Regeringens ambition er stadig, at skatten på ”den sidst tjente krone” skal lettes.
Det lod statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forstå på et pressemøde i går efter et to dage langt regeringsseminar på Kragerup Gods i Ruds Vedby i Vestsjælland. Ifølge regeringsgrundlaget skulle forhandlingerne om en skattereform ellers begynde i foråret, men nu vil regeringen vente til efteråret.
Flygtningekrisen har givet så stor usikkerhed, at der må skabes et overblik over det såkaldte økonomiske råderum. Regeringen vil først forhandle med kommunerne og med arbejdsmarkedets parter om økonomien, og det handler blandt andet om, hvordan man får flere flygtninge i arbejde. Til sommer fremlægges en ny 2025-plan, der skal skitsere den økonomiske udvikling for de kommende 10 år.
Regeringens håb er, at de tre dele tilsammen kan sikre et bedre økonomisk fundament for efterårets skatteforhandlinger. Som det tegner her og nu, ville der kun være knapt en milliard kroner at gøre godt med, og det ville resultere i en meget lille reform, eller mere sandsynligt et forhandlingssammenbrud.
Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, er dog langt fra tilfreds med udskydelsen. Han sagde i går til TV 2 News, at han ikke længere automatisk vil garantere for regeringens liv. Udtalelsen minder om Enhedslistens reaktion, da SRSF-regeringen i 2012 indgik en skattereform med Venstre. Dengang sagde Enhedslistens leder, Johanne Schmidt-Nielsen, at Enhedslisten ikke længere var et støtteparti for regeringen, men det fik ingen praktiske konsekvenser endsige forkortede regeringens liv.
Det er da også usandsynligt, at Liberal Alliance vil vælte Venstre-regeringen, inden forhandlingerne om en skattereform overhovedet er begyndt. Men partiet har brug for at rasle med sablen, fordi dens primære mærkesag - en lavere topskatteprocent - hænger i en tynd tråd. Liberal Alliance mener ganske vist, at det burde være en smal sag at finde de op til syv milliarder kroner, som det koster at fjerne topskatten helt, når den offentlige sektor lægger beslag på 1086 milliarder kroner hvert år.
Men der er både politiske og økonomiske argumenter for, at det nu bliver sværere at sænke topskatten. De økonomiske først:
Regeringen mangler penge, og flygtningekrisen koster samfundet store summer. I morgen og fredag holder Kommunernes Landsforening sit årlige kommunaløkonomiske forum i Aalborg, hvor netop udgifterne til flygtninge og asylsøgere bliver et hovedtema. Kommunerne arbejder hårdt på at få staten til at dække en større del af udgifterne, og i det arbejde har de en politisk allieret på Christiansborg i Socialdemokratiet. Partiet har blandt andet foreslået, at flygtninge samles i statsdrevne flygtningelandsbyer.
Gør man det, bliver der færre penge tilovers til en skattereform, og puljen vil skrumpe yderligere, hvis der henover sommeren igen kommer store grupper af flygtninge hertil.
Hertil kommer de politiske problemer. Regeringens mål med reformen er at skabe vækst og flere arbejdspladser. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og filosofien er, at hvis skatten på arbejde sænkes, vil flere søge et job. For både Dansk Folkeparti og Venstre er det vigtigste imidlertid, at skatten sænkes for de laveste indkomster, fordi det vil have størst effekt for de lavtlønnede, der skal flyttes fra passiv forsørgelse til arbejdsindkomst. Topskatten kommer i anden række for Venstre og har slet ingen interesse for Dansk Folkeparti.
Ved at udskyde skatteforhandlingerne til efteråret bliver der nu en lang og debatåben sommerferie, hvor Dansk Folkeparti og Liberal Alliance kan tale sig længere og længere væk fra hinanden i skattespørgsmålet.
Så uanset hvor store ambitioner, regeringen har om at sænke indkomstskatterne, er de blevet sværere at indfri.