Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Skepsis mod vaccination vokser

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 86 procent af danske børn født i 2012 blev vaccineret for mæslinger, røde hunde og fåresyge. Tilslutningen tegner sig lidt lavere end de seneste 15 år, hvor mellem 88 og 90 procent af årgangene er vaccineret. Modelfoto

Flere danske forældre debatterer, om man skal vaccinere sine børn. At fravælge vaccination er at glemme ansvaret for andre, lyder kritikken

Et lille bitte stik vækker i øjeblikket stor debat i USA, og også herhjemme diskuterer forældre i stigende grad, hvorvidt man har pligt til at vaccinere sine børn.

t af de steder, hvor vaccination diskuteres, er på Facebook-gruppen ”Naturligt sunde børn. Vaccination og dens alternativer. Forum for forældre”, som har flere end 2200 medlemmer. De deler kritiske artikler om vaccination og spørger hinanden til råds om naturlægemidler og alternativ behandling for børnesygdomme. En mor fortæller, at hun er begyndt et vaccinationsprogram for sit barn, men ønsker at stoppe.

”...det giver bare ingen som helst mening at sprøjte gift ind i en ren krop på 3 mdr. Og vi, der (måske) fejlagtigt har vaccineret vores børn delvist, må jo huske på, at vi altid har gjort det, vi troede var bedst og her bagefter i hvertfald forsøge at rense ud bedst muligt,” skriver hun på det sociale medie.

”Det er hysterisk og fuldstændig vanvittigt,” siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Han mener, at en ”afvigende opfattelse” af skadevirkningerne ved vaccination får al for megen opmærksomhed i den danske befolkning lige nu, blandt andet altså på Facebook og andre fora på nettet.

”Mand og mand imellem cirkulerer misinformationen om skadevirkninger ved vaccination. Men man kan slet ikke sammenligne de få bivirkninger, der er ved mæslingevaccination, med de tusindvis af infektioner, hjerneskader og dødsfald, man så blandt børn, før vi begyndte at vaccinere,” siger han.

En anden mor, der ikke har vaccineret sin lille søn mod mæslinger, forklarer i Facebook-gruppen, at hun har været på jagt efter smitte ad naturlig vej.

”Jeg er (...) slet ikke bekymret over at han ikke er vaccineret. Kender så mange fantastiske behandlere der kan hjælpe og understøtte børn under sygdom.”

Else Jensen, bestyrelsesformand for den vaccinationskritiske forening Vaccinationsforum, der har 700 medlemmer, siger, at antallet af henvendelser om skadevirkninger er vokset kraftigt de seneste halvandet år.

”Debatten er et vildt flammende bål, og det er godt. Det er især en gruppe af stærke mødre, som har turdet tage det op. De ved, hvad de vil, og er gode til at søge viden på deres børns vegne,” siger hun.

Tal fra Statens Serum Institut viser, at 86 procent af danske børn født i 2012 blev vaccineret for mæslinger, røde hunde og fåresyge. Tilslutningen tegner sig lidt lavere end de seneste 15 år, hvor mellem 88 og 90 procent af årgangene er vaccineret.

Generelt skal man tage højde for en usikkerhed på 3-4 procent, men at op mod 15 procent af en årgang undgår vaccinen er for mange, mener Palle Valentiner-Branth, afdelingslæge i Statens Serum Institut.

”Hvis bare få procent af en årgang misser vaccinationen, så ophobes muligheden for smittespredning, for børnene vokser jo op og bliver en del af 'flokken'. Og derfor ser vi også udbrud af mæslinger ind imellem,” siger han.

Sådan et udbrud finder faktisk sted ikke så langt fra Danmark i disse dage, i Berlin. Her har der været 236 tilfælde af mæslinger i januar, og det er flere end i hele 2014 tilsammen.

Sidste år iværksatte Statens Serum Institut en kampagne med påmindelser til forældre, der ikke har fået vaccineret deres børn. Mange melder tilbage, at de blot har glemt det. Men der er også en gruppe, der vælger vaccination fra af ideologiske grunde, siger Palle Valentiner-Branth.

”Da man indførte koppevaccinen, var der også modstandere. Men nu har vi udryddet kopperne. Vi, der arbejder med børnevaccinationsprogrammet, er udfordret af, at vi faktisk har så få sygdomstilfælde at referere til. Hvis flere kunne huske børnelammelse (polio, red.) og stivkrampe, så ville man ikke være så meget i tvivl om, hvorvidt man skulle lade sit barn vaccinere.”

Hvis tilslutningen falder markant, bør vaccination gøres lovpligtig for almenvellets skyld, mener Thomas Søbirk Petersen, professor MSO i etik ved Roskilde Universitet.

”Det er jo ikke bare ens eget barn, det handler om. Det er også alle mulige andres børn. Færdselsregler er også indført som en beskyttelse af borgerne, og det er godt, at vi respekterer dem. Når vi taler om alvorlige, invaliderende eller dødelige sygdomme, mener jeg godt, vi kunne tage en form for tvang i brug. Selvfølgelig med øje for, hvad lovpligtig vaccination har medført i andre lande af fordele og ulemper.”

Så langt mener Gorm Greisen, børnelæge og medlem af Etisk Råd, ikke, man bør gå.

”Grundlæggende er der noget kontra-intuitivt ved at tage et raskt barn til lægen, som så stikker i det, til det skriger. Så går man hjem og en dag eller to efter bliver barnet sygt, fordi immunsystemet er sat i gang. Det er et problem, man som læge må forklare igen og igen.”

”Det er et stort problem, hvis man bliver for egoistisk, for så kommer samfundet ingen vegne. Men man udfordrer en fin balance, hvis man piller ved forældres omsorg og ansvar for deres egne børn. Omsorgen for fællesskabet må så komme af taknemmelighedsfølelse, ikke gennem trusler og tvang.”