Ikke nok med, at 84 jødiske gravsten for nylig blev overhældt med grøn maling, eller at flere private hjem blev chikaneret med påklistrede jødestjerner.
I denne weekend kunne Berlingske fortælle om et forældrepar og deres 15-årige datter, der i oktober flyttede skole for anden gang som følge af chikane på baggrund af faderens jødiske herkomst. Efter at familien fandt papirer foran deres hoveddør, hvor blandt andet Adolf Hitlers ansigt og et hagekors var tegnet, skiftede datteren Rebecca fra Lindehøjskolen i Herlev til den jødiske friskole Carolineskolen på Østerbro i København.
Sagen blev for alvor kendt, efter at en mor til en veninde af Rebecca skrev om sagen på Facebook. Men hvis man spørger Hanne Bjørn-Klausen (K), der er medlem af børne- og uddannelsesudvalget i Herlev Kommune og selv har børn, der går på Lindehøjskolen, er netop dét et udtryk for, at skolen godt kunne have håndteret sagen anderledes.
”Jeg vil ikke klandre skolen, for selvfølgelig er der ingen, der synes, det er i orden, at en pige skal udsættes for de her ting. Men jeg synes, man burde kigge på, hvordan man kommunikerer til dem, det er gået ud over, men også dem omkring,” siger hun og uddyber:
”Det, man skrev til forældrene i klassen, var, at Rebecca stopper og har valgt at skifte skole. Der synes jeg, at man skulle have været mere åben eller inviteret til et forældremøde.”
Hun forklarer videre, at hun håber, at man lærer af sagen.
”Åbenhed er det bedste, også selvom det er ubehageligt. Der er ikke nogen, der skal tvinges til at forlade en skole, fordi de bliver forfulgt. Det burde man tage til efterretning og drage erfaringer af. Skolen har jo forsøgt at være neutral, men i den her situation er der brug for mere.”
For Socialdemokratiets undervisningsordfører i Folketinget, Jens Joel, understreger sagen vigtigheden af, at elever skal kunne gå i skole og trives, uanset hvilken baggrund man har, eller om man er en del af et etnisk, religiøst eller kulturelt mindretal.
”Det, vi har set ske for vores jødiske medborgere, er foruroligende og gør det mere alvorligt. Og jeg forventer, at skoleledelsen skrider ind, hvis der foregår chikane, og derefter kommunen,” siger han.
Også undervisningsordfører Mai Mercado (K) mener, at sagen tydeliggør, at skoler skal kunne rumme forskellige befolkningsgrupper.
”Skolen skal klart sige fra og involvere forældrene i en samtale omkring, at det er fuldstændig uacceptabelt.”
Jesper Zwisler, der er kommunaldirektør i Herlev Kommune, mener først og fremmest, at det er forkert at sige, at skolen ikke har reageret på sagen, men siger samtidig, at standpunktet over for hadforbrydelser skulle have været signaleret bedre.
”I Herlev har vi nultolerance over for hadforbrydelser, men spørgsmålet er, om vi har været tydelige nok. Lige meget om det er i en skole, daginstitution eller idrætsklub, skal det stå klart og tydeligt, at vi ikke accepterer og tolerer hadforbrydelser. I det her tilfælde kunne vi for eksempel have indkaldt alle forældre og sagt, at vi ikke accepterer det, der er sket, og at de skal tale med deres børn, og at hvis vi finder den pågældende elev, vil vedkommende få en tænkepause,” siger Jesper Zwisler og uddyber:
”Det er en svær balance at mediere forældre, der med rette har følt sig intimideret, elever, der også har været overraskede, og en forældregruppe. Men jeg er sikker på, at skolen har forsøgt på bedste vis med den rådgivning og vejledning, den har fået fra politiet.”