Prøv avisen

Skats kriser udfordrer tilliden til velfærdssamfundet

Ni skatteministre siden 2004: Kristian Jensen (V), Troels Lund Poulsen (V), Peter Christensen (V), Thor Möger Pedersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jonas Dahl (SF), Morten Østergaard (R), Benny Engelbrecht (S) og Karsten Lauritzen (V). Foto: Ritzau Foto

Flere politikere og meningsdannere frygter, at krisen i Skat kan underminere tilliden til myndigheder og velfærdsstat. Men generelt er danskernes tillid til myndighederne så stor, at Skats skandaler ikke nødvendigvis truer velfærdssamfundet, hvis fejlene bliver rettet, påpeger forsker

Det var med sjældent alvorstunge argumenter, at to af dansk politiks mest magtfulde politikere mandag aften krævede en undersøgelseskommission nedsat for at vende hver en sten i Skats krise, der er blevet kaldt en af de største politiske skandaler i nyere tid.

Skattekrisen risikerer nemlig at ”ødelægge befolkningens tillid til vores myndigheder”, som det lød fra Socialdemokratiets partiformand, Mette Frederiksen. Ja, nu gælder det ligefrem om at genopbygge tilliden til ”den samfundskontrakt, vi har med hinanden om, at alle bidrager”, som partilederkollegaen Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti udtalte, ifølge Berlingske.

Men det er også en sag, der alene i kroner og øre er tungere end de fleste tunge sager i dansk politik. Så mange penge er væk, at det måske lettest lader sig forstå ved at omtale de tabte indtægter i tusinde millioner snarere end i milliarder, som politik- og kommunikationschef Kasper Fogh Hansen fra tænketanken Cevea skrev i dagbladet Politiken i weekenden. Alene snyd med udbytteskatten beløber sig for eksempel til over 12.000 millioner kroner.

”Havariet i Skat er gift for forholdet mellem danskerne og velfærdssamfundet; hvorfor slide og betale sit, når det helt åbenlyst og med komplet evidens kan betale sig at snyde og bedrage,” som Kasper Fogh Hansen skrev i klummen.

På Aarhus Universitet forsker økonomiprofessor Christian Bjørnskov blandt andet i social tillid. Og han tror, at ”tilliden til velfærdsstaten som et hele har lidt et lille knæk” med de gentagne skattesager.

”Der er flere af de små undersøgelser, der peger på, at danskernes tillid til skattevæsenet er meget lav i dag. Mette Frederiksen har det her håb om, at det forhåbentlig ikke gør noget ved danskernes tillid. Det kan hun godt glemme. Det er allerede sket. Danskernes tillid til en central del af velfærdsstaten, altså skattemyndighederne, er faldet. Det peger alt på,” siger han og tilføjer:

”Hvis det her havde været enkeltpersoner, så kunne man godt genoprette tilliden ved simpelthen at fjerne de enkeltpersoner. Men skatteskandalen handler om, at det i langt højere grad er nogle problemer, som gennemsyrer skattevæsenet. At det både er systemet som sådan og også skattevæsenets topledelse, som er en del af problemet. Og det gør det altså meget, meget sværere at genoprette tilliden.”

Et andet sted på Aarhus Universitet forsker en anden professor ligeledes i social tillid. Han hedder Gert Tinggaard Svendsen, er fra universitetets statskundskabsinstitut og kalder tillid for ”grundlaget for det velfærdssystem, vi kender”.

Gert Tinggaard Svendsen er ganske vist ikke ”ekspert i skattevæsenet”, som han understreger, men han tror derimod ikke, at velfærdstanken slår revner på skatteskandalen.

”Så længe der ikke er nogen, der har onde hensigter, og det ikke er sådan, at medarbejdere i Skat bevidst forsøger at snyde befolkningen, så er der vel et system, der skal justeres, og fejl, der skal rettes,” siger han og uddyber:

”Så længe man bestræber sig på at korrigere systemet sådan, at det fungerer, og det ikke gentager sig i fremtiden, så tror jeg ikke, at det grundlæggende vil flytte på tilliden i samfundet. Det kræver meget at flytte på tilliden i et samfund, og det kræver også, at det er meget voldsomt og noget meget gentagent. Her er sket nogle fejl, ja, men bliver de rettet, og bliver systemet justeret, så skulle det gerne blive driftssikkert og køre fremover.”

På Roskilde Universitet er professor og velfærdsforsker Bent Greve ”enig i, at de mange skandaler har sat tilliden til Skat under pres”.

”Og dermed risikerer man at få færre penge i statskassen i de kommende år og måske flere, der siger, at de så hellere vil have en mindre velfærdsstat, fordi de ikke tror på, at det er retfærdigt,” siger han.

Når det er sagt, understreger Bent Greve, at tilliden til den politiske administration stadig er høj herhjemme sammenlignet med i andre lande. Ligesom han mener, at store dele af skatteinddrivelsen i Danmark faktisk fungerer ganske godt. Problemet opstår, hvis historierne om penge, der forsvinder og ikke bliver betalt, får folk til at miste troen på retfærdigheden i systemet og dem til selv at ville snyde.

”Så er det, at det skrider,” siger Bent Greve.

Skattekrisen blev både i går og mandag kaldt for en af de største skandaler i nyere politisk historie. Alligevel har flere kritikere ytret deres forundring over, at krisen ikke har udløst større ballade både politisk og i pressen.

Ifølge Asmus Leth Olsen, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i politisk psykologi, har skattesagerne en kompleksitet, der gør dem svære at forstå.

”Et problem for os mennesker i det moderne samfund er, at de ting, vi er designede til at forholde os til, typisk er i meget mindre skala, som involverer konkrete mennesker og konkrete handlinger. Men mange samfundsproblemer, herunder skattesagen, er relativt abstrakte problemer, som i højere grad involverer systemer og ting, vi ikke kan sanse eller visualisere og dermed har sværere ved at engagere os i,” siger han.

De færreste ser formentlig meget sanselighed i skatteinddrivelse. Mange ser til gengæld problemerne. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) erklærede sig i går åben over for en skattekommission. I den kommende tid skal Folketingets partier drøfte, hvad den konkret skal dykke ned i.