælde er det ministeren, der som udøvende myndighed vil fratage en borger nogle helt basale rettigheder uden en effektiv domstolskontrol, og det hører ikke hjemme i den retsstat, som vi så gerne vil beskytte mod terrorister,” siger han.
Den kritik er Christian Rabjerg Madsen, der er fungerende udlændingeordfører for Socialdemokratiet, ikke enig i. Han understreger, at det er muligt at anke sagen ved en dommer.
”Det er afgørende, at vi beskytter Danmark mod terrorangreb, og de her mennesker, der har været i Syrien, udgør en øget terrorrisiko. Derfor ønsker vi at holde dem udenfor landets grænser. Men vi skal selvfølgelig gøre det inden for retsstatens principper – og det er det, vi gør med lovforslaget.”
Hos Radikale Venstre er det et krav, at man kan komme for en dommer, så det ikke er ministeren, som har bestemmelsesretten. Medmindre det ønske indfries, får lovforslaget ikke partiets støtte, siger indfødsretsordfører Andreas Steenberg.
”Det er rigtigt at tage statsborgerskab fra folk, hvis de har begået terror eller landsforræderi. Men vi synes, at det er bærende i en retsstat og et demokrati, at hvis folk skal straffes, skal de for en dommer, og der skal ligge beviser, så man bliver dømt korrekt og ikke bare administrativt,” siger han.
Socialdemokratiet har accepteret, at lovgivningen får en såkaldt solnedgangsklausul, så den i første omgang kun gælder til sommeren 2021. Det får Venstre til at støtte forslaget.
”Det er afgørende, at de her mennesker, som er nogle af de værste terrorister i verden, ikke sætter fod på dansk jord. Derfor er der brug for, at vi kan fratage dem deres statsborgerskab hurtigt og effektivt,” siger indfødsretsordfører Morten Dahlin (V).
Socialistisk Folkeparti mener, at det er en ”uskik”, at hastebehandle lovforslaget, men vil stadig stemme for det.
”Der er en meget presserende trussel mod Danmark på grund af krigen i Syrien, hvor man frygter, at mange af de her mennesker er sluppet fra lejrene og kan komme til Danmark. Det er noget, PET har vurderet, og derfor er vi ikke kritiske over for en hastebehandling af sagen,” siger indfødsretsordfører Halime Oguz.