Prøv avisen

Skilsmissebørn pendler oftere mellem mor og far

Flere og flere skilsmisseforældre lever med en deleordning, hvor barnet skifter mellem mor og far oftere end hver uge. Hos Børns Vilkår oplever seniorkonsulent Bente Boserup ordninger, hvor børn pendler mellem forældrene hver dag. Modelfoto.

Stadig flere skilsmisseforældre aftaler ordninger, hvor barnet skifter oftere end hver uge mellem mor og far, til tider hver dag. Det kan føre til mistrivsel, frygter eksperter

Morgenmad hos mor og aftensmad hos far. Flere og flere skilsmisseforældre lever med en deleordning, hvor barnet skifter mellem mor og far oftere end hver uge. Hos Børns Vilkår oplever seniorkonsulent Bente Boserup ordninger, hvor børn pendler mellem forældrene hver dag.

”Det er noget nyt, der er opstået inden for de seneste par år. Jeg hører det mere og mere, når jeg taler med lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, og fra vores børnetelefon hører vi gentagne gange børn tale om, hvor svært de har det med skiftene mellem mor og far,” forklarer hun.

26.000 børn er årligt involveret i et familiebrud, og et stigende antal forældre vælger en samværsordning, hvor børnene bor lige meget hos begge forældre.

I 2009 boede kun ni procent af de treårige børn hos skilsmisseforældre med sådanne ordninger, men i 2013 steg antallet til 30 procent. For de 11-årige gik andelen fra 16 til 28 procent i samme periode. Det fremgår af rapporten ”Børn og Unge i Danmark, velfærd og trivsel 2014”, som seniorforsker og programleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mai Heide Ottosen har været med til at udarbejde.

”Vi kan se, at det er en samværsordning, der bliver mere og mere populær særligt i de yngre år,” siger hun og påpeger, at hun ikke kender omfanget af deleordninger med hyppige skift, men at hun har bemærket tendensen. Hun mener, at de korte perioder hos henholdsvis mor og far kan sætte børnene under unødigt pres, fordi de ikke når at omstille sig.

”Ordningerne skaber ikke en ordentlig stabilitet for børn. Omstillingsprocessen, fra hver gang de skal skifte fra det ene hjem til det andet, får ikke lov til at finde sted. Det tager tid at omstille sig til en ny kontekst. Der vil være en risiko for, at børnene konstant befinder sig i en stresset eller presset situation,” forklarer Mai Heide Ottosen.

Selvom Anja Marschall, adjunkt ved Professionshøjskolen UCC, ikke vil anbefale ordninger med hyppige skift, kan hun godt se, at det kan gavne nogle børn. Hun har forsket i børneliv i skilsmissefamilier og skrevet ph.d. om skilmisse og delebørn.

”Der er opstået en tendens til hyppigere skift, og det kommer meget an på det enkelte barn, hvordan skiftene håndteres. Jeg har oplevet børn, der i perioder har levet med et stort savn og har haft behov for hyppigere skift for at imødekomme følelsen af hele tiden at længes efter den anden forælder. Hvis de ofte veksler mellem mor og far, kan det afhjælpe savnet, fordi de ser hver af forældrene så ofte, at det minder lidt om familiestrukturen, fra før de blev skilt,” forklarer hun.

I længden mener hun dog ikke, at den type deleordninger er holdbare.

”Ved hyppige skift kan hverdagsrutinerne blive sat i bero, hvor samværet mellem forælder og barn kommer til at fylde meget. Det kan være enormt smukt, men det er ikke hverdag. Det er dejligt at have øjenkontakt med mor i to dage og have hendes fulde opmærksomhed, men det er også hårdt, fordi det er en meget intens opmærksomhed. Der opstår ikke det pusterum, hvor glæden ved at se mor eller far glider over i hverdagsstabilitet,” siger Anja Marschall.

Statsforvaltningen anbefaler typisk en deleordning, hvor barnet er skiftevis hos mor og far i syv dage, når forældre henvender sig for at få rådgivning.

”Vi anbefaler først en ren deleordning, hvor børnene bor lige meget hos mor og far, når de er gamle nok og kan holde til at være væk fra forældrene syv dage ad gangen. Børn har svært ved mange skift, og selv om det kan være nødvendigt, når børnene er små, bør det udfases hurtigst muligt,” siger Jytte Kloster Lind, der er børnesagkyndig rådgiver i Statsforvaltningen.

Hun bemærker, at de ikke oplever deleordninger med hyppige skift som et stigende problem.

”Vi møder ikke den type ordninger særlig ofte. Når vi gør, er det typisk forældre med små børn, der henvender sig, fordi de eksempelvis har lavet en ordning, hvor barnet skifter hver anden dag, og kan se, at barnet ikke trives,” siger hun og forklarer, at mulig grund til, at man i Statsforvaltningen sjældent ser ordninger med hyppige skift, kan skyldes, at forældrene på egen hånd organiserer disse ordninger.

Helle Laursen Petersen, som er direktør for delebarn.dk, er af samme overbevisning.

”Vi ser desværre en stigende tendens til at forældre på eget initiativ laver den type ordninger, hvor delebørn ofte pendler mellem mor og far,” siger Helle Laursen Petersen, som selv har en deleordning, hvor børnene tilbringer en uge hos henholdsvis hende og deres far.

”Når vi skifter om mandagen, skal jeg ikke lave noget andet. Vi skal ikke i biografen eller stresse over lektier, for børnene har behov for ro og tryghed,” fortæller hun og uddyber:

”Vi hører fra større skilsmissebørn, at noget af det værste gennem opvæksten som delebarn har været skiftene. Jo ældre børnene bliver, jo længere perioder tilbringer de typisk hos hver af forældrene. Rigtig mange teenagere går over til en ordning med to uger frem for en.”

Hun overvejer selv at skifte over til sådan en ordning.

”Det er bestemt ikke, fordi jeg har lyst til at undvære mine børn i 14 dage, men jo længere tid de er her, jo mere stabilitet opnår vi. Når vi nærmer os torsdag, har vi fundet hinanden i den rytme, der er her i hjemmet. Der er ingen hjem, hvor rytmen er ens, så hver gang børnene skifter hjem, skifter de også rytme. De børn, der skifter hver anden eller hver tredje dag, når ikke at falde på plads i den rytme,” forklarer Helle Laursen Petersen.

Bente Boserup kalder udviklingen for et eksperiment, hvor forældrene i deres bestræbelse på at få hverdagen til at hænge sammen laver nogle ordninger, der ikke tilgodeser børnenes behov for tryghed og ro.

”Børn protesterer sjældent. Hvis det er en familie, hvor forældrene er i konflikt, kan børnene bide det i sig, hvis de ikke trives, fordi de ikke vil risikere, at forældrene kommer yderligere op at skændes. Det kan også skyldes, at de ikke vil gøre mor og far kede af det, hvis de kan se, at de er glade for ordningen. Og hvis mor og far kan sammen, er der sjældent nogen, der blander sig, før barnet knækker, og der er det allerede for sent,” forklarer Bente Boserup.