Hvis der er noget, som Folketingets partier og landets social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S) kan blive enige om, så er det, at det står skidt til med retssikkerheden for landets borgere med handicap. Hvis der er noget, de ikke kan blive enige om, så er det, hvad man skal gøre for at styrke den. Det står klart efter et samråd i går.
Samrådet var indkaldt af SF og Dansk Folkeparti på baggrund af rapporten ”Retssikkerhed for udsatte borgere” fra Advokatrådet, som Kristeligt Dagblad beskrev tidligere på sommeren. Heri blev det konkluderet, at retssikkerheden for personer med handicap halter. Blandt andet kunne Kristeligt Dagblad beskrive, hvordan Ankestyrelsen finder fejl i godt hver anden indklagede kommunale afgørelse på børnehandicapområdet. På enkelte områder er det mere end 70 procent af kommunernes afgørelser, der bliver omgjort af Ankestyrelsen.
Tilsvarende viste rapporten også, at Ankestyrelsen finder ”alvorlige fejl” i stikprøver i op mod 50 procent af sager, som borgere altså ikke har klaget over.
Dansk Folkepartis socialordfører, Karina Adsbøl, indledte samrådet med at konstatere, at ”retssikkerheden simpelthen ikke eksisterer for mennesker med handicap”. Hun kaldte det for helt hen i vejret, at ministeren tilsyneladende ikke ville gå videre med flere af de – ifølge ordføreren – gode, konkrete og løsningsorienterede forslag i Advokatrådets rapport. Særligt mente ordføreren, at ministeren burde følge anbefalingen om at indføre princippet om såkaldt opsættende virkning, der betyder, at en kommunes afgørelse ikke træder i kraft, så længe borgeren har klaget over den og venter på ankesagen. Som reglerne er i dag, mente ordføreren, kan kommuner potentielt spekulere i at træffe forkerte eller tvivlsomme afgørelser for at spare penge.
”Ministeren skyder alle rapportens forslag ned, men kommer ikke selv med forslag til initiativer til, hvad der skal ske her og nu, selvom familier bliver ødelagt,” lød det fra Karina Adsbøl.
Til det svarede social- og indenrigsminister Astrid Krag, at, ”hvis man havde håbet, der mødte en minister op og sagde, at vi kan løse det her med et fingerknips, som kom man med forkerte forhåbninger. Det findes ingen snuptagsløsninger,” hvorefter hun oplistede en række initiativer, som regeringen allerede har søsat, ligesom hun tillagde skylden for udviklingen ”årelange besparelser”. Hvis vi skal styrke retssikkerheden, forklarede ministeren, så skal kommuner først og fremmest bliver bedre til at lære af de afgørelser, de har fejl i, så fejlene ikke gentager sig. Derudover, fortsatte hun, skal løsningen findes i en styrket kommunal økonomi, for ”retssikkerheden er det første offer for kommunernes pressede økonomi” og lige nu ”rammer kommuner i for høj grad uden for skiven”.
I forhold til forslaget om at ændre reglen om ”opsættende virkning” sagde ministeren, at det ikke er nødvendigt, for ”der sidder ikke kommunale medarbejdere, som med åbne øjne snyder borgerne”.
Svarene fra ministeren syntes langtfra tilfredsstillende for SF’s handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk. Hun konstaterede opgivende, at ”vi sidder jo helt fast”, hvorefter hun igen bad ministeren om at blive mere konkret:
”Vi kan ikke blive med at give gode hensigter, uden at vi handler. Der må være noget konkret, vi kan sætte gang i nu. Mennesker med handicap skal ikke bare overleve, de skal leve. Du sidder på taburetten. Du må handle,” lød det.
Samrådet havde heller ikke gjort Karina Adsbøl meget klogere, og hun lod ministeren forstå, at hun ”kan konstatere, at der ikke kommer nogen handling på det her område,” og at ministeren mener, det står fint til med retssikkerheden for landets borgere med handicap.
Den bemærkning faldt imidlertid ministeren for brystet.
”Nu skal man altid passe på at forfalde til at blive polemisk, men nogle gange må man erkende, at ens pædagogiske evner kommer til kort, hvis det, Karina Adsbøll har taget med sig herfra, er, at vi har et tilstrækkeligt højt niveau i retssikkerheden. Indledningsvist og afslutningsvist og i midten af min tale gjorde jeg det meget tydeligt, at jeg ikke mener, det er tilfredsstillende (antallet af forkerte afgørelser, som Ankestyrelsen finder, red.), og jeg har tydeligt gjort klart, at vi skal gøre op med den tillidskløft, der er ved at opstå mellem borgere og systemet. For den kløft truer fundamentet i vores velfærdsstat.”
Hvordan det konkret skal ske, syntes samrådet ikke at komme meget nærmere.