Prøv avisen

Frygt for at skihytte koster kongehuset popularitet

Det kom bag på de fleste, da kronprins Frederik på sine børns første skoledag i Verbier fortalte, at familien ejer en skihytte i byen. At kronprinsparret tilmed udlejer hytten, gav ny næring til kritikken. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kronprinsparrets ophold i schweiziske Verbier har fået kritikere til at stille spørgsmål til kronprinsens prioriteringer. Han bør beskæftige sig mere med dansk historie og ånd, mener kongehuskender, der hellere havde set ham deltage i markering af Genforeningen end ungdoms-OL

En skihytte er kommet imellem kronprinsparret og dele af befolkningen. Det ellers så populære kongelige par er gennem de seneste par uger kommet ud i et mindre stormvejr, efter at det kom frem, at parret i 10 år uden offentlighedens kendskab har ejet en ejendom i bjerglandsbyen Verbier i Schweiz, som de desuden har lejet ud for store beløb.

Kritikere har udtalt, at kronprins Frederik og hans hustru, kronprinsesse Mary, ikke bør tjene penge på udlejning, når de samtidig får apanage. Og man har løftet øjenbrynene over, at de i disse dage har taget børnene ud af skolen for at tilbringe 12 uger i velhaverområdet Verbier, hvor børnene skal gå i international skole og stå på ski.

Hele sagen er kritisk for kronprinsparret, fordi flere af den slags vil true grundlaget for kongehuset, vurderer Thomas Larsen, der er Berlingskes politiske kommentator og kongehuskender.

”Kongehuset hviler på folkelig popularitet, og i dag er det vigtigere end nogensinde for de royale at være i samklang med befolkningen. Derfor må man konstatere, at kronprinsparret har begået en fejl i denne sag, hvor store dele af befolkningen nu undrer sig over, hvordan de kan tage deres børn ud af skolen i tre måneder for at holde, hvad mange betragter som en skiferie. Denne sag alene kommer ikke til at gå ud over den brede befolknings loyalitet over for kongehuset. Men hvis man ser på andre europæiske kongehuse, der er i dybe kriser, ved man, at man ikke skal tage sin popularitet for givet,” siger han.

I en kommentar i Berlingske bemærker Thomas Larsen i øvrigt, at kronprinsen tidligere på måneden på grund af turen til Verbier ikke kunne deltage i en gallaforestilling i Det Kongelige Teater, der markerede 100-året for Genforeningen. I stedet overværer han ungdoms-OL i schweiziske Lausanne.

”Genforeningen er så afgørende et kapitel i Danmarks historie, og det havde set godt ud, hvis han var til stede ved den forestilling med Dronningen. Jeg tror, det er vigtigt, at kronprins Frederik ad åre bliver bedre til at tale om Danmarks historie og identitet. Det har Dronningen været god til, hvilket har givet hende en kæmpe popularitet. Kronprins Frederik har været god til at markere sig inden for sport og har stået i spidsen for Royal Run-løbet. Men det er ikke nok i længden,” siger han.

Det er historiker og lektor emeritus Michael Böss enig i. Han beskriver sig selv som royalist i pragmatisk forstand, men ikke ideologisk. Forstået på den måde, at han er tilhænger af kongehuset alene af den grund, at den danske sammenhængskraft ville stå svagere uden. Derfor mener han, a la Thomas Larsen, at den kommende regent bør beskæftige sig mere med sager, der har med dansk identitet og historie at gøre.

”Mange vil sige, at kronprinsen ikke har samme kvaliteter som sin mor, men at han er en ualmindelig sympatisk person, som man kan identificere sig med. Hvis kongehuset skal forblive en samlende national institution, skal monarken også kunne italesætte den slags ting, der samler. Kronprins Frederik og hans rådgivere skal måske være bedre til at definere, hvor han bør markere sig i højere grad. Popmusik og sport er ikke nok,” siger han og tilføjer, at den aktuelle sag næppe kommer til at være kritisk for kongehusets popularitet.

”Der er ikke noget, der tyder på, at opbakningen til kongehuset vakler. Det er i allerhøjeste grad et af de få stærke samlende symboler for danskerne. Og nogle mindre sager om økonomi rykker ikke ved det. Jeg er meget overbevist om, at folks grænse går meget langt, når det gælder denne institution.”

Meningsmålinger viser da også konstant stor tilslutning til monarkiet. Analysebureauet Voxmeter lavede for eksempel en i februar 2018 efter prins Henriks død. Den viste, at tre ud af fire danskere ønsker at bevare monarkiet i fremtiden.

Men det kan hurtigt ændre sig, vurderer Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor i historie ved professionshøjskolen Absalon. Han har et indgående kendskab til kongehuset og mener, at man bør tage den aktuelle sag alvorligt, fordi den har med økonomi at gøre.

”Kronprinsparret har et godt udgangspunkt, fordi de er meget populære. Men man kan formentlig aflæse en reaktion i opbakningen efter en sag som denne, der handler om økonomi. Det rammer folks retfærdighedsfølelse, når der kommer historier om økonomi og privilegier. Det er noget, man i dag går op i. I dette tilfælde hjælper det ikke, at det har været hemmeligt, at de har ejet skihytten. For der er et stort ønske i befolkningen om åbenhed i kongehuset,” siger han.