Ni måneder efter, at regeringen bebudede et nyt og ”mere gennemskueligt” skilsmissesystem, lader en færdig aftale stadig vente på sig.
Men forhåbentligt sker der snart noget, for der er brug for et bedre system, end man har i dag, lyder det fra Børns Vilkår.
”Vi er nødt til at gøre det bedre. Skilsmisser er kommet for at blive. De fleste forældre kan finde ud af det, men der er en gruppe, der har brug for rådgivning, og så er der nogle sager, hvor det er tale om meget komplekse problemstillinger,” siger mangeårig leder af Børnetelefonen og nuværende seniorkonsulent hos Børns Vilkår Bente Boserup.
Børne- og familieordfører fra Liberal Alliance, Laura Lindahl, kan ikke give en bestemt forklaring på, hvorfor man endnu ikke har fået en aftale i hus.
”Jeg ved det simpelthen ikke. Der har været nogle meget principielle knaster for de forskellige partier, som vi indtil videre ikke har kunne løse,” siger Laura Lindahl.
Én ting kan alle partier dog blive enige om: Det nuværende system fungerer ikke godt nok. Det helt store problem med systemet er, at alt for mange instanser er inde over en skilsmissesag.
Således kan en enkelt sag blive omfattet af Statsforvaltningen, ankestyrelsen, fogedretten, byretten og landsretten.
”I dag fungerer det ikke optimalt. For mange forældre cykler rundt i systemet for at forhale processen. I det system, vi har nu, kan man vinde ved at være konfliktoptrappende – og det tjener ingen,” siger Laura Lindahl.
Den helt store fordel ved det nye system er ifølge LA, at man kan holde Statsforvaltningen uden for ved at oprette et såkaldt Familieretshus, som skal have til opgave at vurdere alle sager i en trafiklys-model:
De simple sager bliver kategoriseret som grønne, de mindre simple gule, mens de røde skal sendes direkte til byretten til en hurtig afgørelse.
Således bliver parternes muligheder samlet og centraliseret i Familiesretshuset, der vurderer alle sager. Og det kan være god idé, hvis man spørger Børns Vilkår.
”Familieretshuset er en rigtig god idé, hvis man inddrager kvalificeret faglighed og ikke vurderer alle sager ens. Vi ser gerne en grundig screening, når sagerne kommer ind. Hvis der er nogle alvorlige påstande fra den ene part eller særlige sociale omstændigheder, skal man inddrage socialforvaltning og fageksperter. Vi har samtidig behov at samle op på al den viden, som lige nu går tabt. Hvad virker? Hvad virker ikke? Det kan vi ikke svare på lige nu, men det kan vi måske med et Familieretshus,” siger Bente Boserup, og tilføjer:
”Det er ikke, fordi Statsforvaltningen ikke gør sig umage, de har bare ikke ressourcerne og tilstrækkelig børnefaglighed,” siger Bente Boserup.
En sten i skoen, der har holdt forhandlingerne tilbage, har været den såkaldte refleksionsperiode eller separationsperiode, som LA og Laura Lindahl er meget imod, men som DF og S har insisteret på.
”Vi har givet DF en udstrakt hånd, men jeg er meget, meget ærgerlig, hvis separationsperioden kommer med i en aftale, fordi jeg synes, det er helt forkert. Men det er vigtigere for mig, at vi får lavet et nyt system,” siger Laura Lindahl.
I Børns Vilkår er man ikke så interesseret i de politiske magtkampe, men efterlyser i stedet, at politikerne gør sig umage og er villige til at lave ændringer, når systemet er indført.
”Mit håb for en ny aftale er, at man sætter barnets trivsel højest og ikke barnets ret til to forældre. Det er samtidig vigtigt, at børnene bliver inddraget i processen i langt højere grad, og at man taler med dem om, hvad der er vigtigt for deres liv,” siger Bente Boserup.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K), som står i spidsen for regeringens forslag, skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at hun er glad for, at forhandlingerne er kommet i gang igen, og at hun tror, at partierne sammen finder en god løsning.
Det er dog endnu uklart, hvornår en ny aftale kan være på plads.