”Bamse, bamse, hop nu ind,” synger eleverne, mens de på skift hopper ind i sjippetovet. Legen går ud på, at man skal stave hele sit navn med et hop for hvert bogstav, inden man må hoppe ud igen. Da 13-årige Karoline har hoppet sit fornavns otte bogstaver, giver Christian fra parallelklassen hende lige en ekstra opgave:
”Og nu skal du også hoppe dit telefonnummer!”
Vi er på Grønnemose Skole i Gladsaxe lige nordvest for København. På en boldbane i skyggen af højshusbyggeriet Høje Gladsaxe har 8. klasse arrangeret sports- og bevægelsesaktiviteter for skolens yngre årgange. I små grupper cirkulerer de mellem sjippetov, tøndebånd og andre remedier. Egentlig er eleverne på 7. klasse måske lidt store til de her lege, men den bevægelse og de grin, der kommer ud af det, fejler ikke noget.
Lige i dag er hele den danske folkeskole i bevægelse. Det er sidste fredag før efterårsferien og dermed skolernes motionsdag. Men på Grønnemose Skole har man valgt, at hver eneste dag om året skal være en bevægelsesdag.
I folkeskolereformen er der indført et krav om, at alle skolebørn skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen. Men Grønnemose Skoles ambition lyder på 60 minutter, hvilket hænger sammen med, at skolen har en erklæret idræts- og bevægelsesprofil.
”Når man bliver elev på vores skole, og når man bliver ansat som lærer eller pædagog, ved man, at det her er et sted, hvor man skal bevæge sig. Vi arbejder både med det, vi kalder mind teasers, som indgår i undervisningen og for eksempel kan være en løbediktat eller en jagt på udsagnsord, og mind breakers, som mere handler om at bevæge sig for at få motion og luft til hjernen,” forklarer Semail Wanscher, der er faglig leder på Grønnemose Skole.
Som omtalt her i avisen er der efterhånden bred enighed blandt forskere om, at det styrker skolebørns læring, at de bevæger sig. Bevægelse er også med til at gøre eleverne gladere for at gå i skole og styrke sammenholdet.
Koncentrationsproblemer kan til dels løses ved hjælp af bevægelse, for det er svært at melde sig ud af det hele og dagdrømme eller gå på Facebook på mobiltelefonen, hvis man er i gang med at lave ”rulleskøjtematematik” eller hinke tabeller.
Men som en ny undersøgelse viser, får skoler stigende udfordringer med at holde eleverne i bevægelse, efterhånden som de bliver ældre. Mens tre ud af fire i de små klasser opfylder skolereformens bevægelseskrav, er det kun hver fjerde elev i de store klasser.
På Grønnemose Skole opfylder alle årgange reformens krav og lidt til. Skolen har et omfattende samarbejde med de lokale sportsforeninger, herunder håndbold-, basketball- og ishockeyklubber.
Lige i nærheden ligger også Sports College Gladsaxe, kommunens idrætselitetilbud, hvor eleverne fra 7. klasse har mulighed for at gå over for at træne i løbet af dagen. Sports College har faciliteter til både basistræning, gymnastik, diverse holdboldspil, tennis, badminton og e-sport.
”At træne ovre på sportscollege hjælper mig, Hvis jeg har siddet hele formiddagen med matematik eller grammatik, har jeg brug for at bruge noget mere energi. Så går jeg lige over og træner, og så er jeg klar til mere skole,” fortæller Christian Lau Schmidt, der går i 7.b.
Han mener ikke, at han behøver holde sin arm i ro, bare fordi han for nogle dage siden brækkede den. Tværtimod kaster han sig med hele kroppen og kampråbet ”Geronimo!” ud i den næste sjippetovs-leg, som består i at hoppe over tovet i en stadig højere højde.
Såvel Christian som hans klasse-, parallelklasse- og sjippetovskammerater Karoline Mandrup Stauning, Konrad Bryde Larsen og Aksel Oluf Frimodt-Møller Andersen er godt tilfredse med både almindelige idrætstimer de bevægelsesaktiviteter, der indgår i de boglige fag.
De bevægelsestimer svarer til to lektioner om ugen, som her på skolen har fagnavnet ”profil”, og alle de andre idrætsaktiviteter. Fire af de andre elever på årgangen er tillige omfattet af et eliteforløb med Sports College og fodboldklubben GVI, fortæller de. Og Aksel er begejstret for, at eleverne også har adgang til træklatringsparken Go Monkey ikke så langt fra skolen.
”Vi laver også mange bevægelsesting på skolen. For eksempel løbediktat, hvor man først får ordet at vide, så skal man løbe, før man skriver det ned, og så stiller man sig op i køen igen. Eller matematikpuslespil, hvor man bevæger sig rundt og finder ud af, hvad der passer sammen. Det er meget rart lige at komme udenfor og koble af,” siger han.
Stina Simone Larsen er idrætslærer og har dygtiggjort sig i, hvordan man både får bevægelse ind i undervisningen, hvordan man får tilført den lange skoledag nogle hjernepauser, og hvordan bevægelse også kan bruges til at skabe tryghed og styrke sammenholdet i klassen.
”Når man skal have eleverne på de ældste årgange med, er det meget vigtigt at inddrage dem selv og bruge tid på at tale med dem om, hvad bevægelse egentlig er. Mange forstår ordet sådan, at det kun er bevægelse, hvis man får pulsen op og bliver gennemsvedt. Men en god hjernepause kan også være at sætte noget musik på, og så må eleverne bevæge sig, som de vil, de må bare ikke stå stille,” forklarer hun.
Et andet eksempel på undervisning med moderat bevægelse er, hvad man kunne kalde gå rundt-tysk. I en del af tysktimen skal eleverne op af stolene og cirkulere rundt mellem hinanden.
Alle går rundt med en seddel, hvor den samme sætning står på tysk på den ene side og på dansk på den anden. Eleverne skal nu høre hinanden i sætningerne. Har en elev svært ved at oversætte fra dansk til tysk, kan sedlen vendes om, så der i stedet skal oversættes fra tysk til dansk.
En anden lille øvelse træner hverken tabeller, stavning eller tysk og får heller ikke hjertet til at galoppere, men styrker noget for en skole så afgørende som opmærksomhed. Eleverne skal stå op og kaste en ærtepose til hinanden efter et system, hvor de skal huske, hvem de får den af. Ærteposen er bedre end en bold, der hopper og springer. Det er en øvelse, der handler om at være til stede og se hinanden.
På den måde er der en hel række aktiviteter, som lærere og elever kan tage i brug, så man ikke kun går i skole med hovedet, men med hele kroppen. Og på den måde er der masser af muligheder for at opfylde folkeskolereformens krav om bevægelse ved ikke bare at løbe rundt med ved hjælp af avancerede dansk-, matematik- og tyskøvelser. Men som Aksel siger:
”Nogle gange er det også fint bare at spille rundbold.”